Kategori: baggrund

"Det maa De kigge i Vejviseren efter"

I 1770 kunne Københavnerne få klare svar på mange vigtige spørgsmål.

  • Hvem er bedmand for Knabrostræde?
  • Hvad koster det at få kørt et vognlæs fra Nyboder til Christianshavn?
  • Hvor meget koster det at sende et brev til Flensborg?
  • Hvornår kan man komme af med sit affald?
  • Hvor længe er Nørreport åben om aftenen i februar måned?
  • Og ikke mindst – hvor bor indvånere som Købmand Bramsen, Assesor Hjort eller Major Røpstorff?

Det kunne de læse i ”Kjøbenhavns Politiske Veyviser”, med 172 sider spækket med lister, fortegnelser og adresser. Vejviseren skabte orden og overblik i Kongens København fra 1770. Det var en tid med handel, foretagsomhed og idealisme – og i øvrigt samme år som Johann Friederich Struensee gjorde kur til Dronningen, og blev Kongens altdominerende rådgiver.

Struensees regimente varede 16 måneder. Vejviseren blev udgivet i bogform frem til 1999 (efter 1862 som Kraks Vejviser).

Byvandring.nu bruger ofte forskellige årgange af opslagsværket som kilde. Man kan fx finde ud af at Nørrebrogade 231 – der i dag er Elgiganten - husede Nora Bio frem til 1970’erne. I de år lå bl.a. en butik for damehandsker og et dansestudie i bygningen.

Men lad os springe 200 år tilbage – og fra Nørrebro til Vimmelskaftet - for at hilse på Hans Holck. Han var købmandslærling fra Nyborg, der gjorde sin lykke i København. Han var en flittig og idealistisk mand. Blandt hans utallige godgørende projekter var at sætte fattighjælp i værk, og at oprette en postrute i Norge. Med Vejviseren gav han sine medborgere et uvurderligt opslagsværk, og eftertiden en spændende indsigt i livet dengang.

Værd at vide i 1770

Oplysningerne i Veyviserens første år fortæller meget om livet i København. Fx fandt Holch det vigtigt at gengive Sørge-forordningen:

”Mand efter Hustrue, og Hustrue efter Mand maa sørge i 6 Maaneder. En Enke maa ikke gifte sig førend et Aar, og en Enkemand ikke førend om 6 Maaneder, uden Kongelig Dispensation, med mindre det er ringe og fattige folk.”

Der er detaljerede regler for, hvilke sørgeklæder man må bære og i hvilke perioder. Heraf kan vi lære følgende:

  • Nogle mennesker skal bringes til ikke i at sørge i for lang tid.
  • Andre mennesker skal sørge i behørig tid og ikke gifte sig for snart.
  • Det gælder kun anstændige mennesker.

Regler og rettigheder for tjenestefolk var vigtigt for mange, og derfor var Tyendeforordningen optrykt, fx denne regel:

En Husbond skal og modtage det fæstede tyende og beholde dem i Tieneste saa længe de ere fæstede, naar de ikke kan overbevises Utroskab, Drukkenskab, Opsætsighed og deslige.

Der var også en liste over byens seværdigheder. Eksempler på disse kan du se i følgende poster på byvandring.nu Vejviseren:

Om Christiansborg Slot i artiklen En Kongelig Affære
Om Søe-Arsenalet i Holmen og Christianshavn Om Sofienberg Slot i artiklen I byen med Struensee

”Det må De kigge i Vejviseren efter”

Sådan hed det i midten af 1800-tallet om ting der var svære at finde, eller som helt var forsvundet. På det tidspunkt var Vejviseren ikke meget bevendt. Hvordan det nu var – og hvordan Vejviseren fik nyt liv som Kraks Vejviser; ja se det…

…må du kigge i Vejviseren efter

(Det kommer i en senere udgave af vores Vejviseren)

Vejviseren kan læses på nettet. Fra 1770 og frem til år XXX med 5 års mellemrum er vejviserne lagt på nettet af XXX. Hvis man har svært ved de gotiske bogstaver, skal man starte 1885. På Rådhusbiblioteket i København er man nået frem til år 1900.

59a01ffdf05149282d196f0b8e6f65db