Ny tur i 2020: Da Alfred, Erik, Kristine og de andre blev skudt af tyskerne – Vesterbros faldne under den tyske besættelse

I de sidste år af Anden Verdenskrig kom terroren for alvor til Danmark. På vores nye byvandring udforsker vi terrordrabenes geografi. I København gik det særlig hårt ud over Vesterbros indbyggere.

Der er meget få billeder af dræbte. Her har fotografen hemmeligt fotograferet et sted på Vesterbro, hvor der er lagt blomster til minde for et offer for den danske nazist Henrik Brøndum og hans bande. I løbet af et døgn i November 1944 dræbte gruppen seks forskellige tilfældige københavnere. Frihedsmuseets fotoarkiv 171642.

Tilmeld dig turen 9.10. 2020

Danskernes modstand mod besættelsesmagten var beskeden i begyndelsen. Det officielle Danmark havde da også formanet til korrekt og værdig optræden (over for tyskerne). Senere opfordrede regeringen til straf og indgriben over for landsmænd, der lavede sabotage og modarbejdede samarbejdet med besættelsesmagten.

På trods af samarbejdspolitikernes formaninger steg antallet af sabotageaktioner i 1943. Til sidst fik Hitler nok: Han beordrede, at den stigende sabotage skulle besvares med terror. Krigsretssager til sabotørerne ville bare skabe martyrer. Det første offer blev digteren og præsten Kaj Munk. Han blev myrdet af Gestapo d. 4. januar 1944, og dette indledte de sidste krigsår med drab og frygt.

Terroren steg i takt med sabotagen. I første omgang ramte det mennesker der symboliserede modstanden mod tyskerne, som den kompromisløse Kaj Munk og andre, som Gestapo vidste sympatiserede med modstanden.

Civile med blomster lagt for vesterbroere nedskudt omkring Saxogade under Folkestrejken. Frihedsmuseets fotoarkiv 1716420.

Det fik man også at mærke på Vesterbro i København. Alene i København V blev op mod 100 personer skudt af tyskerne eller deres danske håndlangere i årene på 1943-45. Flere blev skudt som tilfældige ofre for tyskernes clearingmord. Skudt tilfældigt ned på gaden, foran slagterforretninger, værtshuse og frisører. Her var det nok at kvarteret som sådan blev anset for at være antitysk.

I den sidste tid af krigen foretog modstandsbevægelsen stadig flere stikkerlikvideringer. Stikkerne var livsfarlige for modstandsfolk og skulle derfor ryddes af vejen. Det blev op mod 400 stikkerlikvideringer blandt andet på Vesterbro i krigens sidste år. Disse drab blev også hævnet af tyskerne med clearingmord.

Danskernes sympatierklæringer for de faldne provokerede nazisterne. Dette foto er taget mens tyskere tvinger modvillige civile til at fjerne blomster fra Istedgade et par uger efter Folkestrejken. Ved denne lejlighed blev der skudt, og fire mennesker blev såret. Frihedsmuseets Fotoarkiv 1716420.

På byvandringen om Vesterbros faldne hører vi mere om de frygtede clearingmord og besøger flere af åstederne. Vi besøger Stjerne Radio i Istedgade og ser deres nyeste udstilling om befrielsen.

Befrielsen blev besværlig. Hvornår havde det været samarbejde, hvornår havde det været modstand? Befolkningen og modstandsbevægelsen krævede hævn og genindførelse af dødsstraf. Især mod tyskernes danske håndlangere, der havde været aktive i den tyske terror mod deres landsmænd. 46 landsforrædere blev skudt efter retsopgøret.

Kilder

Læs Buhls antisabotage-tale 2. september 1942.
Læs mere om besættelsestiden på Vesterbro hos 4.maj-initiativet på Vesterbros hjemmeside

Nyhedsbrevet Vejviseren


Nyeste indlæg

Et par ture på Holmens Kirkegård
Leveret fredag d. 31. juli

Nyhedsbreve

Ældre indlæg

Quizzer

Aktuelle ture

Vi bruger gadenavne og andre betegnelser som vejviser på en tur gennem det gamle København.

Læs mere…

Leveret tirsdag d. 6. oktober Mærkater: