Cykelture i Hovedstaden

  • Byen rundt og rundt om byen

København er berømt og berygtet som cykelby. Når du er i sadlen er byen åbnet for dig på en helt ny måde. Skift mellem travle strøg og stille gader så let som du skifter gear. Der er kort til nye udsigter og kvarterer, og til det store overblik over København i udvikling.

Oplev fri cykling i Indre By og Nørrebro, der er svære at færdes i for biler. Find ud i ny natur på Amager Fælled og i Sydhavnen, og ind i nye bydele som Ørestaden, Sluseholmen eller Refshaleøen. Man kan også komme vidt omkring på Frederiksberg i den grønne by i byen, som har en god infrastruktur til cykler. Længere ude har vi ture langs Vestvolden, sølandskabet ved Lyngby og Mølleåen.

Hvis I skal vænne jer til byens puls, så læg turen en weekend, eller vi sørger for en rolig opstart.

Praktisk

Cykelgrupper kan være op til 15 personer, eller 20 personer, hvis de er rutinerede cyklister.

Turlængde. 2-3 timer, med indregnet stop til kaffe eller madpakke.
Startsteder. De fleste ture starter fra Nørreport eller Hovedbanegården, men andet kan arrangeres.

Leje af cykler. Har I brug for at leje mange cykler, er der store udlejninger ved Nørrebro St. og Hovedbanegården. Cykelleje koster 80–130 kr. pr. cykel, alt efter cyklens standard. Hvis cykler skal bringes ud til turens start eller slutsted, skal I regne med et tillæg på ca. 600 kr. hver vej.

Bydelsture

Oplev den tætte by med alle de grønne åndehuller på en cykeltur rundt på Nørrebro.

Læs mere

Leveret lørdag d. 25. juli Mærkater:

Oplev Frederiksbergs brede boulevarder, grønne cykelstier og villaveje, og bliv bekendt med byen i byen og dens særlig ånd og historie.
Cykeltur på 3 timer.
Læs mere

Leveret onsdag d. 1. juli Mærkater:

Oplev en del af fremtidens København på cykel. Vi kigger på Frihavnen, og fortsætter til Nordhavnen, hvor der stadig findes hjørner af den gamle havn - og store områder lagt ud til udvikling. Det er en frisk tur på udkig efter den nye bydel, der vil komme her.

Læs mere…

Leveret onsdag d. 8. oktober Mærkater:

Sydhavnens ukendte verden er fuld af overraskelser, når man kommer af gennemfartsvejen og ind i boligkvartererne omkring Mozarts Plads - blandet med hyggelige haveforeninger og stærke lokale græsrødder. Her er smutveje til blomsterhaver, fiskerbåde og fårefolk.

Læs mere…

Leveret søndag d. 18. august Mærkater:

Det gamle fiskerleje har en hyggelig havn og en gammel by med labyrintagtig landsbystemning mellem de gule huse. Sjove navne og mærkelige historier fortæller om en lille by i berøring med den store verden.

Læs mere…

Leveret tirsdag d. 2. april Mærkater:

Sydhavnens vand er midtpunktet i et anderledes København.
Cykelturen fører fra Vesterbro og ned langs vandet til slusen.

Turen kan også arrangeres med havnebus eller med lejet båd. Der kan arrangeres kaffe og kage i det grønne – eller kølige øl i skyggen.

Læs mere…

Leveret mandag d. 28. maj Mærkater:

Guidet cykeltur på Vestvolden, Husum, Brøndby, Avedøre - forterne og forstæderne på cykel. På cykelpatruljen kommer du tæt på naturen og ind i et glemt kapitel af Danmarks historie midt i Københavns forstæder.

Læs mere…

Leveret søndag d. 24. april Mærkater:

Islands Brygge er midtpunkt på denne cykeltur gennem havnens miljøer, der også går over Fælleden til Ørestad, og krydser Christiania til Refshaleøen.

Læs mere …

Leveret onsdag d. 1. april Mærkater:

Temature

Gå på opdagelse i Kødbyen, et klassisk industri- og distributionsanlæg med muskler og mekanismer. Denne tur tager jer ind i det indre af prangernes og slagternes verden, med indtryk til alle sanser.

Læs mere…

Leveret onsdag d. 25. marts Mærkater:

Byvandring på banen følger jernbanens historie i København. Det er et par timer i transportens tegn – på perroner, i S-toget, på broer med overblik. Vi kommer til centrale steder i København, som banen har formet, og tager smutveje til nogle af de svært tilgængelige områder, der hører til toghistorien.

Læs mere…

Leveret mandag d. 9. februar Mærkater:

En cykeltur på Nørre- og Østerbro. Her lå slagmarken mellem slum og sundhed, fra koleraen i 1853 og 100 år frem. Hør om lokum i gården, tuberkulose, stridende læger og en bedre fremtid.

Læs mere…

Leveret onsdag d. 14. januar Mærkater:

Cykel-odyssée gennem Nørrebros underverden.
Vi stiger på cyklerne, på sporet af forbrydelser på Nørrebro. Her er ugerninger på kirkegården, hypnosedrab, politisk bombeattentat og rockerkrig for fuld udblæsning.

Læs mere…

Leveret onsdag d. 3. november Mærkater:

En cyeltur på Nørrebro og Bispebjerg med fine grønne cykelruter. Hør den klassiske historie om industri og velfærdsstat - og hvad der bagefter skete. Se sidegader og listige steder på Nørrebro, Superkilen og spændende byggeri på Bispebjerg.

Læs mere

Leveret onsdag d. 1. april Mærkater:

Åbne ture

To 17.9. kl. 18. Olsen Banden i Valby
Lø 19.9. kl. 11. Omkring Fredensborg Slot
Lø 19.9. kl. 15. Christianshavn i 1800-tallet
Sø 20.9. kl. 16. H.C. Andersens København
Ti 22.9. kl. 17. Guld-Harald på Frederiksberg
To 24.9. kl. 18. Olsen Banden i Valby
Fr 25.9. kl. 17. Ind med 4-toget
Lø 26.9. kl. 11. Omkring Fredensborg Slot
Lø 26.9. kl. 15. Tordenskjolds Christianshavn
To 1.10. kl. 17. Dan Turell Efterårsblues

Se hele kalenderen og læs mere om de planlagte ture
Køb billetter via Billetto
Turlisten
Opret jeres egen tur
Vores coronaregler

Nyt i Vejviseren