Overskrift

indledning, evt samme som manchet.

Årets Dan Turèll Vangede Vandring foregår 19.3. kl. 13.00. Turen går langs bygaden, ad villaveje og stier til Nymosen med udflugter til Dans digte, Vangede Billeder, Buddha, beat og Brorsons salmer. Kl. 15.00 uddeles Dan Turèll medaljen til …

Hvem var lige så ikonisk som Dan i stjernelivet i den elektriske nat elsket og lige så forkætret som han kunne med samme stil bære sin hat går egne vegne i by og i land og har i et værk beskrevet en kat?

Dan Turèll Medaljen 2025 går til en litterær påfugl, som bliver ved med at vise nye farver Det er de færreste forfattere over 80 år, om hvem man kan sige, at de stadig er på vej, stadig er i bevægelse, stadig er i færd med at blive til. Det kan man om Suzanne Brøgger (f. 1944), som siden hun for mere end et halvt århundrede siden smed en håndgranat ind på den hjemlige litterære scene med debutbogen Fri os fra kærligheden, med udgangspunkt i sin egen person og erfaringsverden har afsøgt den samme kreds af temaer, men hele tiden i nye belysninger, fra nye vinkler, på nye erkendelsesniveauer. I bog efter bog har hun overrasket og beriget sine læsere med en skrift, der altid synes at komme fra et sted, som på en gang er sanseligt og intellektuelt, skarpt og undrende, privat og med fingeren på tidsånden, dybt seriøst og ikke desto mindre beåndet med en understrøm af lune eller ligefrem humor. At skrive er at leve, fristes man næsten til at sige – med en omskrivning af en kendt talemåde. Og skriften, der nu har strømmet i en menneskealder, bliver bare ved med at komme, oven i købet med tilsyneladende usvækket kraft. I hvert fald at dømme efter Brøggers seneste udspil, den formidable essaysamling På væggen (2024), hvor forfatteren fortsætter med at ældes med værdigheden og nysgerrigheden intakt – som om hun var nået til den erkendelse, at kun ved at holde sluserne åbne kan man blive ved med at være et menneske, der (som der står i bogen) “hele tiden må skabes, digtes, dannes”.

?hoejformatbillede.jpg

?Læs mere