Kongelig kavalkade
En guide til Københavns royale rytterstatuer
af Paul Hartvigson, 19.1. 2024
I forbindelse med Frederik d. 10.'s udråbelse til konge i januar 2024 har Morten Lander Andersen udviklet en byvandring - Royal Walk - om Kongernes København fra Christiansborg til Amalienborg. Undervejs kommer hører man om kareter, gardere, Kongehuset og bygninger med royale referencer. Man kommer også forbi en stor del af Københavns rytterstatuer, som denne artikel handler om.
Royal Walk i vinterferien 2024. Link til billet.
Mandag 12.2. kl. 11.00.
Lørdag 17.2. kl. 11.00.
Absalon
Turen begynder under Absalons stejlende hest på Højbro Plads. Det er en krigerstatue fra 1902, hvor bispen holder balance og overblik, trods den stejlende hest, der nok er mere imponerende end de fleste af middelalderens ridedyr. Det er sjovt, at vor mest dramatiske rytter ikke var konge, men det er måske en pointe i samtiden i et selvbevidst borgerstyret København. Statuen er af Vilhelm Bissen, og soklen med silden af Martin Nyrop minder om, at fiskeri og handel også var grundlag for København. Absalon vender mod Christiansborg, hvor han lod sin borg bygge i 1167, hvor Københavns slot og Christiansborg senere blev bygget – og i 1902 var slottet stadig ved at blive genopbygget efter branden i 1884.
 |
Foran og inde i slottet
På Slotspladsen står Frederik d. 7. (konge 1848-63) med mottoet "Folkets Kærlighed min Styrke". Statuen blev påbegyndt af H.V. Bissen, men gjort færdig af Vilhelm Bissen efter faderens død. ”Frederik Folkekær” blev nærmest en kultfigur efter sin død, og der er rejse statuer af ham overalt i Danmark. Mange syntes, at ”Frederik Folkekær” var en god konge i forhold til sin aristokratiske efterfølger. Det var nok godt for hans eftermæle, at han aldrig for alvor havde ansvaret for at styre et land. Der er ofte demonstration på slotspladsen mod regeringen, men der er ingen, der råber ad Frederik, der er på vej af sted med kongelig hilsen til de forsamlede undersåtter.
For at finde efterfølgeren skal man gå gennem slottets port og gården med Folketingets parkeringsplads. Ved ridebanen ser man Christian d. 9. i en fornem rytterpositur. Han blev hentet ind som konge i 1863, en tysktalende greve af en sidegren af huset Oldenburg. Sådan hed den hovedlinie i det danskekongehus,der endte med den barnløse Frederik d. 7.
Året efter hans tiltræden førte længe ulmende problemer til krigen og katastrofen i 1864. Snart efter blev grundloven strammet, og Christian lod godsejere og andre honoratiores om at regere i sin tid, frem for demokratiske brushoveder, og han var ikke elsket blandt de fleste danskere. Sidst i hans regeringstid kunne parlamentarismen endelig gennemføres, og han blev på tronen til sin død i 1906 i en alder af 87 år.
Statuen er af Anne Marie Carl Nielsen. Hun havde æresbolig over kanalen, hvor også Bissen (både far og søn) havde haft atelier og skabt deres rytterstatuer. Hun arbejdede på statuen i næsten 20 år, og undervejs blev hun bl.a. kritiseret for at bruge en tysk Hannoveraner som model for hesten. Men den statelige konge havde selv talt tysk langt bedre end dansk. Og han indstiftede et kongehus med driftsikre efterfølgere, der var høje og ranke, som han selv. Der havde været større udslag i det forrige kongehus.
Ikke til hest, men alligevel højt hævede
Kig på Frederik d. 3. (konge 1648-70) på vejen tilbage gennem slottets midterport. Monumentet med busten er fra 1926 og hylder sejren ved belejringen af København i 1659. Det var samme Frederik, der indførte Enevælden halvandet år efter i 1660. Den var populær blandt de fleste borgere og gejstlige, for så fik at adelen ikke så meget at skulle have sagt. Bønderne var der ingen, der spurgte. Frederik d. 3 var nok Danmarks mest snu og konspiratoriske monark med kortene tæt på kroppen.
 |
Hans far var en ganske anderledes slags magtmenneske. Når man skrår over Slotspladsen mod Børsen, får man øje på Christian d. 4. (konge 1588-1648) i Hans Paulli Olsens udgave fra 2015, stående på det omvendte Rundetårn foran Børsen. Han er fremstillet bydende og ambitiøs og måske lidt sjusket – vesten er ikke helt knappet forneden. Selvom han ikke var enevældig, prægede han både Danmarkshistorien og Københavns bybillede i kraft af sin store energi og sejlivethed.
Den højest placerede konge er en anden nr. 4. Frederik d. 4. (konge 1699-1730) befinder sig på frontispiecen på Den røde Bygning, som en buste, midt mellem fredens og krigens symboler. Frederik var den første konge, der var født som enevældig arving, bevidst om, at han var født til magten. Han var den hårdarbejdende chef for staten, når han altså ikke trak stikket og holdt fest. Den røde Bygning er Danmarks første administrationsbygning. Enevælden var tiden, hvor Danmark udviklede et imponerende bureaukratisk apparat, som stadig holder til i dette område af København.
På vejen videre går vi forbi Holmens Kirke. Her blev Kronprinsesse Margrethe gift med Henrik i 1967. Det var Christian d. 4., der fik den ombygget fra en ankersmedje til en fin kirke, og Frederik d. 4. gav tilladelse til, at Tordenskjold i hemmelighed blev gravsat her efter hans død i en duel. (Frederik d. 4. bøjede gerne reglerne, når nogen – bl.a. ham selv – virkelig fortjente det.)
Læs mere om Frederik d. 4. og Holmens Kirke i en artikel fra 2016 om Tordenskjolds København
Det var Frederik d. 9. (konge 1947-72), som var far til Margrethe d. 2. Ham finder man stående ude på Langelinie. Han var ikke vild med heste, og havde det bedst ved roret på et skib eller bag rattet på en sportsvogn.
Magtens tyngde og hestens vægt
De første rytterstatuer udgjorde store bedrifter med enorme omkostninger og prestige forbundet hermed. Og den første havde en svær tilværelse, selvom det var en særligt indkaldt fransk kunstner, Abraham Cesar L’Amoreux, der fremstillede Christian d. 5., endda før Solkongen Louis d. 14. af Frankrig fik sin hest på Place Vendome.
 |
Man valgte at lave statuen af bly. Derfor sank den sammen, og figuren af Misundelsen blev placeret under den, i et forsøg på at stoppe det fortsatte sammenbrud, indtil en bronzeversion endelig blev støbt i 1938.
Christian d. 5. (konge 1670-1699) rider vægtigt frem i romersk feltherredragt. Det er, som om hjelmen presser, og pligten tynger den pligtopfyldende. Men administrationen af den nye enevældige stat og drømmen om tilbageerobring af Skåne, Halland og Blekinge fyldte også meget i tankerne. Selv de siddende statuer af dyderne på statuens sokler virker trætte.
Egentlig meget i kontrast til de studenter, der traditionelt har danset om Christian d. 5.
Man kan se ham for sig, ridende foran sin jægerskare i Nordsjællands skove, hvad der var hans største lyst, men også blev hans skæbne, da en hjort fik ram på ham. Man ser ham fremstillet i det selskab i mosaikken på Frederiksberg Rådhus.
Med hensyn til statuers tyngde og hastighed kan man notere, at Frederik d. 5.’s rytterstatue startede sin tilværelse på Kongens Nytorv på Gjethuset (støbehuset), hvor det Kongelige Teater ligger i dag. Da Saly’s værk endelig var færdigt efter 17 år, brugte flere hundrede matroser to dage på at trække og skubbe monumentet på ruller det korte stykke op til Amalienborg.
Rytterkongen
For ikke at overhale os selv, gør vi holdt på turen ved Skt. Annæ Plads ved byens nyeste royale rytterstatue af Christian d. 10. (konge 1912 – 1947).
 |
Det var ved hans faste morgenridt gennem København under besættelsen, at han blev symbol på dansk selvstændighed eller modstand. Man kunne tolke det, som man ville, men kongen til hest var i hvert tilfælde meget synlig. Det var en sensation, selvom det var noget, han altid havde gjort, som det vanemenneske han også var. Ridtet i København mindede om hans ridt i 1920, da kongen red over den hidtidige grænse, dengang Nordslesvig blev optaget i Kongeriget Danmark. (Lidt upræcist og helt med vilje kaldt Genforeningen. Men hesten var faktisk helt hvid).
Kongen rider både med kårde og blomster i hånden, det signalerer både hans statur som officer og den respekt, der endte med at omgive ham. Statuen er fra 1954, lavet at Einar Utzon Frank, den samme som havde stået for støbningen af bronzeversionen af Christian d. 5. på Kongens Nytorv.
Den kostbare statue
På Amalienborg er rytterstatuen placeret mellem fire prangede palæer fra pudderparykkernes tid, hvor den blev opsat i 1771, fem år efter kongen var død. Frederik d. 5. (konge 1746-66) er udstyret i romersk imperatorkostume og toga, der er mere dragthistorisk korrekt end Christian d. 5.'s krigeriske udstyr fra århundredet før. Men hvorimod Christian d. 5. godt kunne ride i krig, ville hans oldebarn nok ikke være i stand til at holde sig i sadlen uden stigbøjler, da han aldrig var ædru. Så denne statue er rent symbolsk.
Hesten er lavet efter sytten års studier af franskmanden Jean Francois Jacques Saly. Sponsorkredsen i den danske elite understøttede den franske kunstner og hans familie inkl. svigermoderen. J.F.J. Salys var undervejs også første leder af det nystartede Kunstakademi, hvad der så var en investering i at uddanne danske kunstnere i stedet for at indkalde udenlandske eksperter.
Soklen er nyrenoveret, og kobberplaketter fortæller om alle kongens dyder og bedrifter, som man kan overveje, ifald man taler latin. Frederik d. 5.’s forbindelse til slavehandel og plantageøkonomi er meget diskuteret i disse år. Monumentets sponsor er dog det meget indbringende Asiatiske Kompagni, der stod for en anden del af verdenshandelen. Statuen kostede kompagniet halvdelen af sit overskud, da regningen skulle betales.
 |
Rytterstatuernes Regnestykke
Kunsten koster penge. De første rytterstatuer er kostbare objekter. Det var ikke hvem som helst, der kunne udføre dem. Faktisk var stemningen omkring støbningen af Salys statue af Frederik d. 5. som omkring opsendelse af en rumraket. Man holdt vejret, mens det smeltede kobber blev hældt, og efter få sekunder kunne man ånde lettet op, og statuen var, som den skulle være, da den var kølet ned.
Eleverne i Kunstakademiet på Charlottenborg – som Saly var første leder af - var de mestre, der har stået for de rytterstatuer, der er nævnt her. H.V. Bissen, Vilhelm Bissen, Anne Marie Carl Nielsen og Einar Utzon Franck. Det er ikke hvem som helst, der kan lave en rytterstatue. Og i dag er der meget få, der er i stand til det.
Første Dronning til sidst
Faktisk er den yngste rytterstatue baseret på en 109 år gammel skitse. I 2006 indviede Margrethe d. 2. en rytterstatue af Margrethe d. 1. baseret på Anne Maries Carl Nielsens skitse fra 1897. Derfor har den også et mere upoleret udseende, end kunstneren i sin tid havde tiltænkt den. Margrethe d. 1. sidder der bare - sidelæns - på sin solide ganger. Hun skal ikke nogen steder hen, hun møder os. Statuen står, hvor man nærmer sig Roskilde ad landevejen (Københavnsvej), tæt på Ro’s Torv.
