Byvandring med opgaver og udfordringer til deltagerne
Opgaver kan lægges til byvandringer, og de indgår i vore udflugter. Opgaverne tager afsæt i turens eller dagens tema. Når I bestiller turen, aftaler vi stil og niveau for opgaverne. Det sker udfra:
- om I mest er til konkurrence eller hygge
- om I er til hastighed eller hovedbrud
- om I har særlig viden og lokalt kendskab
- om der skal indgå læring eller teambuilding
- deltagernes alder
Indbygning af opgaver koster et gebyr alt efter omfang. Fra 500 kr.
Side med quizzer og opgaver til at afprøve
Opgavetyper
- Quizzer - De kan være svære og nemme, hurtige eller grundige.
- Gående Quiz - Om turens emne. Quizzen foregår undervejs på turen og er især mundtlig.
- Trykt quiz - En quiz der er velegnet til en pause med forfriskninger, fx. en multiple choice temaquiz.
- Opgaver med ord - sproglige opgaver der bruger ord og citater fra byen og historien.
- Fotobingo - Deltagerne får et billedeark med detaljer fra ruten. Fotos er måske forsynet med kodebogstaver, så de danner en meddelelse når de kommer i rigtig rækkefølge.
- Fotoopstilling - Grupperne skal tage billeder med personer, måske med udgangspunkt i gamle fotos, eller i den historie der bliver fortalt på dagen.
- Paletten rundt eller Radaren rundt - Her går jagten på farverne og formerne i byen.
- Kig og Klip - Brug øjnene og fremstil byen med saks og papir. En særlig sjov øvelse, når andre deltagere skal gætte motiverne.
- Digt og Dyst - Konkurrence på hurtighed, versefødder, bueskydning eller fingerbrydning.
- Skattejagt - Ud fra forskellige spor finder grupperne vej. Byen og historien bliver draget aktivt ind i jagten. Der er konvolutter med nødløsninger, hvis nogen ikke finder vej.
- Kodejagt - Opgaveløsning med telefoner osv.
Der kan være én slags opgaver eller en kombination af flere slags.