Dan Turèll byvandring

Dan Turell voksede op i Vangede og velfærdsstaten, og han fandt sin plads på Vesterbro og i den danske litteraturhistorie. Verden er stadig overvældende og i ændring, og Dan Turèll mistede ikke mælet, når han kiggede ind i kaos.

På turen får klassen en indføring på Vesterbro, i Dan Turells ord. Faktisk har Dan Turell været med til at forme vores forestilling om Vesterbro.

Bydelen har udviklet sig meget siden Dan døde i 1993, og Vesterbro er blevet et attraktivt sted at bo. Alligevel hænger mange af de sociale problemer ved, og det giver nye udfordringer. Det kan føre til spændende diskussioner om fx kriminalitet, prostitution og stoffer. Og Dans personlige historie handler om identitet, voksenliv og kunstneriske valg.

I samspil med digtene citerer turen også hans kriminalromaner, som er en anden måde at beskrive verden.

Dan Turell anerkendte gladeligt sine forbilleder. På den måde blev han Onkel Danny. Han har mere end én gang trykket mig et forfatterskab eller et af verdens paradokser i hånden. Turen er altså både en hyldest til og en anbefaling af Dan Turèll. Og den vil jeg gerne give til eleverne.

Ture designet til undervisning, alle fag
Samfundsfag
Dansk og litteratur