Onkel Dannys Efterårs-Blues i 2026

Det er efterår
efterår med den lugt af svulmende æbler og smuldrende ælde
og storby natregn plaskende mod læderjakker
og tusind af farvel'er i luften
- fra Efterårs-blues 1977

Foto Louise Mottes.

Byvandring.nu går ind i efteråret med Dan Turèll. Ind i en årstid der sagde ham noget. Efteråret indeholder en mærkedag med digtning og død, 15.10. Det er en af de dage, hvor Paul Hartvigson går turen Onkel Dannys Efterårs Blues. I 2026 som i flere tidligere år.

Torvet mellem Dan Turèll og Onkel Danny

Vandringen begynder om eftermiddagen, et sted, der var hans hjemmebane. Turene i efteråret begynder ved Vesterbros Torv, en plads mellem Istedgade og Frederiksberg.

Jeg lever sådan set et stilfærdigt liv omkring Vesterbros Torv til daglig
Jeg ser de gutter der virkelig kan håndtere billiardkøen og kridtet
og på folkepensionisterne der flår i jackpot'erne efter deres obskøne orgasme
Jeg lever sådan set et stilfærdigt liv her på Vesterbro i København, Danmark.

Sådan begynder digtet "Biografi og Testamente" fra 1977, hvor Dan Turéll definerer sin hjemmebane i byen, midt i sit forfatterliv. Det er ikke Vangede eller Istedgade, når han skal lave nedslaget, selvom stederne er med i langdigtet. Det er heller ikke på Frederiksberg, hvor han faktisk boede længst tid mens han boede i byen.
Selvfølgelig er forfatteren også hjemme, når han går gennem gaderne, eller sidder foran skrivemaskinen.

Foto Louise Mottes.

Forfatteren i det evindelige efterår

Der er Dans fødselsdag om foråret, 19. marts., men der er også en mærkedag 15. oktober. Det blev Poesidagen, hvor den skrivende 23-årige Dan for alvor valgte forfattervejen. Det var samme år, han endelig flyttede til København, altså hvor han og kæresten endte i et bofællesskab på Forhåbningsholms Allé. 15.10. var også dagen, han døde i 1993, også på Frederiksberg.

Efteråret står skarpt i forfatterskabet. Det er følt som i efterårsblues og erindret som i "Dét Efterår med de Våde Nætter", hvor han erindrer turene i byen som ung og forelsket, og hvor han forsøgte

…at møde hende tilfældigt på hjemveje
en tilfældighed der omhyggeligt måtte arrangeres
det første møde var tilfældigt
i bussen fra Nørrebro til Søborg
resten var ikke nær så tilfældige
… Og det var regnvejr næsten hver aften
og regnen kastede en mærkelig mild og grusom sløring
ind over forretningsfacaderne og værtshusene
Jeg begyndte på et tidspunkt at læse mens jeg kørte
sidde i bussen eller ved stoppestedet og læse …

Altså et digt fra dengang, hvor vi skulle arbejde for at mødes tilfældigt, og ikke på dagens sociale medier, og der var tid til at læse, mens man ventede på den næste bus, til det tilrettelagt tilfældige møde med den udkårne.

1993 blev hans sidste efterår. De lange ture gennem byen og søvnløse arbejdsnætter var blevet til korte gåture og korte digte, holdt oppe smertestillere og anden medicin. Her er fra sidste digtsamling Cha Cha Tjaa, hvor forgængeligheden blæser os koldt op i ansigtet.

Frederiksbergs efterår, nu igen:
Alléens insisterende våde nedfaldne blade
Bliver til flagrede sider af digsamlinger fra de forrige 90’ere
Tågen taler i tusinder af tunger
Med hundrede års skiftende tryk og sats
Alt sammen førsteudgaver