Onkel Dannys Efterårs-Blues i 2026
Det er efterår
efterår med den lugt af svulmende æbler og smuldrende ælde
og storby natregn plaskende mod læderjakker
og tusind af farvel'er i luften
- fra Efterårs-blues 1977
 |
Byvandring.nu går ind i efteråret med Dan Turèll. Ind i en årstid der sagde ham noget. Efteråret indeholder en mærkedag med digtning og død, 15.10. Det er en af de dage hvor Paul Hartvigson går turen Onkel Dannys Efterårs Blues. I 2026 som i flere tidligere år.
Torvet mellem Dan Tùrell og Onkel Danny
Vandringen begynder om eftermiddagen, sted, der var hans hjemmebane. Turene i efteråret begynder ved Vesterbros Torv, en plads mellem Istedgade og Frederiksberg.
Jeg lever sådan set et stilfærdigt liv omkring Vesterbros Torv til daglig
Jeg se de gutter der virkelig kan håndtere billiardkøen og kridtet
og på folkepensionisterne der flår i jackpot'erne efter deres obskøne orgasme
Jeg lever sådan set et stilfærdigt liv her på Vesterbro i København, Danmark…
Sådan begynder digtet "Biografi og Testamente" fra 1977, hvor Dan Turéll definerer sin hjemmebane i byen, midt i hans forfatterliv. Det er ikke Vangede eller Istedgade, når han skal lave nedslaget, selvom stederne er med i langdigtet. Det er heller ikke på Frederiksberg, hvor han faktisk boede længst tid mens han boede i byen.
Selvfølgelig er forfatteren også hjemme når han gennem gaderne, eller foran skrivemaskinen.
 |
Forfatteren i efteråret.
Der er Dans fødselsdag om foråret 19. marts., men der er også en mærkedag 15. oktober. Det blev Poesidagen, hvor den skrivende 23-årige Dan for alvor valgte forfattervejen. Det var samme år som han endelig flyttede til København, altså at han og kærsten endte i et bofællesskab på Forhåbningsholms Allé. 15.10 var også dagen han døde i 1993, også på Frederiksberg.
Efteråret står skarpt i forfatterskabet. Det er følt som i efterårsblues, og erindret som i "Dét Efterår med de Våde Nætter", hvor han erindrer turene i byen som ung og forelsket, hvor han forsøgte
…at møde hende tilfældigt på hjemveje
en tilfældighed der omhyggeligt måtte arrangeres
det første møde var tilfældigt
i bussen fra Nørrebro til Søborg
resten var ikke nær så tilfældige
… Og det var regnvejr næsten hver aften
og regnen kastede en mærkelig mil og grusom sløring
ind over forretningsfacaderne og værtshusene
Jeg begyndte på et tidspunkt at læse mens jeg kørte
sidde i bussen eller ved stoppestedet og læse …
Altså et digt fra den gang, hvor vi skulle arbejde for at mødes tilfældigt, og ikke på dagens sociale medier.
1993 blev det sidste efterår. De lange ture gennem byen og arbejdsnætter var blevet til korte gåture og korte digte. Her er fra sidste digtsamling Cha Cha Tjaa, hvor forgængeligheden blæser os op i ansigtet.
Frederiksbergs efterår, nu igen:
Alléens insisterende våde nedfaldne blade
Bliver til flagrede sider af digsamlinger fra de forrige 90’ere
Tågen taler i tusinder af tunger
Med hundrede års skiftende tryk og sats
Alt sammen førsteudgaver
Vi går ind i efteråret, på jagt efter digterdrømme, med tusind af farvel'er i luften. Og I er velkommen med på ture. Og andre ture.
Kilde
Peter Bundgaard: Dan Turèlls København Politikens Forlag, 2005.