15. fortælling
H.C. Andersen boede i Nyhavn mellem 1835 og 1875.
Den første adresse var et hus med to gavle. I dag er det rødt og har en mindeplade, hvor H.C. Andersen boede. Restauranten Havfruen ligger nærmest lige over for, og andetsteds i Nyhavn ligger Fyrtøjet. Jo, også her har han sat sit præg.
Gå tilbage til historien om den mindre respektable side af Nyhavn.
Andersen ankommer – H.C. Andersen prøvede mange veje
I dag er han kendt som eventyrdigteren, men H.C. Andersen var et multitalent der prøvede mange åbninger ind i det kreative liv.
I ”Andersen Ankommer” kan man høre om de unge år, fra han trådte ind af Vesterport. Det var kunsten der trak ham til det Kongelige Teater, hvor han prøvede at komme ind ved balletten og til operaen. Han havde dog ikke større succes på scenen end at nå at blive Trold nr. 3 ved en ballet på det Kongelige.
Som forfatter stræbte han især efter at skrive store romaner i det 19. århundredes stil med knudrede handlinger og store persongallerier.
Det er ikke nemt med kritikken. Søren Kierkegaard fyrede en del krudt af på at kritisere ”Kun en Spillemand”, så den følsomme Andersen blev sønderknust. Men hans mentor H.C. Ørsted gav det taktfulde råd ”Deres roman vil gøre dem berømt, Andersen, men deres eventyr vil gøre dem udødelig.”
Andersens talent kunne ikke holdes inde, som man også ser på hans papirklip, så selvom dét ikke var noget der blev udbredt i hans livstid, så havde det kreative menneske nok før eller siden fundet en vej frem i livet.
Spørgsmål til 16. fortælling om rejsens mål i H.C. Andersens debutbog
H.C. Andersens debutbog har årene 1828 – 1829 i titlen, og er en fabulerende beretning om et rejse til et sted, som de fleste på datidens københavnske parnas ikke havde besøgt. Men hvor gik rejsen hen?