Byvandringer om industri i København.
Vi starter vores overblik på Børnehusbroen på Christianshavn, ved en ny skulptur opstillet i 2024. B&W-arbejderen står ved gelænderet i Jens Galschiøtts udførelse. Til stede og fjern i blikket ser han ned mod den store arbejdsplads. Arbejderens dragt står lidt uklart, men ansigtet og lædertasken ved hans fod er knivskarpe.
 |
Vi kan kigge på statuen, på mindet om industribyen København, som ikke er der på samme måde. Røgen i vinden, lugten af humle, brændt sukker eller syre. Lyden af jern mod jern, eller olien, der spillede i regnbuens farver på toppen af havnens vand. Nede på havnens bund er der rester af kviksølv. Så man anbefales ikke at spise fladfisk fanget fra Slusen og i Inderhavnen.
I dag er langt de fleste produktioner flyttet væk, men bygningerne ligger der stadig med nyt indhold og gamle historier, som vi fortæller på vores ture om industri og arbejde.
Se vores oversigtsside med industriture
Fabrikker i byen.
Den ældste industri voksede inden for voldene, tæt på kunderne og på arbejderne. Så når B&W-arbejderen kigger sydpå fra Børnehusbroen, kigger han på der, hvor skibsværket startede, Burmeister & Baumgartners gamle maskinfabrik, der blev Burmeister & Wain i 1865, hvor bankmanden C.F. Tietgen var aktiv i finansieringen. B&W’s motorfabrik blev liggende på Christianshavn frem til 1970’erne, selv om virksomheden udvidede nord og syd langs havnen.
Den gamle by var ved at sprænge sine stramme volde, da industrien rykkede ind for alvor. Rundt omkring blev der indrettet fabrikker og ombygget værksteder for at følge med tidens krav og behov. Fx lå Jacob Morescos tekstilfabrik i Pistolstræde. En del af det nye i slutningen af 1800-tallet var færdigsyet tøj og fabriksfremstillet fodtøj. Man gik væk fra tøj fra skræddere, sko fra skomagere, og over til maskiner drevet med damp, gas og efterhånden elektricitet.
 |
Andre produktioner i byen var handskefabrikker, tobaksfabrikker og maskinværksteder med mægtige dampmaskiner i indre by, fx Gothersgade Elværk, hvor Turbinehallerne (1902-03) blev anvendt som scene af det Kongelige Teater mellem 1999 og 2008. Nu afventer vi en ny anvendelse af de gamle industribygninger.
Meget af industrien er væk nu, men indre by er fuld af hovedkvarterer for de største virksomheder, og bankerne, som understøttede kredit og udbygning af industrien.
Industri og finans i Indre By
Tietgens København/
Matadorernes By
Industri langs havnen
Havnen voksede som industriområde. Fx voksede B&W ud over Christianshavn. Selskabet stod bag anlægget af Refshaleøen og etablerede sig i Sydhavnen. Det næststørste skibsværft var Orlogsværftet på Holmen. Syd for B&W på Christianshavn lå De Danske Sukkefabrikker. Praktisk placeret for at losse sukkerrør sejlet ind fra Vestindien eller sukkerroer fra Lolland og Falster. Havnen blev stedse udvidet. Og i 1890’erne blev Frihavnen anlagt ved den nye Langelinie Kaj, og efterhånden blev Nordhavnen et vigtigt industriområde med produktion af film og våben i det toldfri område. Sydpå voksede Islands Brygge som Industrikaj med Københavns Kul og Koks Kompagni (KKKK) og ØK’s Sojakagefabrik, der blev berømmet i samtiden og endte som forældet og nedslidt før eksplosionen i 1980.
 |
Helt mod syd blev Tegholmens havn taget i brug. Omformet fra en nedlagt lergrav fra Frederiksholms Teglværker. Den var midtpunkt i et industriområde med Fords samlefabrikker, Lemvigh Müller og Ørstedsværftet. I 1970’erne var den endt som en industriel ørken med nedlagte virksomheder. I dag er industriens øer ombygget til boligkvarterer.
Industriture langs havnen
Refshaleøen
Islands Brygge
Frihavnen og Nordhavnen
Nordhavnen - gå selv tur
Sydhavnen
 |
Udenfor voldene
Den store vækst foregik uden for voldene, langs de gamle landeveje. Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro og Østerbro har alle store virksomheder. Der blev anlagt elværker og gasværker til at betjene de nye fabrikker og den voksende befolkning.
Den første virksomhed til at flytte ud af byen var Carlsberg i 1847, der lagde sig tæt på både jernbanen og store naturlige kilder i byens yderste overdrev. Inde ad Vesterbrogade lå møller, bryggerier og fabrikker, og helt tæt på byen kom Kødbyen til at ligge. Her blev levende kvæg oprindeligt trukket ind til området ved Øksnehallen, men med tiden voksede byen, og slagtede dyr blev i stigende grad kørt ind med jernbanen. Man slap for flokke af kvæg i forstæderne, og den Hvide Kødby fra 1934 havde køleplads til alt kød i København, men også en indbygget miljørisiko pga. nedkøling med ammoniak.
 |
Lige syd for Vesterbro og Kødbyen ligger jernbanebyen, DSB's kæmpe rangereområde, anlagt på indvundet land i start 1900-tallet, og en central del af Danmark i industriens tidsalder med store værksteder og forbrug af kul.
På Blågårds Plads på Nørrebro lå en gang Heegaards Støberi, blandt andre fabrikker klods op af usle lejekaserner. Længere ude kom fabrikker og boliger til at kæmpe om pladsen på Nørrebro, tæt på jernbanen, der dengang løb uden om byen den vej. Titans mægtige produktion af kraner og elevatorer lå på Tagensvej, Laurits Knudsen, Atlas køleanlæg (senere pioner for køleskabe) og General Motors samlefabrik for automobiler blev etableret der i 1920’erne.
Fabrikkerne kom ud af byen, hvor der var plads til at bygge nyt og ekspandere. Men man var også afhængig af arbejdskraft, så boligbyggeriet fulgte med. Da Titan på Nørrebro fik anlagt en sporvognslinje til fabrikken - den senere linie 10 - så satte det gang i mere lejlighedsbyggeri på Ydre Nørrebro, så der kom alligevel naboer og problemer. I dag er kun Titans hovedbygning tilbage, og der ligger en stor almen boligforening fra 1980'erne på den (engang) forurenede grund.
 |
Det pæne Østerbro havde flere fabrikker også. Fx oprettede Magasin en tekstilfabrik herude, og lige over grænsen til Hellerup opstår Tuborg Havn med bryggerierne som den største af flere industrier.
Industriture i brokvartererne og udenfor.
Carlsberg
Kødbyen
Folk og Fabrikker på Nørrebro
Ydre Østerbros Hemmeligheder - tur oprettes snart på hjemmesiden
Tuborg Havn
Fabrikker på Frederiksberg
Frederiksberg er noget for sig; men industrihistorisk en udløber af den almene historie i København. Her lå Rubens Klædefabrikker, Den Kongelige Porcelænsfabrik og Alumia, og Krystalisværket, oprettet af Carlsberg og de Forenede Bryggerier i fællesskab. Her lå også fremtidens giganter, som NKT og Nielsen og Fisker, der både stod bag støvsugere og den ikoniske Nimbus motorcykel. Mange af de gamle fabrikker er i dag overtaget af afdelinger af CBS.
 |
Industriture på Frederiksberg
Bolig, bad og revolution på Frederiksberg
Frederiksbergs Industri
Grænsen er nået - og overskredet
København udvidede sig i 1901 og kom til at omslutte Frederiksberg. Udvidelserne i 1901-02 mere end fordoblede kommunens areal og gav også mulighed for at regulere udviklingen med dedikerede industriområder. Nørrebros industri fik en forlængelse i Nordvest med Mælkeriet Enigheden, Glud og Marstrand og store og små fabrikker langs Rentemestervej, der stadig bærer præg af at være et industrikvarter.
Udvidelsen omfattede i 1902 også Sundbyerne, der havde ligget som et landsogn op og ned af København med store virksomheder som Holmblads Limfabrikker, Jacob Holms Rebslageri og den stærkt forurenende Fredens Mølle, der producerede gødning i et efterhånden tæt befolket område. Der kom et nyt industrikvarter ved Øresund og Krimsvej, som dog i dag er forsvundet til fordel for lejlighedstårne med udsigt over strandparken.
Udfordringen - hvor Nørrebro møder Nordvest
Sundbyerne - Livet på Kanten. Baggrundsartikel.
Valby industritur
Valby fra garverier til Grønttorv
Et sidste sted, man kan opleve industrien, er i Valby. De ældste fabrikker var garverier, der anvendte hønselort fra den omfattende markedshandel. Men der kom snedkerier, spinderi og Nordisk Film på Mosedalsvej. Store virksomheder skød op langs jernbanen. Porcelænsfabrikken Norden sendte 2 millioner volt gennem de nybrændte muffer til højspændingsledninger i Prøvehallen, der nu huser Teater Vest. Bomuldsfabrikken ved siden af er blevet til storcenteret Spinderiet, og den store maskinfabrik FL Smidth er omformet til et kvarter med boliger og kontorbygninger.
 |
Andre steder i Valby ser man både gamle fabrikker og arbejderboliger, fx langs Trekronergade. Her er mange bygninger bevaret som arbejdspladser, BIG arkitekter ligger på den gamle kapselfabrik i Kløverbladsgade, og Gaihede Arkitekter holder til i Chromlæderfabrikken lige op ad København Syd station. Her ligger også Sukkerrafinaderiet, der er blevet Next teknisk gymnasium – afdeling Sukkertoppen. Henkels store fabrik for vaskepulver osv. huser et par statslige styrelser. Det er nærmest kun Lundbeck, der er blevet her som en aktivt producerende virksomhed. Lige som Nordisk Film oppe i landsbyen.
Syd for banen er Grønttorvet flyttet. Om det så ikke var en fabrik, var det moderne distribution fra 1954 og frem. I dag er det en bydel med gader opkaldt efter æblesorter, med konstruktioner fra den store Grønttorvshal i midten. Lidt længere syd for Grønttorvet ligger Håndværkerbyen fra 1955 med moderne produktionsbygninger opført for mindre virksomheder, som alternativ til baggårdsbygninger i Indre By og i Brokvartererne. Der er stadig erhverv i de bevaringsværdige bygninger.
 |
Længere ude langs banen lå Valby Gasværk, der eksploderede for tres år siden i september 1964. Det gav genlyd, men folk i samtiden vidste ikke, at industriens tid ville være ovre inden for en generation, og ville efterlade et landskab af forladte og evt. forfaldne fabriksbygninger i København.
Industrien var på vej væk fra byen. Væk fra de gamle baggårde og fra følsomme naboer. Industrien endte i industriparker ved motorvejene, ude i provinsen og endda i udlandet. Det er kun enkelte produktioner, der stadig ligger inde i byen, og uddannelsesinstitutioner, kontorer, handel og beboere er flyttet ind i langt de fleste fabriksbygninger.
Men industrien er en del af Københavns historie og hukommelse, og vi tager turen med jer.
Kilder
Bramsen, Bo (red.) København Før, Nu og Aldrig, flerbindsværk, Fogtdals Forlag, 2. udgave, 1996.
Bro, Henning, Industribyen Frederiksberg (folder, 2007, Frb. Stadsarkiv).
Hyldtoft, Ole, Københavns Industrialisering 1840–1914. Afhandling, 1984.
Knudsen, Tim, Storbyen Støbes. København mellem Kaos og Byplan 1840-1917, Akademisk Forlag, 1988.
