Nye ture på Frederiksberg i 2023

Byvandring.nu præsenterer et udvidet program for Frederiksberg. Vi har blandt andet bevæget os over Fasanvejen til Frederiksberg Hospitalet og Lindevang, men vi er også kommet ind på den Ældre Kirkegård og længere ind i parkerne, ned i den landlige fortid og på sporet af industrihistorien.


Frederiksberg Have og Søndermarken

Gennem den store port ved Runddelen føres man ind i en oplevelse af både natur og kultur.

Området er anlagt som kongeligt jagtareal og park omkring Frederiksberg Slot fra 1703. På turen kommer vi gennem den romantiske landskabshave til Søndermarkens skovagtige højdedrag og de mærkelige bygninger, der er skjult begge steder. Bakkens lange historie går tilbage til bronzealderens kultsted og frem til kongeslot, guldhorn, Zoo og Cisternerne i en af Hovedstadens særlige grønne oaser.

Udsigt til Apistemlet i Frederiksberg Have.

Læs om turen


Frederiksberg Ældre Kirkegård

Man mærker, hvor man er, når man træder ind ad porten på hjørnet af Frederiksberg Allé og Pile Allé. Kirkegården er passet og plejet, og har ikke de tomme felter, som der fx præger Assistens og Vestre Kirkegård. Gravstederne er velholdte, og man finder mange berømtheder og kulturpersoner begravet her. Men nu er vi på Frederiksberg, og det ser ud som om alle er noget. Kirkegården er en af de mindre i hovedstaden, men den er fuld af indtryk. Her er endda et mausolæum med ringeklokke til service.

Danseren Flemming Flindts grav.

Læs om turen


Ud på Landet på Frederiksberg

I 1850’erne begyndte velhavende københavnere at flytte ud af byen og opføre villaer mellem markerne hinsides Søerne, med landsteder som Rolighed og Falkonérgården som naboer. Her er huse med prangende tårne og omhyggeligt murerarbejde. Midt i det hele ligger den gamle Landbohøjskole, i dag Copenhagen Life, med sin egen botaniske have. Man mærker det landlige præg, når man drejer ad Gammel Kongevej, Falkonér Allé eller Aaboulevard.

Villa på Bülowsvej.

Læs om turen


Det Grønne Hjerte - Frederiksberg Hospital

Hospitalet på Nordre Fasanvej har været ledsager og vidne til 120 års liv på Frederiksberg, og bærer selv på en spændende historie om pleje, omsorg og balance i livet. Denne epoke slutter inden for få år, hvor det grønne sygehusområde skal omdannes ny sundhedsbydel. Vi går gennem historie, mellem pavilloner og afdelinger og ad hjertestien. Vi følger processen på vej og udforsker også hospitalets omgivelser; fx Store Godthåb, Kedelhallen og rækkehuse og villaer i denne grønne del af Frederiksberg.

Portbygningen mod Nordre Fasanvej i 1980'erne.

Læs om turen


Livet omkring Lindevang

Vi kommer over Fasanvej og ud til et kvarter, der blev til by midt i 1900-tallet. Her løb jernbanen tæt forbi Diakonissestiftelsen, og der blev bygget motorcyler hos Nielsen & Fisker. Her blev den Hvide By samt regulære ejendomme omkring Lindevangen og langs Finsensvej, Peter Bangs Vej og Dalgas Allé bygget. Det er et kvarter med butiks- og cafeliv og en rolig rytme midt i hovedstaden.

Dekoration over hoveddøren på Finsensvej 60.

Læs om turen


Industri og Udvikling på Frederiksberg

Fabrikker, jernbaner og produktion er den skjulte logik bag meget af Frederiksbergs udvikling. Den historie dukker op, når man går om de rigtige hjørner og ser på bestemte bygninger i den grønne by. Det er en fascinerende historie med mange store virksomheder og berømte brands, der er forbundet med Frederiksberg; kongeligt porcelæn, Nimbus Motorcykler og Pernille Chokolade. Både fabrikker og infrastruktur er ombygget til uddannelsesinstitutioner, kulturformål, cykelstier osv.

Nielsen og Fiskers gamle hovedbygning på Peter Bangs Vej.

Læs om turen


Se den samlede oversigt over ture på Frederiksberg