Vejviser år 1066
Biskop Absalon har længe haft æren for at grundlægge København, men 100 år før han fik papir på Havn, blev der smedet jern og saltet sild, hvor Rådhuspladsen ligger i dag.
Hvordan så der ud i året 1066? Det var året da Normannerne besejrede Harald af England ved Hastings, få uger efter den engelske konge selv havde besejret den sidste vikingehær ved Bradford Bridge. Det var 100 år efter Harald Blåtand erklærede Danmark kristent på den store Jellingsten, og altså 101 år før Absalon fik papir på Havn og byggede sin borg.
Historiens morgentåge
Et par unge har overnattet på Solbjerg Bakke tæt på de gamle kæmpehøje – et farligt sted. Måske har
det at gøre med de er på vej til Havn, men jeg kender ikke grunden. Ved det første lys ruller de
tæpperne sammen, kigger ud. I morgengryet kan kvinden skimte at byen er vokset siden hun var der som
barn. Der er byggeri op mellem de to kirkespir. Husene i selve byen ligger bag palisaden omkring
Sankt Klemens Kirke.
Solen kommer højere op, og disen stiger på engene neden for Solbjerg Bakke. Byen bliver væk, og de to følger en sti gennem græs og buske. Der brøler en ko fra de våde strandenge, hunde svarer hinanden med gøen, og hanegal starter dagen i byen. Ovenover skriger mågerne. Parret krydser vadestedet ved Rosenåen, og et par hundrede skridt senere dukker skyggerne af lave bygninger frem i det grå, og byens lugte blander sig med morgendisen. Røg fra træ, lugten af saltet sild, levende svin, af mødding og skidekuler. Flere hunde gør. Det er atter dag i Havn.
Et knudepunkt
Rådhuspladsen har flere hemmeligheder end vi lige vidste. De er kommet til syne bag den grønne afspærring ind til Metrobyggeriet. Før Rådhuset blev opført lå Københavns Halmtorv lige indenfor Vesterport. Et trafikknudepunkt, men et område på kanten af byen, troede man. Og da Rådhuset blev bygget kom statuen af Biskop Absalon på facaden i guld. I 1901 var der ingen tvivl: Absalon grundlagde Havn i 1167.
Men jorden under Rådhuspladsen fortæller noget andet. Metrobyggeriet har sat gang i graveri og spekulationer. Det forklarer Hanna Maria Strandmark, der var udgravningsleder for Københavns Museum på Rådhuspladsen. Under fliserne fandt man fundamentet til en Vandmølle fra 1600-tallet, en brystplade fra 1500-tallet – og meget mere. Længst nede i lagene findes brønde og gruber fra en gang i 1000-årene, og husholdningsaffald fra samme periode. Her har været beboelse og her har været produktion.
Der var mængder af fisk og mængder af jern. Det er ikke så underligt at finde fisk her, for hele området om Øresund var meget rigt i fisk, langt op i Middelalderen. Skånemarkedet i Skanør var center for sildehandel i hvert tilfæde fra 1100-tallet. Der er mange tegn på fiskeforarbejdning ved den gamle bebyggelse lige her, så det ældste København kan have været del af samme slide-boom.
 |
Smedet blev der også. Jernslagger i nogle af de udgravede gruber. Det er myremalm, som man regner med er udvundet i Småland og det sydlige Norge. Her er sikkert kommet handelsfolk fra hele det sydlige Skandinavien. Produktionen er sket på stedet – sikkert til lokale behov.
Det har foregået i skyggen af Skt. Klemens kirke. Han var skytshelgen for sømænd og smede. Et anker er hans symbol. I det gamle danske område er anlagt 16 Skt. Clemens Kirker, fx Århus Domkirke, Skt. Clemens ved Odense eller Klemensker på Bornholm. De skønnes alle at være fra 1050’erne, og deres opførelse knyttes sammen med kongemagten. Denne kirke var vist den ældste i København. Den forsvandt under storbranden i 1728, der åd sig gennem godt en tredjedel af Kongens By.
Klemenskirken har ikke været den eneste kirke. Rester af en gravplads er fundet i den nordvestlige del af udgravningen ved H.C. Andersens Boulevard, og det tyder på en anden kirke, som er forsvunden fra enhver erindring. Men når der er to kirker er det en by, og ikke en landsby.
 |
Hvor bredte byen sig ellers?
Det gamle København har bredt sig fra den nuværende Rådhusplads og langs hele længden af strøget. Bymidten har ligget fra Nytorv og et stykke op mod Rådhuspladsen. Men der været bebyggelser ned langs Strøget og ud mod kysten. Måske har det været samlet, måske spredt, det ved vi ikke endnu.
Ved Højbro Plads er der også fundet brønde og masser af fiskeaffald fra middelalderen. Og tæt ved ligger Gammel Strand, hvor de ældste rester er fra 700-årene. Men vi ved meget lidt om Vikingetidens København, og vi venter på at nogen finder rester af en bebyggelse. Nå ja – hvis det sker, så skriver vi om det.
Ved det gamle Østerport ved Kongens Nytorv er der fundet et meget stort antal dyreknogler, der tyder på et stort landbrug. Gamle kilder fortæller om en Østergård der skulle have befundet sig i København. Omtalen går tilbage til 1300-tallet, men navnet kan nemt være ældre. Den gård må have ligget ved vandet – hvor den bedste indsejling var til København. Den gang Skibene sejlede over Kongens Nytorv og ind i det der senere blev Holmens Kanal. På den måde kunne de helt sikkert undgå Havfruegrunden og de andre mudderbanker, som blev til Christianshavn mere end et halvt årtusind senere.
Måske lyder det fantastisk - og det kan sagtens være upålideligt. En dag kommer der nye fund, og historien bliver tegnet skarpere. Og Københavns oprindelse rykker endnu længere tilbage i fortiden.
Fortiden ligger under vore fødder – og den er fuld af overraskelser.
