Sammenstød på grænsen
Byvandring med larm, trafik og bygninger af spredt alder, der ikke udstråler harmoni. Tag Udfordringen – for sådan hedder vores tur til et spændende sted i København. Turen starter i travlheden på et sted der både er velkendt og ”ikke noget særligt”– der hvor Nørrebro møder Nordvest.
Udfordringen: prøv vores byvandring mellem Nørrebro og Nordvest
Se vores video-intro Ved Nørrebro Station
Biler og busser trænger gennem viadukten. Stopper for rødt foran et rum af rivende færdsel og umage bygninger. Nørrebro Station, der krummer sig i grafittimalet funkis. Trafiklysene på Navnløse Plads sætter klumper af fodgængere i bevægelse – motorer starter, og cykler drejer lovpligtigt eller skærer sig hasarderet gennem mængden. Det er København, hvor byen er stresset og allermest sig selv.
Navnløse Plads ligger hvor Nørrebrogade ender ved viadukten og fortsætter i Frederikssundsvej. Fra Frederiksberg kommer Nordre Fasanvej – og det er Lygten der fører nordpå mod Bispebjerg. Et stort trafikkryds midt i København
Navnløse Plads. Det er en tilsnigelse, for hjørnet af pladsen hedder Lyngsies Plads, med brostensbelægning, skulptur og en buste af Lyngsie, der ledte Arbejdsmændenes forbund. Den lille stationsbygning hørte til Slangerupbanen. Med den i ryggen kan vi tage bestik af krydset.
På den anden side af Lygten ulmer en blok af en transformatorbyging i røde mursten. Ved siden af Nørrebro station et forsiret lejlighedshus fra 1904, og nede ad Nordre Fasanvej ligger andre og umage gamle huse fra den tid. Skrås over Lyngsies Plads ligger en moderne nyere bygning i brutalt svulmende beton, med skilte der skriger på opmærksomhed for supermarked og sengetøjslager. Frederikssundsvej har lave skure og en tom plads, før solide 30’er-ejendomme rejser sig betryggende.
Mikset fortsætter i menneskebilledet. Det er en kæmpe korsvej mellem to etnisk blandede bydele. Mellemblond, arabisk, somali, engelsk, inuit, og ukendt. Hvad der nok skal afskrække nogen. Men det er fremtidens København i et kaotisk clash.
Spor og grænser
Historien har formet det tilsyneladende kaos på Navnløse Plads. Frem til 1901 lå her grænsen mellem København og Utterslev Sogn, hvor Lygteåen løb. København udvidede sig i efter voldene faldt. Og som kommunens land blev fyldt op, kom der mere og mere styr på byggeregler, fabrikker, udskænkning og faderløses vel.
Kommunens grænse gik ved Lygteåen. På den anden side af broen var der ikke den store kontrol. Uden for bygrænsen voksede et Klondike frem med værtshuse, værksteder og fabrikker i lave huse. (Opkaldt efter en plan- og lovløs guldgraverlejr i Canada). Ved Lygteåen var det efterhånden en anseelig forstad til København – uden ordentligt tilsyn. Fx med de berømte Lersøbøller, der fortrak over i buskadset ved Lersøen, når de blev panserbasserne i København for meget. Sognerådet i Utterslev skulle agere sheriff på landsbyens overdrev, men der var ikke kræfter eller interesse. Hverken i at jage granvoksne uromagere ved Lersøen eller håndhæve lukketider i smugkroerne. Mon ikke også noget af det guld der blev lavet i det Klondike fandt vej til nogle af gårdejernes lommer.
I 1901 fik Københavns Kommune overhalet de fleste spekulanter inden om, opkøbte flere sogne og pressede Hovedstadens grænser helt ud til Husum, Vanløse Valby og Kongens Enghave. Frederikssundsvej kom efterhånden til at føre til nye bydele med arbejderlejligheder og vidtstrakte villaveje. Men man mærker stadig den brudlinje, hvor grænsebroen gik over Lygteåen.
S-togsbanen løber nogenlunde langs den gamle kommunegrænse – den eneste højbane i København – med porte ind til værksteder neden under. Men banen er først fra 1930 (ligesom billedet herover). Forgængeren løb skråt gennem det nuværende Nørrebro, hvor der nu er parker og cykelstier.
Remisen ved Verdens Ende
Der hvor Nordbanen – toglinien før 1930 - krydsede Nørrebrogade lå en gang verdens ende. Eller med andre ord, her lå remisen. Skulle man længere herfra var det til fods – indtil 1901. I årtierne efter blev remisen udbygget, og var en mere og mere central del af transporten i København.
Det var slut i 1970’erne, da København var holdt op med at vokse og sporvognene blev opgivet. I 1975 blev Remisen lavet om til Nørrebrohallen – så bygningen blev ved med at være et centrum. Nu bare for det lokale foreningsliv. Efter en renovering for et par år siden er stilen mere smartness end sure sokker.
Udenfor Nørrebrohallen ligger Den Røde Plads. Det er den markante start på Superkilen, som også er en af udfordringerne i området. Denne gang er provokationen bevidst. Superkilen strækker sig 800 meter frem til Tagensvej med 50 genstande fra hele verden. Neonstandere med kinesiske tegn, thai-boksering, kulsort japansk blæksprutte-rutchebane, marokkansk fontæne, italienske lysmaster og stole, bænke, cykelstativer og skraldespande af de forskelligste udformninger. Bag projektet står bl.a. tegnestuen BIG med den velkendte arkitekt Bjarke Ingels i spidsen og kunstnergruppen Superflex.
Superkilen hylder områdets globale og multikulturelle karakter – så derfor er det et omdiskuteret projekt. Projektet har forvandlet et kedeligt stykke cykelsti og park til noget, der tiltrækker lokale beboere af meget forskellig oprindelse.
På Superkilen er selv kloakdækslerne fra hele verden. Læs om dem her.
Op og ned på Nørrebro
Nørrebroparken og Superkilen ligger på det gamle jernbaneterræn. Førhen vendte boligerne ryggen til stedet, og fabrikkerne lå op ad banen. Nogle af industriens tunge virksomheder lå på Nørrebro; Atlas, Titan, General Motors. Arbejdspladserne rykkede væk i 1960’erne og 70’erne. Nogle fabrikker blev revet ned og gav plads til bebyggelse, såsom Papirfabrikkerne, hvor Mjølnerparken er i dag, og Glud og Marstrand, der nu er Emaljehaven. Det er med til at give kvarteret sin egen stil.
Nørrebrogade har haft sine op og nedture. Det blev en aktiv gade med flotte forretninger, selvom det ikke var et velstående kvarter. Der var handskemager og danseskole i samme bygning som den store Nora Bio – og talrige specialforretninger som naboer. Men fra 60’erne flyttede mange til forstæderne, og de nye indkøbscentre trak kunder fra vidt og bredt. I dag er der Elgiganten i det gamle Nora Bio, og stort set kun Jupiter Cykler stammer tilbage fra 60’erne (men bygningen er nutidig). Der er både guldsmede og bagere med dansk-arabisk klientel og temmelig mange shawarmabarer, når man går fra den gamle remise og op mod Nørrebro Station.
 |
I dag er Nørrebrogade stærkt trafikreguleret. Det er populært hos cyklisterne, men kan få nogle bilister op i det røde felt. Handelsstandsforeningen hævder at traffikreguleringen er skyld i at Nørrebrogade aldrig rejser sig igen som forretningsgade. Til gengæld er der folk ude i Nordvest, der kunne ønske sig en smule trafikkontrol på den anden side af Nørrebro Station. Der er nok at diskutere, hvor Nørrebro møder Nordvest.
Den karakteristiske stationsbygning er delvis skjult bag et grønt hegn. Her graves der ud til metrostationen Nørrebro. Når den åbnes i 2018 (eller lidt senere) står området til at blive en helt central del af København, med sit mylder af mennesker, trafikproblemer og udfordring af sanserne.
Man kan mene, hvad man vil om etniske minoriteter, multikultur, trafikbegrænsninger, Bjarke Ingels og udviklingen i det hele taget. Du kan også tage Udfordringen som tur med Byvandring.nu, og lære et sjovt stykke København nærmere at kende.
Links
Udfordringen - prøv vores byvandring hvor Nørrebro møder Nordvest
Området var også en udfordring for firs år siden, med en kunstner der fejrede det. Læs om Folmer Bendtsen, maleren med bananvognen.
