Estland har sin plads mellem Dybbøl og Dannebrog
Skrevet af Erik Willumsgaard, cand.scient.pol.
Erik er tidligere sekretær for Vejnavnenævnet i København og laver ture for byvandring.nu på Vesterbro.
*NB: Nogle formuleringer i teksten stammer fra Hanne Fabricius, som også udbyder foredrag og byvandringer om Vesterbro, via sin hjemmeside *
Vejnavne på Vesterbro
Istedgade er kendt som aksen i det livlige forlystelsesliv på Vesterbro, med ludere, lommetyve, porno, værtshuse mv. Dette forlystelsesliv har en længere historisk baggrund end der var en gade med det navn: I 1577 blev al slagtning forbudt indenfor byens vold, og der blev opført et slagtehus udenfor voldene, ved Vesterport. I kølvandet på slagterne fulgte værtshusholderne, for folk drak lidkøb efter endt handel. Fra 1700 og frem udviklede et righoldigt forlystelsesliv sig med krohaver, teatre, beværtninger, skydeselskaber, danse- og sangerindeknejper på det nuværende Vesterbro.
Men fra midten af 1800-tallet tog udbygningen af Vesterbro fart pga. flytningen af den militære demarkationslinje, sløjfningen af befæstningen og industrialiseringens massive indvandring fra land til by. Med den intensive udbygning af boligkarréer opstod der behov for at anlægge mange nye gader. En af de nye var Istedgade, hvor den første del blev anlagt 1859 og gik fra Gasværksvej til Viktoriagade. I de følgende årtier blev gaden ad flere gange forlænget, så den i 1897 nåede sin nuværende udstrækning fra Hovedbanegården til Enghave Plads.
Allerede i 1858 - året inden Istedgades første stykke blev åbnet - var der anlagt en ny gade på Vesterbro, nemlig fra Vesterbrogade ned langs det Kongelige Skydeselskab (som nu rummer Bymuseet, Vesterbro Ungdomsgård og Skydebanen). Denne gade fik, inspireret af nærheden til Det Kongelige Skydeselskab, det nationalt inspirerede navn Dannebrogsgade.
Med den første Slesvigskrig 1848-50 var der opstået en voksende dansk nationalfølelse. I den stemning var det åbenbart oplagt at følge op med at navngive den første næste store gade efter et af de få slag, hvor Danmark vandt, nemlig Slaget ved Isted. Hermed fik vi Istedgade, og så gik det ellers ”slag i slag” bl.a. med (slagene ved) Dybbølsgade og Helgolandsgade, men også med mere nationalhistoriske vejnavne i tilknytning til Dannebrogsgade, efter kongerne Svend, Knud, Valdemar og Erik samt andre nationale skikkelser som Absalon og Saxo.
Blandt ”vejnavnefolk” har vi altid, eller i det mindste gennem de seneste fire århundreder, i høj grad benyttet os af såkaldte systematikker, altså det at man grupperer vejnavne, f.eks. efter fugle i et (pip)kvarter, arkitekter, købstæder mv. i andre. Den først kendte systematik i København var i Nyboder, hvor Christian IV lod anlægge gader med navngivning efter eksotiske planter og dyr. Systematikkerne gør det både lettere for vejnavnefolkene at finde på vejnavne, og ude i virkeligheden for borgere, taxaer og udrykningskøretøjer at finde vej.
På Vesterbro fik den nationalt inspirerede vejnavnegivning, der blev indledt med Dannebrogsgade, to ”aflæggere”, nemlig den systematik, der blev indledt med konger, og andre nationale skikkelser og den, som blev indledt med Istedgade. Den førstnævnte systematik blev videreført syd for Ingerslevsgade med navngivninger efter nationalhistoriske skikkelser som Asger Ryg, Esbern Snare, Palnatoke og Erik Ejegod.
Den anden systematik opstod ved, at man efter navngivning efter Isted, Dybbøl og Helgoland, som oprindeligt var led i en national systematik, fortsatte med navngivning efter andre sønderjyske byer og lokaliteter som f.eks. Tønder, Haderslev, Møgeltønder, Ballum, Rejsby og Lyrskov, men med navngivninger efter lokaliteter syd for den nuværende grænse ved Skelbækken efter fastlæggelsen af denne, f.eks. efter Flensborg, Slien, Slesvig og Hedeby viser, at navngivningen måske ikke ligefrem blev benyttet til at markere et fornyet krav om Danmark til Ejderen, men i det mindste til at mindes en historie, hvor Danmark havde været større end som så. Det er så i øvrigt også historien bag ”den baltiske vejnavnegruppe” på Vesterbro, som blev indledt med navngivning efter Estland, hvor Dannebrog faldt ned, men det er en anden historie.
Det var også i god overenstemmelse med den meget nationalt betingede vejnavnegivning på Vesterbro, hvor Frihedsstøtten gav anledning til navngivning efter forkæmperne for bøndernes frigørelse, Bernstorff, Rewentlow, Colbjørnsen mv, og fødestedet for nationaldigteren Oehlenschlæger ved Vesterbrogade gav anledning til en ny systematik med ham, Kingo og Tullin, en systematik, der i øvrigt med Boye og Carit Etlar mv. breder sig ind over grænsen til Frederiksberg.
Mht. Bissensgade er vejnavnet en del af den samlede vejnavnegruppe, som blev grundlagt i 1880'erne med anlæggelsen af ”Humleby”, der ligger på Ydre Vesterbro ind mod Carlsberg. Der er ikke så meget andet at fortælle om det, end at Bissensgade som de øvrige gader i Humleby er navngivet efter danske guldalderkunstnere, som – udover Bissen – var Lundby, Meyer, Jerichau, Freund, Carstens og Küchler.