Vejviser 1886: Guide til et gennembrud

Blandt de lærde rasede striden om nyt og gammelt. Landets politik lå underdrejet i strid mellem Venstre og Højre. København voksede vildt ud over markerne, huse sprang op, gader blev anlagt. Og om man så troede på Gud, eller sværgede til Videnskaben – så var udviklingen ubønhørlig. Man måtte orientere sig eller blive fortabt.

Fremskridtets mand

Den 24-årige Hother Waagensen så et behov for vise andre på vej. Han samlede de praktiske oplysninger for den voksende by i en lille bog med et kort, noget som nemt ville passe i en frakkelomme. Hother Waagensen kom fra en beskeden borgerfamilie i Helsingør. Han var tekniker, ivrig amatørfotograf, og blev senere ejer af et af Danmarks første Radioapparater.

Holcks oprindelige vejviser fra 1770 forklarede Rangforordning og og opgav regler for Sørgetider – udover vogntakster og åbningstider for byens porte. I det Moderne Gennembruds årtier var der brug for anderledes oplysninger.

Kommunikation

Der var otte telegrafstationer. Den ene lå på Stationen. Der var på Børsen, Sankt Annæ Plads og ved Nordre Toldbod – på Nørre-, Vester- og Østerbro og på Frederiksberg. Der var 14 telefonstationer, for de færreste havde telefon i hjemmet. Man kunne føre en samtale for 25 øre – og ”saafremt de Samtalende ikke forud have aftalt Tid og Sted for Samtalen kan fornødent Arrangement træffes ved særligt Telegram for 10 Øre.”

Jernbanestationen lå i årene 1864 – 1911 for enden af Jernbanegade, hvor Palads ligger i dag, og netop i 1886 blev Cirkusbygningen opført som vinterkvarter for Cirkus Renz. For at komme hertil fra byen skulle man først krydse Halmtorvet. Det hed Rådhuspladsen den gang, og det skulle vare til 1905 til før bystyret rykkede ud af CF Hansens strenge søjlebygning på Nytorv, og ind i Martin Nyrops festklædte nye Rådhus.

Sådan ser området ud i vore dage. Palads har erstattet Jernbane- stationen, men Cirkusbygningen står endnu.

En tur i det Grønne

Fra stationen var der 20 tog i timen til Frederiksberg rejsetid fra 5 til 7 minutter (1. klasse 40 øre, 2. kl. 30 øre, 3. kl. 20 øre). Skulle man nyde godt af Frederiksbergs forlystelser var der andre muligheder for at komme frem. Der var tre sporvognslinjer til Runddelen, billetpris 10 øre. Byens 6 selskaber opererede 11 forskellige linjer. Havde man råd, kunne man hyre en droske. Men så ville turen fra hvor som helst i Indre By koste 1 krone.

På en tur i Dyrehaven var der både sporvogn, tog, og om sommeren lagde dampskibet til Skovshoved ved Bellevue. Strandvejen var for det meste en sandet landevej, som blev brugt af fiskerkoner på vej med deres varer ind til Fisketorvet ved Gammel Strand og der omkring.

Høflig ledsagelse

Et særligt afsnit handler om bybude. Der var et politikontrolleret korps af hvidklædte mænd til det hårde og trivielle arbejde i den nye tid. De kunne udbringe breve og pakker (20 øre), og for et gebyr bringe svar tilbage (30 øre). Men taksterne opgiver også prisen, hvis de skulle tjene som flyttefolk (70 øre for første time, og 50 øre derefter), skulle bære en handelsrejsendes varer (op til 50 pund), ledsage til og fra teatre og på spadsereture (50 øre pr. time) eller omdele cirkulærer (200 øre for 100 stk.).

Så kan man nok regne ud hvor meget bybuddet skulle arbejde for at tage sine familie på skovtur med sporvogn.

Billede fra Københavns Museum.

Her gik grænserne

Taksterne for bybudene galdt området inden for linjen Colbjørnsensgade, søerne og Kastelsvejen og Christianshavns vold. Den anden takstzone løb langs bl.a. Valdemarsgade, Ørstedsvej, Griffenfeldsgade, Blegdamsvejen og Rosenvængets Sidevej. Samt ”Amagerbro indtil bommen”. Udenfor lå de kvarterer hvor der stadig blev bygget heftigt i 1884.

Tag en tur på Frederiksberg

1880: Læs Herman Bangs reportage fra Magasin du Nord.
1884: Christiansborg brænder
1885: Prinsesse Marie kommer til Danmark
1887: Herman Bang udgiver Stuk

"Til andre tider…" Læs mere om Veyviseren af 1770