Den glemte fæstning

Vandet løber stille og snorlige mellem træklædte skråninger. Længere fremme - hvor åen bøjer - kan man skimte en betonfacade bag løvet. Svære jernluger lukker af til den fremskudte stilling. Bag ved lugerne gemte sig maskingeværer, der kunne sprede død 625 meter ned af den snorlige voldgrav, frem til næste fæstningspunkt.

Vestvolden i Københavns befæstning er en nerve af natur gennem forstæderne mellem Avedøre og Husum. Engang var de 14 kilometers befæstning bygget til at beskytte København mod fjenden, den gang der lå gårde på flade marker. I dag ligger anlægget gemt mellem villaveje, sportspladser, kolonihaver og omfartsvej med udfletninger. I de sidste 10 år er Vestvoldens stillinger og batterier bragt frem fra glemslen. Langs volden og på volden løber gangstier og en cykelrute, der åbner op for en ret ukendt historie.

Franske fagudtryk og forfatningskamp

Byvandring.nu udbyder en cykeltur langs Vestvolden. Her bestiger vi voldene, og kommer ud til de fremskudte fæstninger i selve volden. De hed caponierer – og det er fransk for ”kapunbure”. Fransk var fæstningssproget, man finder escarper og banketter og batterier herude. De franske udtryk var suppleret med danske udtryk som voldgang, brystværn og bærme.

Vestvolden er en del af Københavns befæstning, et kæmpe system af vold, landforter og søforter, stillinger og dæmninger, opbygget mellem 1885 og 1895. Den store befæstning har aldrig spillet en rolle under en krig – for den blev aldrig angrebet af en fjende. Når den huskes, er det især på grund af de politiske kampe der rasede omkring bygningen af den.

Danmark var i en kompliceret strategisk stilling efter 1864. Landet var eftertrykkeligt besejret, og det ny forenede Tyskland oprustede hær og flåde, så det danske militær ikke kunne følge med. Var det muligt at forsvare hele landet, eller skulle man satse på en befæstning af København? For København var ubeskyttet. Byens gamle volde var blevet opgivet og nedrevet uden noget nyt forsvar var på plads.

Læs om de gamle volde der faldt – og København der bredte sig i denne periode

Det var ikke et enigt Danmark der stod bag fæstningsplanen. I sidste tredjedel af 1900-tallet foregik forfatningskampen mellem Højre og Venstre. De fleste der boede uden for København ønskede ikke at betale, for de ville være prisgivet en invaderende fjende. Venstre var imod, lige som Socialdemokraterne der ikke ønskede militær – ligegyldigt hvor de boede.

Viljen bag gennemførelsen var konseilspræsident Estrup fra Højre. Han var nok den danske statsminister nogensinde der var mest ligeglad med sin popularitet. Det kunne han også roligt være, for Kongen udnævnte den regering han ville. Når Folketinget stemte finansloven ned, så ventede Estrup bare på at der blev gennemført en provisorisk finanslov. Provisorietiden kaldes perioden. Estrup var lige så uimodtagelig som voldens bastioner, og selv ikke et attentatforsøg i 1885 gjorde indtryk på ham.

Det er en mærkelig periode, hvor samfundet ændrer sig med stormskridt, men politikken var underdrejet i ”Forfatningskampen” mellem Højre og Venstre. Til sidst blev Venstre styrket, og det løst sammentømrede højre blev slidt op. I 1894 måtte Estrup gå af, og i 1901 kom Systemskiftet. Det gik ud på at en regering ikke kunne blive siddende med Folketingets flertal imod sig.

Lad os beundre befæstningen

Anlægget af befæstningen var den største entreprise i Danmark før Storebæltsbroen blev bygget i 1990’erne. Den mere end 100 år gamle beton er fint bevaret, og det er ikke mindre imponerende da anlægget primært er bygget ved håndkraft af 1000-2000 arbejdere med skovle, trillebøre og tipvogne. Der var arbejdsdage på op til 13 timer.

Den forkætrede befæstning skabte store spændinger gennem dansk politik. Og i eftermælet er den ofte blevet fremhævet som nytteløs, og forældet da Første Verdenskrig endelig brød ud. Historien holdt med demokraterne.

Det er næsten ikke husket at Befæstningen var bemandet af 55.000 mand under Første Verdenskrig. De tilbragt fire vagtsomme år i kedsomhed, mens den store krig udspillede sig syd for grænsen med brutale konsekvenser. I Belgien blev forsvarsanlæg af denne type pulveriseret af en ny generation kanoner. Også derfor er Vestvolden og forterne på Nordfronten og i Øresund et sjældent stykke bevaret fæstningskunst.

Måske gjorde Vestvolden sin virkning alligevel, da befæstningen var topmoderne i 1890’erne. Den tyske hærledelse mente at København ville blive en for hård nød at knække i en kommende krig. Så en invasion af Danmark faldt ud af de tyske krigsplaner – også selvom befæstningen nærmest ikke blev moderniseret efter 1894. Måske var det Befæstningens renommé – kombineret med kejserlig tysk stædighed i generalstaben - der reddede Danmark fra deltagelse i Første Verdenskrig.

Vestvolden fortsatte som militært område indtil 1960’erne, hvor forstæderne erobrede anlægget indefra. Vestvoldens yngste anlæg er den tophemmelige Ejby-bunker, som blev indrettet til hovedkvarter for Københavns luftforsvar i 1950’erne under den Kolde Krig. En tur langs Vestfolden kan indeholde et besøg her.

Vestvolden og Forterne med Byvandring.nu

Turen langs volden er en opdagelse af et spændende landskab, hvor naturen skjuler de gamle befæstninger. Militær taktik, sikkerhedspolitik og forfatningskamp vil blive forklaret undervejs. Turen kan indeholde quiz, opmålingsopgaver på fæstningsterrænet, bunkerbesøg med hovedbrud samt kaffe og kage på de grønne volde.

Vi kan også lave cykeltur mellem forter og oversvømmelsesområder på Nordfronten, mellem Lyngby og Klampenborg. Eller kigge på søforterne, såsom Charlottenlund Fort (der er campingplads), eller Dragør Fort (der er hotel og restaurant). (Se de nederste par billeder til højre).

Aftal en cykeltur på Vestvolden med venner, familie eller firma

Kilde:
Københavns Befæstning – til Fædrelandets Forsvar.
Jens Ole Christensen o.a.
Statens Forsvarshistoriske Museum, 2012