Mange sider af Christianshavn

af Paul Hartvigson 28.2 2023

Fra lørdag 11. marts 2023 begynder vores ugentlige ture på Christianshavn. Der er en nutidig rytme på torvet, og i bydelens kroge er der hemmeligheder og rum til at fortælle. Alle århundreder har leveret deres historier om foregangsfolk, fattigdom, kunstnere og kampklare christianshavnere. Dem øser vi af under de ugentlige ture. Og vi har særlige byvandringer, der følger enkelte tråde af historien.

Mødested til turene er ved den gamle telefonkiosk på torvet, som har seks sider. Christianshavn har endnu flere sider, men vi skal jo starte et sted.

Læs om vores christianshavnertur

Køb billet i 2023

Mellem Havfruer og Hollændere

Christianshavn opstod i 1618 af mudret vand og drømme om rigdom. Christian IV havde drifter om at udbrede den rette tro og øge sin rigdom og sit herredømme. Han satte hollandske ingeniører til at inddæmme, spunse og pumpe i det lave vand, så øer og fæstninger opstod. Måske fordrev de praktiske nederlændere havfruerne, som man sagde ellers legede på Havfruegrunden over for Slotsholmen.

Befolkningen fulgte ikke spontant kongens driftige vision. De flyttede ikke frivilligt ud på den sumpede grund, men måtte betales, lokkes og trues til at slå sig ned. Da byen fik egne købstadsrettigheder i 1639, overbeviste det håndværkere og handelsmænd til at etablere sig dér i større tal. Selvom Christianshavn kun eksisterede som fri købstad i 38 år, så blev der grundlagt en særlig følelse af selvstændighed

Afstanden var lang til det øvrige København, men kort til den store verden. Hollænderne gav navn til Ovengaden - både oven og neden vandet - og der er altid blevet talt mange sprog langs kajerne. Pladsen på landjorden var trang, og rige og fattige færdedes tæt op af hinanden. Man må finde sig i sine naboer på Havnen.

Gammeldok var ny i 1739, og var en stor teknisk bedrift, som kong Christian VI og hans efterfølgere var stolte af. Selvom Danmark holdt sig ude af krige, opbyggede han flåden, hvilket også betød øget arbejde på Christianshavn.

Kompagnier og kolonirige

Havnen havde en storhedstid i 1700-tallet som midtpunkt i et imperium bestående af Danmark-Norge, tysktalende hertugdømmer, vindblæste kyster i Nordatlanten, handelsbyer i Indien, adgang til Kinas eftertragtede varer, forter i Afrika og plantager på de vestindiske øer.

En af imperiets mænd var nordmanden Peter Wessel. Som 16-årig i 1690 påmønstrede han som dæksdreng og overlevede togtet på et slaveskib til Afrika og Vestindien. På en følgende tur til østen med Asiatisk Kompagni blev han styrmand. I 1720 brød krigen ud mod arvefjenden Sverige. Nu var havnen krumtap i den danske maritime krigsmaskine, og som 26-årig blev han adlet som Tordenskjold og holdt sine vilde fester på Christianshavn. Som 30-årig døde han under en duel i et tysk grevskab.

Læs artiklen om Tordenskjolds København.

Turen Tordenskjolds Havn for fulde sejl.

Lykken var lunefuld, søfolk døde på de store have og efterlod enker og faderløse. Så der var fattige i skyggerne fra de store kirker i kvarteret. Men der blev også skabt formuer, så der var basis for godgørenhed. Faldet fra rigdom til elendighed var lige så brat som højden fra Frelserkirkens Tårn til jorden, og den rige søkaptajn vidste ikke, om han kom levende hjem fra næste rejse til de varme lande.

En af de driftige mænd var Anders Bjørn, der udvidede i havet og skabte Bjørnsholm, hvor Wilders Plads og Grønlandsk Kompagni lå. Han havde kongens gunst, men herren tog den travle mand hjem, da han var blot 50 år gammel. Der er nogle ikke helt lige linjer fra Grønlands Kompagni (nu Nordatlantens Brygge) til Grønlænderhuset på Christiania og mennesker og marmor, man kan støde på ved Grønlandsmonumentet på torvet. Engang sendte man skibe ud. Nu kommer verden hertil af sig selv.

Oprøret i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset i 1817 var det voldsomste og farligste i Danmark, og fangerne kom til at betale den højeste pris. Lykkeligvis spredte ilden sig ikke til resten af den tætbefolkede bydel.

Elendighed og Åbenbaringer

Det rige 1700-tal blev afløst af en nedtur efter 1807, hvor Jesus på Frelserkirken fik skudt benet af under det engelske bombardement. Det efterfølgende tab af flåden ramte sømandskvarteret hårdt. Et lavpunkt var fangeoprøret i 1817 i Tugt, Rasp- og Forbedringshuset, det store fængsel. Det kom i brand og blev beskudt, og 14 fanger blev efterfølgende halshugget på stedet i Kongens nærvær, og mange flere pisket.

Så Guldalderen betød hårde tider på Christianshavn. Men heller ikke i det tilfælde blev hele kvarteret hærget af brand. Derfor finder mange også i dag mange gamle huse. For 200 år siden var de langt fra hyggelige boliger alle sammen.

Det var den verden, N.F.S. Grundtvig ankom til, da kan kom fra landet med hovedet fuld af sagn og salmer og blev kapellan ved Vor Frelser. Mødet med kirkegængerne på Christianshavn ledte ham til sin Mageløse Opdagelse – at det faktisk var menigheden, der var kirken, og ikke bygningerne eller præsteskabet. I de samme år ragede han mere og mere uklar med den etablerede kirke.

Læs om Grundtvig og Guldalderen i en omtale af turen fra 2022.

I 1853 huserede koleraepidemien særligt heftigt, og selv da den brændte ud, og voldens porte blev taget væk, var der druk, tuberkulose og elendige boligforhold til at udfordre livet. Hjælpen til fattige og udsatte kom fra kongelige og godtfolk. Det gjaldt Bombebøssen, der husede gamle søfolk og senere Prinsesse Maries Sømandshjem, og i 1900-tallet Kofoeds skole og Fedtekælderen.

Gamle sømænd og sømandsenker i gården til Bombebøssens boliger. Som så mange godgørende organisationer levede denne en omskiftelig tilværelse, indtil den i 1890'erne kunne indtage den solide bygning i Ovengaden oven Vandet.

Men 1900-tallet var også tiden, hvor her boede kunstnere som Johan Ludvig Heiberg og Johanne Louise, og malere som Constantin Hansen og Vilhelm Hammershøj.

Kontraster og konflikter

Samtidig trængte den nye tid ind i det gamle kvarter. B&W begyndte ved Ovengaden neden Vandet og voksede til Danmarks største industrivirksomhed, især på Refshaleøen, i kunstig forlængelse af Christianshavn og Holmen.

Inde i Heerings Gård ligger Bank og Sparekassemuseet med åbningstider onsdag og i weekenden, hvor man kan se rekonstruktionen af Tietgens kontor og skiftende udstillinger. Men før bankfolkene og brændevinsdynastiet holdt til her, var det Kofoeds Gård, hvor familien både ejede vestindiske plantager med slaver og enkefru Marie gav en formue til godgørenhed lokalt i Havnen og på Bornholm. Nogle gange er moralen uklar på havnen.

Sfinx og grif med hjul. Indskæring over døren i Heerings Gård, hvor Bank- og Sparekassemuseet i dag findes. Nummeret 166 refererer til matrikelnummeret, som man frem til 1830 brugte som adresse til postforsendelse, så arbejdet må være tilbage fra Marie Kofoeds tid.

Fattigdom var stadig udbredt ved 1900-tallets start, og påvirkede folk forskelligt. Både sortbørshajen Svend Aage Hasselstrøm (kendt som Edderkoppen) og statsminister Anker Jørgensen var vokset op under beskedne forhold på Christianshavn. Socialt arbejde var vigtigt. Degnen H.C. Kofoed opbyggede Kofoeds Skole til fordel for både sprittere og udsatte husmødre i bydelen. Institutionen lever endnu ude på Amager.

Under Besættelsen var Christianshavn et aktivt kvarter. B&W producerede motorer til tyske u-både, og var udsat både for engelsk bombardement og sabotage fra egne arbejdere. I Morten Strædes monument over B&W er der en tidslinje i jorden med den diplomatiske indskrift ”1940-45. I Centrum af Frihedskampen”. Det var i dén grad sandt, for hele kvarteret, både kommunisterne i BOPA og individualisterne i Holger Danske, var aktive i kvarteret. Christianshavn og Holmen var brændpunkt i den tyske afvæbning af Danmarks militær 29.8. 1943, hvor det meste af flåden blev sænket.

Gå med i Christianshavn under Besættelsen. Turen kan også laves som cykeltur, der runder Resfhaleøen og Kløvermarken.

Man kan også opleve en tidslomme fra starten af det 20. århundrede med et besøg i Lille Mølle på Christianshavns Vold, hvor Ejnar og Johanne samlede folk til pragtfulde fester.

Link til Lille Mølle.

Plakat baseret på et støttefrimærke fra ca. 1960, formodentlig tegnet af arkitekt Holger Jensen. Den røde bygning er den tidligere kommuneskole, hvor Kofoeds Skole har til huse. Efter håndfast indsats er den i dag Christianshavns Beboerhus.

Plakaten kan købes for 275 kr. og en del af prisen går til at støtte Kofoeds Skole.

Digt, drøm og dagligdag

Christianshavns historie er beskrevet af forfattere, digtere og sangere. Vi byder også på en poetisk tur, hvor de får ordet. Tom Bergsøe fortæller om koleraen, kærligheden og kampen for et værdigt liv med stemmer som Martin Andersen Nexø og Halfdan Rasmussen.

?christianshavn litteratur

Kim Larsen synger om turen over Langebro.

Jeg gik forbi Dæmonernes Port
Det var ved Kofoeds Skole
Der stod en hel flok og drak sig ihjel
Og hvis du tør, så kom med mig …

Udviklingen mod en fin og friseret bydel blev forsinket, da de unge blev langhårede og genstridige. En ny generation, der tog afstand fra autoriteterne, mødte det gamle og nedslidte Christianshavn. Første slag stod om Sofiegården, som slumstormerne ville renovere selv. De unge blev sat ud af betjente og Falckreddere i 1971. Der kom andre kampe i årene efter for enkelte huse og hyggehjørner, for at Kofoeds Skoles bygning ikke blev revet ned fil fordel for et parkeringshus, og kunne blive beboerhus (og ikke Medborgerhus). Senere blev den gamle badeanstalt fra 1909 genåbnet som Sofiebadet.

Udviklingen skete både med protester, tovtrækkeri og tålmodig forhandling. Der er et meget aktivt og vågent foreningsliv på Christianshavn. Der er både det gamle sociale engagement og beboeraktivismen til stede. Ofte i modstand mod de etablerede systemer og markedet.

Historien om Christiania er meget velkendt, men man kan egentlig ikke forstå den til bunds uden at forstå Christianshavn. Vi kan godt snakke om Staden udefra, men vil man have historien indefra, henviser vi til Rundervisergruppen på Christiania. '

Vi laver ikke byvandringer på Christiania, og skal derfor normalt ikke advare om at tage billeder på Pusher Street. Dette billede er taget i første coronamåned, marts 2020, hvor vi ikke havde byvandringer.

Vores tur Borgen og Staden er lavet til udskolingen i grundskolen og til gymnasier, og handler om politik og aktivisme i Danmark, og Christianshavn er uomgængelig, når vi går mellem Christiansborg og Christiania.

Modpolen til Staden og Torvet er de dyre lejligheder omkring Christianskirken, uden larm og butikker, i det farvand hvor havfruerne boltrede sig, og B&Ws dampmaskiner engang hamrede og bankede. Nu er her stille og fred for fattige og festlige naboer, og ikke gang guiderne på kanalbådene tør tale af frygt for klager fra nogle af de mere ømtålelige beboere. Men det skal ikke stoppe byvandring.nu fra at fortælle skrøner og sandheder på kajkanten.

Hollandsk kakkel med havfrue, produceret i Delft i 1600-tallet. **Klik på kaklen** for at læse mere om havfruer i København.

Kilder

Anders Bjørn og Jane Lytthans: Christianshavnerliv gennem 400 år. Christianshavns Lokalhistoriske selskab og arkiv (2018)