Anders Bording - Vejen til Mercurius
 |
Den Danske Mercurius var avisen på vers, som Anders Bording huskes for. Men det var en lang og kringlet vej, der bragte digteren frem til rollen som Danmarks første journalist. Anders Bording var søn af lægen i Ribe, en gammel by med domkirke og latinskole, og ovre sin storhedstid. Det var i den sidste del af Christian IV's regeringsår, hvor fjendtlige kejserlige tropper drog gennem byen, og landet gik mod andre ulykker.
I 1637 lod Anders provinsen bag sig og tog afsted til Kongens By, København, for at studere. Modsat så mange andre borgerlige unge studerende endte han ikke som præst, læge eller embedsmand. Men som et lyst hoved og en dygtig digter blev han venner med rige og selskabelige unge adelsmænd, og endte med at leve af at digte.
 |
1655 – Hyrdetime ved Brabrand Sø
Kom skønneste Hyrde Mø
Kom sjæle-tvinger-inde
Ved den fiskerige sø
Og ved de grønne linde
Som af naturen yndelig
Er prydet alle steder
Hvor og de skønne blomster sig
Så herligen udbreder.
De mange fugle sjunge, og poeten kalder på sin elskede i dalen ved Brabrand Sø. Her er det let at drømme sig til det arkaiske hyrdeland og skrive de vers om smægtende elskov, afvisning, vemod, bøn og sød forening, der var den populære hyrdedigtning.
Daphnis, Corydon, Floridun og Sylvander hed ungersvendene, og hyrdinderne kunne være Galathee, Astrea, Phyllis og Floribella. Emnet var kærligheden og især længslen, afvisningen og trofastheden, og det foregik i en verden af grønne bakker, klare vandløb, får og blå himmel med nysselige skyer eller gribende solnedgange.
 |
Den grelle kontrast var det korte hårde liv, med pludselig sygdom og truende krig, og med alle de grænser der var for den romantiske kærlighed. Arrangerede ægteskaber, forskel på stand og indkomst, der ikke kunne overvindes. I digtene om de unge elskende med silkebånd på hyrdestaven, er det kun luner og nøkker, længsel og søde misforståelser, der skaber afstanden mellem de elskende. Og dyrkningen af digtningen kunne nok også lede de elskende i favntag med hinanden på tværs af standsforskelle og indgåede eller kommende ægteskaber. De flyvske fantasier fra hyrdernes fløjter svandt med krigens larm af pauker og trompeter, og selve den gamle verden stod for fald.
Efter krigene faldt Stadsholm Brabrand Sø under købmandsslægten Marselis, og fik navnet Constantinsborg. De var hollændere og storhandelsfolk, og Frederik III havde taget store lån hos dem for at kunne finansiere krigen mod Sverige. Da han ikke havde penge at betale, måtte han spise sine kreditorer af med gods. Således gled også danske herregårde ud af den gamle adels hænder i forbindelse dem omvæltningerne.
1658 Vågenatten i Skåne - et håb er ude
Natten mellem 13. og 14. februar 1658 var han på herregården Eriksholm, hos ”Skånes Konge”, Tage Thott, som de sidste år havde givet ham behageligt husly, og han håbede på at få et lille hus og et ordentligt embede. Men der blev ingen milde gaver. Den magtfulde rigsråd blev hentet hostende op af sin seng, døde et par timer efter i sin stol. Han havde advaret Kong Frederik III mod at erklære Sverige krig. Det var den vinter, den svenske hær gik over isen, og få uger efter gik hele Skåne tabt ved Roskildefreden. Sønnerne blev fordrevne og døde i krig, og løfterne til en lystig digter var der ingen der huskede.
 |
Det var et forarmet og reduceret land der stod tilbage. Og adelen havde lidt det største knæk som magtfaktor. Det blev kongen der samlede magten op og gjorde den til sin og sin alene. Det var Enevældens indførelse, der vendte op og ned på den magt der var tilbage i landet. Den en gang så lyse og ubekymrede digter måtte finde andet at bestille. Han der har levet som katten af den fede mælk i herregårdskøkkenet, skulle nu skrive bønskrifter til de magtfulde, i håbet om at lande et magert embede i Kongens og statens tjeneste. I et enkelt og vaklende år var han rektor på Latinskolen i Slangerup, der skulle banke klassisk dannelse ind i provinsbyens drenge.
 |
1663 – Backarack – Krobesøg med pinlig udgang
Han går på værtshus uden penge, men desperat efter inspiration. Og heri beretter han om i bønskriftet Forhåbnings- og Forhandlings Griller. Det er temmeligt langt, men her er en saftig stump.
Det digt har sjældent fynd og kraft
som efter bækken smager.
Nej, nej, den ælde drues kraft
vort sind fra jorden drager
Lad gåsen drikke bare Vand
lad padden deri kvække.
Den klare BACCHUS bedre kan
poetens ånd opvække.
 |
In vino veritas, som man skriver, og i vinen virkningen. Han mister sin kappe i pant til kældersvenden, men frelser sin elskede hat, og skriver om det i et langt bønskrift til kongen. Han begunstiges med endnu et rektorat på Latinskolen i hjembyen Ribe, men kan ikke holde ud at skulle prædike i Vester Vedsted, og måske er der andet galt. Få år efter er han tilbage i København. Måske er det frygten for truende stormfloder med kolossale masser af vand der oversvømmer hans drømme. Eller bare manglen på rygrad til at blive tilbage i den lille fødeby på en sidevej i tidernes udvikling.
 |
I 1666 er han i Københavns, magtens og begivenhedernes midte. Med kongelig støtte og godkendelse udsender han Den Danske Mercurius.
Læs mere om Den Danske Mercurius, og Bording som Danmarks første journalist og publicist.
Kilder
Carl Dumreicher, indledning og kommentar i Anders Bording, udvalgte vers. (1955).
Kalliope.
