13. fortælling
Ingen ved, hvem der halshuggede havfruen.
Det var en af de mest omtalte forbrydelser i det 20. århundredes Danmark. Og selvom Jørgen Nash tog skylden i sin selvbiografi, kan man ikke sige med sikkerhed, om han stod bag. Men både ”Jørgen Nash”, ”Sørøver Jørgen” og ”ingen ved det rigtigt” er korrekte svar.
Gå baglæns i rundgangen til fortællingen om Carlsbergbyen.
SØRØVER JØRGEN
Det gik verden rundt i 1964, da den Lille Havfrue mistede sit hoved i 1964, og selve Politiets drabsafdeling var på sagen. En person der kom i søgelyset var avantgardekunstneren Jørgen Nash, som var centralt placeret i den situationistiske bevægelse.
Det blev ikke opklaret før performancekunstneren afslørede sig selv i selvbiografien ”Havfruemorderen krydser sit Spor”, men den bog er fuld af gode historier og bemærkelsesværdige beskyldninger, og der er så meget digt i den, at man ikke kan vide sig sikker.
Året efter – i 1998 – var hovedet væk igen. Nu var den ”hoved”-mistænkte freelancefotografen Michael Forsmark, der var først på pletten og var mistænkt indtil anklagen blev frafaldet. Men i en bog fra i år går han åbenbart til bekendelse for at stå bag havfruehalshugning nr. 2.
Selvom den første attentatmand er ukendt, var Jørgen Sørøver kendt i området, hvis man skal tro hans erindringer. Under Anden Verdenskrig var han modstandsmand, men lavede også jobs for en af datidens store forbrydere, som ejede en antikvitetsforretning i Bredgade, men også opererede fra en baggård i Nyhavn. For Nyhavn er hvor vi skal hen, hvor der både er solsiden, smørrebrødssiden og de tidligere så berygtede baggårde.
14. spørgsmål, om en forbryder af en anden kaliber end havfruemorderen
Hvad er dæknavnet på den mest berygtede sortbørskonge fra besættelsen og de første år efter befrielsen? En mand, som dog aldrig ville krumme håret på en havfrue.
