Carlsberg - Industrieventyr og familiedrama
Foredrag
Et foredrag om fremsynede erhvervsfolk og indædt familiedrama i slægten Jacobsen.
Det gamle bryggeriområde Carlsberg er ved at blive lavet til en ny bydel. En gang var en ny industriby bygget på Valby Bakke. Det var stedet for en helt ny slags virksomhed præget af høj teknisk og videnskabelig standard, og smykket med spændende arkitektur.
Foredraget fortæller også historien om en strid mellem far og søn. De var uenige om brygningsmetoder og kappedes også om at støtte kunst og videnskab gennem sponsorater.
Foredragsholder: John Voldfrom
John Voldfrom har færdedes i København siden 1950’erne. Han kender både til de gode og onde gamle dage, og han har fulgt byens udvikling mod større velstand og eksklusive udsigter.