Slagtergårdene genbesøgt

Et inspirationskatalog for at leve i fortiden.

'Vi kan jo ikke leve på et museum,' er en udtalelse den bevaringsivrige bybo ofte må høre. Her er et billede fra Frilandsmuseet i Sorgenfri.

Vi vender tilbage til Vesterbros truede slagtergårde. Debatten går mellem dem som vil bevare, og dem der vil bygge nyt. Den 30.-3. bestemte Borgerrepræsentationen at Vesterbrogade 107 kan nedrives for at bygge 8 nye lejligheder. Dermed pilles der ved helheden af de historiske slagtergårde på Vesterbro.

Vores kollega Hanne Fabricius tilbyder en række ture omkring Slagtergårdene i løbet af April måned. Man kan booke billetter her eller satse på at møde op når turen starter.

Byvandring.nu vil gerne anerkende seriøse argumenter for at bygge nyt. For det første har vi en høj boligefterspørgsel i København. Derfor stiger priserne på de eksisterende ejer- og andelsboliger. Men skal vi bygge nyt for enhver pris?

At leve i fortiden

”Vi kan ikke leve på et museum.” Sådan lyder et argument man tit mødes med, hvis man vil bevare det gamle. Det er også logisk at vi ikke kan bevare alt det gamle. Også selv om det giver et stik i hjertet når et en gammel bygning falder for noget nyt.

Men lige som vi ikke skal leve i fortiden, så skal vi leve med den, og finde ud af at bo i den.

København er fulde af eksempler, på at fortiden er blevet bevaret, og at den er af stor værdi for nutiden.

Nyhavn

Nyhavn er det klassiske eksempel på gammel skidt der er blevet bevaret. Omkring 1930 var Nyhavn forfaldent, forslummet og en rede for druk, tuberkulose, prostitution og ulovligheder. Kvarteret var også kendt og elsket blandt byens bohemer, og blev opdaget af arkitekterne. Der stod en lang kamp mellem nedrivere og bevare, og i enden fik Nyhavn lov til at stå – til glæde for hele byen.

Nyhavn var en gang en torn i øjet på fremskridsvenlige Københavnere, og der var flere planer om at opføre ordentlige boliger langs kanalen.

Så kan man mene at det er blevet en kliché og et dyrt sted at gå i byen. Men det er en ressource for hele København. Københavns indre by er i stort omfang bevaret, med skæve gamle huse op og ned af nyere bygninger. Det giver netop byen karakter og kvalitet, og er en af grundene til at turisterne opsøger byen, og at vi er så mange, der synes det er så attraktivt at bo her i staden.

Pistolstræde ved Østergade

Noget af det gamle slum er passagen Pistolstræde, der ligger som en L-formet baggyde mellem Strøgets fornemme ende i Østergade, og Ny Adelgade, med sine store ejendomme fra 1890’erne. Ny Adelgade afløste Peter Madsens Gang, der havde været et berygtet sted. Her røg der en masse bindingsværkhuse. Men de var intet værd i 1890’ernes målestok.

Pistolstræde er yndefuld og lidt eksklusiv. Men det er også en god smutvej og oase få skridt fra Strøget.

I 1966 førte planerne om opførelse af et nyt kontorhus til folkelige protester, og Pistolstræde blev udviklet til en gallerigade, hvor de gamle huse kom til at indgå i helheden. Det er et åndehul Indre By, som viser hvordan Slagtergårdene kan udvikle sig. Hvis det kan blive i tråd med Vesterbros ånd.

Der er brug for fælles områder for hele bydelen. Ikke bare for flere aflukkede gårdmiljøer, kun for beboere.

Wilders Plads på Christianshavn

Christianshavn er fuld af bevarede gamle huse. Hvorfor skal de så rives ned på Vesterbro?

På Christianshavn ligger Wilders Plads, der er bevaret gennem en indsats fra en af de lokale grundejere, direktør Niels Barfred. Fra slutningen af 1970’erne er området udviklet fra nedrivningsmodne rønner til et område af gamle huse i nutidig brug, og som står i forbindelse til Christianshavns historie.

Byg Nyt

Argumenterne for at bebygge området veksler. Nogle går ind for ejernes ret til at udvikle deres ejendomme. Men der er også det større hensyn til at skaffe flere billige boliger i København.

Vesterbro er Københavns tættest befolkede bydel. Behovet for flere boliger skal sættes op mod behovet for en by med variation og åbne smutveje. Der er brug for samlingspunkter i bydelen, og Slagtergårdene vil kunne udvikles til glæde og berigelse for kvarterets beboere.

Sorte Hest - det gamle gæstgiveri - ligger to stenkast oppe ad Vesterbrogade fra Slagtergårdene. Det er bevaret til glæde for københavnerne.

Bag ved det hele lurer tendensen til at København tiltrækker flere tilflyttere, mens befolkningen daler i resten af landet. Det er en enorm udfordring, der undergraver landdistrikterne og belaster Hovedstaden. Det er en udfordring der skal håndteres. Og det bliver den ikke ved at presse flere boliger ind i tæt bebyggede kvarterer, særligt ikke når der er mange kommende nye store boligområder, hvor vi kan afhjælpe boligmanglen; på Vesterbro, som f.eks. Carlsberg, Enghave Brygge, Vasbygade og – lidt længere væk – Ørestad, Refshaleøen og Nordhavn.

Regeringen statslige arbejdspladser mildt ud over landet til skade for sagkundskab of effektivitet, som led i en serie studehandler. Der er brug for en samlet national strategi for at vi kan møde en global tendens mod urbanisering.

Samtidig må vi have lov til at leve i fortiden. At leve med fortiden, og at bo i fortidens huse.

Kilde: København Før Nu og Aldrig, red. Bo Bramsen, 1997 udgaven, bind 5 og 12.