Vejviseren 1845

Kierkegaard levede i de sidste årtier, hvor København lå sikkert afgrænset af sine volde.

De gyldne gamle dage

Guldalder kaldes tiden også. De gamle grækere havde brugt begrebet Guldalder om den store, svundne tid. I København mødtes Thorvaldsen, H.C. Ørsted, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Herr og Fru Heiberg, H.C. Andersen og Søren Kierkegaard. I dag står de store tanker tilbage, og Guldalderen lyder som en klædelig kulisse for de Skønne Ånder. Den danske Guldalder er dog også en tid præget af nationale nederlag, enevælde og fattigdom.

Byen på Bristepunktet

I 1845 boede inden for voldene 126.000 personer på tre kvadratkilometer. Udover boliger skulle der være plads til Kastellet, Holmen, Christiansborg og Kongens Have. Der var stalde, bryggerier, markeder, og når der skulle blive plads til flere, så byggede man etager ovenpå. De 42.000 indbyggere pr. km2, ligger lige under den tæthed man finder i Manila, verdens tættest befolkede by i 2013. Guldalderens By var samtidig en menneskelig heksekedel på bristepunktet.

Fremtiden om hjørnet

Tivoli var åbnet et par år før, som en overture til det nye København der skulle opstå. I 1847 kom jernbanen til København. Året efter tog hæren den første etape med toget, på vej i krig i Slesvig. I samme anledning kom folkestyret. I 1852 blev de grønne forstæder givet fri til byggeri, og byen bredte sig. Læs om den historie i Marts 2013 nummeret.

Kierkegaard bukkede under – måske af overanstrengelse - i 1855. Det er næsten som om han forlader verden, da hans overskuelige København bliver sluppet fri.

Kierkegaard og andre i Vejviseren

I 1845 gik Søren Kierkegaard stadig med frygten for at dø før han nåede Jesus alder på 33. I december samme år, roder han sig ud i den fatale fejde med satirebladet Corsaren, og bliver genstand for offentlig hån. Hans modpart er Meir Aaron Goldschmidt, der boede i Løvstræde. På Nørre Vold residerer Portraitmaler Klæstrup, der tegnede særlingen Kierkegaard, og gjorde ham genkendelig for alle i byen. Man kan have ondt af Kierkegaard, men han var selv en hvas skribent, som bl.a. den følsomme H.C. Andersen fik at erfare.

Når Christian Klæstrup ikke karikerede Kierkegaard, gjorde han sig i tegninger af livet i København. Her viser han lømmelstreger - der måske giver en anden forklaring på, hvorfor det kunne være svært at finde rette person eller sted i Guldalderens København. Se flere af Klæstrups tegninger

Hvor bor ham digteren H.C. Andersen?

Det er nemt at kigge i Vejviseren 1845 og finde Kierkegaard, S. Magister Artium, Nytorv 2, (han boede i en periode i sit barndomshjem). Noget sværere er det at bladre sig frem til HC Andersen.

Der er 7 sider med Andersen, mellem Anckersen og Andkjær. Og i 1845 nævnes de fornemme først. Man finder hurtigt en Andersen, H.C., men han er Justitsråd, (Chatol- og Hofcasserer hos Hendes Majestæt Enkedronningen), og bor på Frederiksberg. Man skal forbi Kammerraad Andersen, Krigsraad Andersen, Løjtnant Andersen osv., før vi kommer til alle de almindelige Andersener.

De er ordnet efter erhverv. Altså Billedhuggermester Andersen, Blikkeslagerfrimester Andersen, fire Brændevinsbrænderne (H., J., J. og O. Andersen) og en række Bude, før vi finder ham vi leder efter. Det er under C for cand. phil, (og ikke D for digter). Han bor i øvrigt på Hotel du Nord, hvor Magasin nu ligger. H.C.Andersen er efterfulgt af atter andre Andersener alfabetisk anordnet: Fabriksmestre, Høkere, Køkkenskrivere, Madammer, Kunstmalere, Skomagere og Værtshusholdere.

I Guldalderens København kom fag og titel før fornavn.

Rang og følge

De fineste i samfundet havde titler at smykke sig med, og som bestemte, hvordan man skulle tiltale dem. Vejviseren havde en fortegnelse over tiltaleformer.

Kierkegaard kaldte NFS Grundtvig for en ølnordisk Kæmpe på skrift, men behandlede ham med respekt når de mødtes på gaden. Som sognepræst i København var han også Rangklasse 6, og skulle tituleres Høiædle og Velbyrdige Herre.

Johan Ludvig Heiberg var en toneangivende intellektuel. Som kongelig skuespilsforfatter var han udstyret med professortitel, der placerede ham i Rangklasse 5 og dermed skulle han tiltales på samme måde. Hans viv Kgl. Skuespillerinde Johanne Louise Heiberg var tidens mest feterede scenekunstner. I kraft af mandens titel skulle hun tiltales Frue, og ikke Madam, som de fleste respektable damer kaldtes.

Søren Kierkegaard var forlovet med Regine Olsen 1840-41, og den mulige Svigerfar var Therkel Olsen, Etatsraad, og dermed i Klasse 3 og skulle formelt tiltales Høj- og Velbårne Herre. Når Regines far var ”i rangen”, kunne hun tiltales Frøken. Den normale tiltale til en ung pige var Jomfru.

Ved det nye kongelige teater sidder Adam Oehlenschlaeger som statue og kigger (inspireret eller besværet) op fra sin lænestol. Romantikkens unge digter var endt som kommandør af Dannebrog og dermed en af de Hvide Riddere – højest i Rangklasse 2. Han havde derfor været tvangsindlagt til at trække i hvid silkedragt med guldfrynser og bære baldakin ved Christian VIII's kroning i 1840.

I samme høje ånds-region og rangklasse finder man H.C. Ørsted ”Conferenceraad, Dr. Phil. og Professor i Physikken, Directeur for den polytechniske Læreanstalt C af D og DM., Ridder af Æreslegionen, Commandeur af Nordstjernen, samt decoreret med den preusiske Orden pour le mérite dans les sciences & les arts.” Det fylder også fire linjer i Vejvisseren i stedet for at der blot stod Ørsted, HC, Professor, Studiestræde 97. På den anden side kunne læseren udlede at Ørsted skulle tiltales Højvelbårne Herre. Hans bror A.S. Ørsted (der tillige var Oehlenschlägers svoger) var Geheime Statsminister og dermed i første rangklasse og skulle tiltales ”Deres Excelence”.

Denne guldkaret blev brugt ved Christian den Ottendes kroning i 1840. Den står i dag i de Kongelige Stalde ved Ridebanen på Christiansborg.

Høflighed

Det var altså bedre at være "Højvelbåren" end "Højædel og Velbyrdig" i 1845. Rangsystemet eksisterer endnu. Men ikke som noget de fleste af os går op i, endsige noget der står forklaret på krak.dk eller i telefonbogen. Vi er dus i vores dage, og på fornavn med de fleste. Gammeldags høflighed - eller mage til titelgalskab - må man kigge i Vejviseren efter.

Kierkegaard var ikke selv titel-gal, og han var kritisk over for "spidsborgeren". Men han støttede op om Enevælden og satte ikke spørgsmål ved tingenes tilstand. På den måde er der langt tilbage til Kierkegaards tid. Og det er værd at have i baghovedet, når vi som moderne mennesker forfølger hans trin og tanker.

Læs Mere:

Kierkegaard karakteristik: gennem otte ord angående "at gå"