Takt og Tone i 100 år
Tillykke på fødselsdagen 21.1. til Emma Gad, Admiralinde, dramatiker og forfatter til Takt og Tone fra 1918, som både åbner op for en forgangen tid og er fuld af råd, der er aktuelle i 2018.
Takt og Tone Byvandring: Prøveture 31.1. kl. 12.00 og 4.2. kl. 14.00. Start: Det Kongelige Teater, fortrappen.
Almen beskrivelse af Takt og Tone byvandringen
Gode råd
Invitationer: Siger De Nej, da giv ikke mere end een Grund dertil. Flere Aarsager indgyder Mistillid.
Konversation: Gamle Folk bør ikke gøre deres eventuelt nærforestaaende Død til et foretrukket Samtaleæmne. Det er vanskeligt for Tilhørerne at vide, hvorledes det ønskes optaget.
Telefoni: Naar Den, man taler med, er bogstaveligt talt uafrystelig, kan man ved med smaa Mellemrum at trykke let paa Gaflen, momentvis afbryde Strømmen. Man siger saa: “Er De der endnu! Hallo! Apparatet er nok i Uorden! Naa, ja, vi var jo for Resten færdige. Farvel og paa Gensyn”.
Hentet fra hjemmesiden https://www.emmagad.dk/, der samler historien om Admiralinden og Takt og Tone. Det er Tonny Hald der står bag hjemmesiden.
Takt og Tone byvandring
Anledningen til hilsen er at vi lancerer en Takt og Tone Byvandring i 100-året for bogens udgivelse. Det er i tråd med Emma Gads råd om gaver til guldbryllup godt må være af beskeden størrelse, og at billeder af børn og børnebørn er velsete. Dermed betragter jeg Takt og Tone som det mest berømte barn af Emma Gad, selvom hendes søn filmsinstruktøren Urban Gad også gjorde sig bemærket. Men mere om ham til sidst i artiklen. Og mere om Asta og Afgrunden og hvornår en mand bør hilse på en dame i en sporvogn.
Turen begynder ved det Kongelige Teater, og går gennem forbi det nu forsvundne Integade, hvor Politiken lå en årrække mens hun skrev for bladet. Så går vi til Frederiksstaden, hvor Emma Gad boede det meste af sit liv. Hun voksede op i Bredgade, boede som ung kone i Nyboder (da hendes mand var i Flåden) og til sidst i Dronningens Tværgade. Turen går over Amalienborg og til det Kongelige Teater, hvor hendes stykker blev sat op, og til den forsvundne Integade.
Takt og Tone Prøvetur 1: 31.1. kl. 12.00 – 14.00
Takt og Tone Prøvetur 2: 4.2 kl. kl. 14.00 – 16.00
Hr. Gad og frue boede i perioder også i Korsør og på Christianshavn, men der går denne tur ikke hen.
 |
Aktuelle råd fra 1918
”Den Læser, som vil fornøje sig mest over disse Forskrifter, er Den, der om et Par hundrede Aar finder denne Bog paa en støvet Hylde i et Bibliotek. Han vil med Fryd kaste sig over den og studere alle disse Skikke, der vil forekomme ham ligesaa snurrige som de, der til vor Moro beherskede Menneskene i længst tilbagelagte Aarhundreder.”
Sådan lyder Emma Gads indsigtsfulde ord fra forordet. Den distance er med til at gøre bogen til en klassiker, der kan læses med udbytte 100 år efter den først udkom. Noget af appellen er netop at man lærer om hvordan folk omgikkes i gamle dage.
Tag for eksempel et afsnit om brugen af visitkort, som jo har navnet fra da de blev brugt til … visitter. Måske bare med navn og titel, og uden adresse, telefon og selvfølgelig mailadresse og twitterhandle. I bogen kan man læse at en herre skulle aflevere ét visitkort til herren i huset, og et andet til fruen, hvorimod en dame kun skulle aflevere til værtinden.
Der gjaldt særlige for visitkort, hvis den man vil besøge ikke var hjemme.
"Naar man personligt afleverer Visitkort, bør hele den højre Side af Kortet ombøjes, og sender man en Tjener op fra Vognen, bøjes det højre Hjørne, hvis Ingen er hjemme. Sædvanligvis ombøjes dog kun Hjørnet, ogsaa naar man selv afgiver Kortet, da Folk sjældent er inde i disse indviklede Regler. Kun endnu et: Forsøg at undertrykke en altfor tilfreds Mine ved Budskabet om, at Ingen er hjemme. Det kan blive rapporteret derinde.
 |
Der er også råd til den moderne kommunikation: "Vær høflig i en Telefon. Først mod Damen. Dernæst mod Den, De skal snakke med. Hvis De siger noget uvenligt til ham, saa husk, at han ikke kan se paa Deres Ansigt, at De ikke mener det saa slemt."
Den første del af rådet minder om at telefonien var varetaget af (ugifte) kvinder. Den anden del af rådet er gangbar mønt i dag, som også gælder på sociale fora på internettet.
Det følgende råd viser at vi har de samme udfordringer, trods den teknologiske udvikling. ”Lad Dem ikke helt beherske af Deres Telefon, men sæt den ud af Virksomhed under et Maaltid sammen med Gæster og under en vigtig Samtale. Kun altfor ofte sker det, at man lader betydningsfulde Forhandlinger afbrydes, og deres Traad tabes, maaske for bestandig, for at modtage en ganske ligegyldig Forespørgsel i Telefonen.”
Forlovelse, skilsmisse og cyklebøller
Takt og Tone skriver om andre moderne udfordringer, som unge der forlover sig på eget initiativ, og den omsiggribende cyklisme, hvor fru Gad nærmest profetisk skriver:
”Det er Synd, hvis dette uvurderlige Befordringsmiddel ved hensynsløs Omgang skal blive til en Landeplage for dem, der er tilfods.”
"Er der noget Punkt, hvor Mangel paa god Tone – eller for at sige det rent ud – Uopdragenhed breder sig efter en stor Maalestok, saa er det i Cyklesporten. Lære og Butiksdrenge er ligefrem livsfarlige, naar de i snævre Gader, omtrent liggende paa Maven, halser afsted med uartige Tilraab til de ældre Fodgængere, der passerer Kørebanen eller vover at færdes paa denne, som Cyklisterne betragter sig som Eneejere af. Det er som om der farer en Djævel i ellers medgørlige Ynglinge, naar de bestiger en Cykle.”
 |
I dag har vi ikke cykelbude, og det er ikke kun ”yndlinge” der gør trafikken usikker. Raseriet rammer bredere. Undertegnede skribent på over de halvt hundrede med grånende hår skal indrømme at han ofte bryder flere regler i cykeltrafikken. Så de følgende råd er helt aktuelle.
- "Kør med moderat Fart, hvor der færdes mange Fodgængere."
- "Før ikke en højrøstet Samtale fra den ene Cykle tilbage til den næste."
- "Tag i Deres Kørsel ikke alene Hensyn til Fodgængere, men ogsaa til andre Cyklister."
- "Stil altid Deres Cykle paa et Sted, hvor den ikke generer."
Drenge og piger
Da det i vore dage anses for høfligt at give en såkaldt trigger warning, må jeg bede mennesker der vil forarges over fortiden, om at læse videre på eget ansvar.
Ifølge Emma Gad gælder nogle forskellige regler for mænd og kvinder. For eksempel hvem der bør hilse på hvem på gaden. Piger og drenge opdrages forskelligt, og fru Gad lægger vægt på at drengene ikke skal opdrages til ”foragt for det de kalder Tøse”. Det er oven i helt generelle regler om børn, om blandt andet ikke at straffe overmåde for rapseri og hvide løgne. Eller undlade at straffe små børn ved at lukke dem inde i mørke rum, eller fysisk at tugte større børn.
Og så var det rådene angående de unge kvinder. De skulle både tage sig godt ud og passe på.
"Giv Agt paa at indprente Deres opvoksende Datter Betydningen af Ansigtets Holdning. Det bidrager ikke til Indtrykket af en distingveret Optræden at skære Ansigt og misse med Øjnene i skarpt Sollys, at aabne Munden højt, naar man skal nyse, endsige synligt at undertrykke en Gaben.
Lær hende at kunne beherske sit Smil og sin Alvor. Et Smil paa urette Sted har tidt forandret en Skæbne til det Værre."
Det er krævende forhold, men 1918 var kun tre år efter kvinderne fik valgret, og ideen om lighed var ikke alment accepteret. Faktisk var Emma Gad kendt i samtiden som forkæmper for kvinders rettigheder. Sine egne rettigheder, men hun var også engageret i stiftelsen af Kvindernes Handels- og Kontoriskforening, Kvindeligt Læseforening osv. Det var oven i hendes hverv i Dansk Forfatterforening osv. Læs mere om hendes engagementer på emmagad.dk.
 |
For de unge kvinder var starten af århundredet en tid med mange ændringer, fx hvad angik forlovelser. Den unge mand skulle ikke længere anmode Husfaderen om datterens hånd …
”I vore Dage melder den unge Pige simpelthen sine Forældre, maaske ved Frokostbordet, at hun Aftenen før har forlovet sig med Bankfuldmægtig eller Løjtnant N. N., som de aldrig har set for deres Øjne, og at han vil give Møde ved Totiden, for at de kan stifte Bekendtskab med denne unge Mand, som de fra nu af har at modtage og elske som en Søn.”
"Forældrenes Stilling er ved denne Tingenes Udvikling blevet lidt vanskelig, og en saadan uventet Meddelelse om en Forlovelse er i mange Tilfælde en bitter Pille at sluge. Det maa dog tilraades ikke at intervenere i disse alvorlige Spørgsmaal. … Selv om Forældre har haft andre Ønsker og Planer, maa de forstaa, at de ikke bør gøre Modstand, naar deres Børn har truffet et Valg…."
Takt og Tone på randen af Afgrunden
”Vær ikke heller en for stærkt forgudende Moder, der evig fremhæver sine Børns Begavelse og øvrige fremragende Egenskaber. Vent hellere med at prise dem, til de i Livet har vist, hvad de duer til.”
Emma Gad var mor til Urban Gad – født 1879 og opkaldt efter faderen. Han blev en af Danmarks første filminstuktører, og var gift med skuespillerinden Asta Nielsen, som blev en verdensstjerne. Det ægteskabelige samarbejde varede fra 1910 til 1915, og parret blev skilt i 1918, hvor Takt og Tone udkom med et længere kapitel om konduiten omkring skilsmisser. Emma Gad var på højde med udviklingen.
 |
En af de sensationelle film Urban og Asta lavede sammen var jalousidramaet Afgrunden fra 1910, der er kendt for den inciterende gauchodans mellem Asta Nielsen og Poul Reumert. Hvis man ser begyndelsen af filmen, kan man få en sporvognstur med Linie 1 fra Vesterbrogade ved Gasværksvej og til Frederiksberg Have. Og man kan også se Takt og Tone i praksis, hvor den unge mand (spillet af Robert Dinesen) ikke henvender sig til en dame uden et ordentligt påskud.
Man mærker at instruktøren havde godt styr på omgangsformernes grammatik. Og det havde han bestemt ikke lært fra fremmede.
Se stumfilmen Afgrunden (1910) på Youtube
Kilder
Emma Gad, "Takt og Tone" (1918).
http://www.emmagad.dk
