Østerbro
Københavns havestue. Østerbro er det grønne og rummelige brokvarter med ry for at være lidt for fredeligt og respektabelt. Men Østerbro er et højt elsket hjemsted for livsnydere, med Fælledparken som hele byens boltreplads og boldbane. Kvarterets historie er også broget, med fortællinger om berømtheder og krigeriske begivenheder.
Turen går til de centrale højdepunkter i den skønne bydel. Det er særligt området ved Trianglen, Parken, Østerbrogade og Rosenvængets villaer vi ser på, men er også et par afstikkere på programmet.
På Østerbro etablerede besættelsesmagten sig med ambassade, kontorer og institutioner. Men samarbejdet var ikke altid lige godt, og modstandsbevægelsen opererede også i det højspændte område omkring Rosenvænget og Trianglen.
Frihavnen er et kæmpe projekt bygget 1891-94 for at placere København centralt på de store søhandelsruter. Hør historier om international kappestrid og de store firmaer, der prægede området, som ØK og Landmandsbanken. Siden 1992 har havnen udviklet sig som et boligkvarter med mange kontorarbejdspladser.
Næsten før der var et Østerbro fejrede HC Andersen jul her. Kom på tur gennem det gamle Østerbros forretningsgader og sideveje på vej mod højtiden.
En cykeltur på Nørre- og Østerbro. Her lå slagmarken mellem slum og sundhed, fra koleraen i 1853 og 100 år frem. Hør om lokum i gården, tuberkulose, stridende læger og en bedre fremtid.
Østerbro har et fredeligt image, men kvarteret danner alligevel ramme for meget drama. Turen går især omkring Østervold, og det sydlige Østerbro op mod Trianglen. Fortællinger om krig og spionage er et spændende kontrapunkt til et kvarter der er præget af både ro og høj livskvalitet.
Ud af Østerport – med en tur gennem Østre Anlæg, det gamle velhaverkvarter, Holmens Kirkegård og Kartoffelrækkerne. Turen kan også begynde ved Trianglen.