Kunsttur med galleribesøg
Dette er en tur for kunstforeninger og andre grupper med interesse i samtidskunst. Vi kombinerer en lokal kunstorienteret vandring med besøg på et udvalgt galleri, kunsthal eller udstilling. På vejen ser vi på byens kunstværker som på skulpturer, gavlmalerier med også andre udtryk for kunst og udsmykning. Vi lægger mærke til arkitektur og udsmykninger, og spotter den mest spændende Street Art.
Hvert kvarter har sit særlige præg og sit typiske byliv, kunst og udtryk. Vi iagttager kvartererne gennem kunstens prisme, finder historiens lag, og bemærker hvordan kunsten og byen spejler hinanden.
Derfor er oplevelsen forskellig ved besøg forskellige steder i byen. Kunstturen kan gå til fx.
Gallerier i Indre By.
Kunsthallen ”Overgaden” på Christianshavn
Fotografisk Center i Kødbyen
Den Fri Udstilling ved Østerport
Copenhagen Contemporary på Refshaleøen
Der kan være andre mål for turen, som der asser med gruppens planer.
Vi tilrettelægger en tur der passer i jeres program. Der kan være tillæg til eventuelle entreer og mulig brug af offentlig transport.
Turen kan foregå hvor som helst i storbyen, og vi lægger gerne en spændende rute.
Varighed 1,5 - 3 timer efter ønske.
Turen starter og slutter, hvor vi aftaler det. Stop for forfriskninger kan inkluderes efter aftale.