12. fortælling
Niels Bohr boede i Carlsbergs æresbolig.
Der var ikke mange, der boede på bryggeriets område, men grundlæggeren J.C. Jacobsens villa var gjort til æresbolig for forskere. Carlsbergs grundlægger var en af de første moderne industrimænd i Danmark, og resultaterne fra Carlsbergs laboratorier – ledet af Emil Christian Hansen – blev delt offentligt. I dag ville man måske kalde det Open Source. Det at dele sin viden har ikke forhindret Carlsberg i at blive et af verdens største bryggerier.
Gå tilbage til Indre By og Videnskabernes Havn
Carlsbergbyen
”Mere København til Københavnerne” er sloganet i udviklingen af bryggeriområdet. Der skal i hvert tilfælde bygges tæt og højt, og ændringen foregår over de næste år, hvor flere skyskrabere rejser sig.
Det bliver et anderledes Københavnsk landskab.
Vi vil gerne gå kritisk til det nye byggeri. For selvom der skal blive plads til mange tusind flere beboere, så er der ikke blevet bygget en folkeskole i området. I stedet må bydelens børn benytte Kgs. Enghaves folkeskoler lidt derfra eller Vesterbros i forvejen overfyldte folkeskoler.
Se udviklingen på Carlsberg tæt på.
Spørgsmål til 13. fortælling om en berømt gave og en skandaløs skæbne
Den anden af bryggerne på Carlsberg var Carl Jacobsen, der hellere støttede kunst end videnskab, og som gav mange gaver til København i form af statuer, fik opført Glyptoteket og sat et spir på Nikolaj kirketårn.
Den nok kendteste gave er den Lille Havfrue, inspireret af H.C. Andersens eventyr. Den blev opstillet ved Langelinje i 1913, og blev snart et af de kendteste turistmål i København og næsten et symbol på Danmark.
Jeg vil ikke spørge om, hvorfor Havfruen blev så populær, for det er uvist.
Men hvilken frygtelig skæbne overgik hende 25. April 1964? Og hvem var skyld i det?