Livet på Kanten - opdag den ukendte fortid på Amager
Vi finder det glemte Amager 1896-1902, der en gang var Sundby Kommune, i udkanten af København med indvandring, fabrikker og store håb for fremtiden. I dag kan vi få øje på krogede veje, særlige bygninger og fremmedartede vejnavne. Undervejs ser vi, hvor der var tømmerpladser, missionshuse og forlystelser. For det var også et område med billig leje og god plads til at more sig.
Historien begynder, før verden gik af lave – og længe før Christiansgade kom til at hedde Pommernsgade.
En fjerdingvej uden for byens volde lå landsbyerne Sundbyvester og Sundbyøster. De var del af Tårnby Sogn med den gamle kirke midt på Amager. Men efter 1850 stod verden ikke stille – og slet ikke København. Storbyen tiltrak nye indbyggere, voldene blev nedlagt, og brokvartererne opstod.
På Amager stoppede byens jorder allerede ved Vor Frelser Kirkegård, herefter lå Tårnby Sogn. Alligevel var der mange tilflyttere i de gamle landsbyer tæt på storbyen. Der var billige boliger, og der var ikke så mange regler som i hovedstaden. Landsbyerne svulmede op til et slags slumkvarter. Efterhånden kom der bebyggelser med flere etager og butikker langs Amagerbrogade. Der var brug for skoler, posthus, kirkegård og fattigvæsen. Det gav hovedpine i Tårnby Sogneråd, hvor man ikke var parat til at bestyre et stykke storby. Man var helst fri for alle de problemer – og også socialdemokrater – der var i Sundbyerne.
Diskussionen foregik i årtier, mens Sundbyerne voksede Tårnby over hovedet. I 1890 havde Sundbyerne i sig selv over 12.000. indbyggere, flere end provinsbyer som Helsingør eller Fredericia. Til sammenligning boede der kun ca. 3800 i resten af sognet. I 1896 fik Tårnby endelig Indenrigsministeriets tilladelse til at gøre Sundby til en selvstændig kommune.
 |
Sundbyerne på egen hånd
De lokale måtte selv tage sig af sagerne. De fik alle problemerne og havde ikke mange penge til det. Der var store årgange, brandfarligt byggeri og mange fattige. Det er ikke den slags storladen fortid, man normalt går og taler om.
Vi går på sporet af dette stykke by på kanten af København ved flere lejligheder i 2023. Undervejs i 2023 udvikler vi både en audio-walk og undervisningsmateriale til skoler.
Billedet af et urbant randområde med erhvervsliv, fattige, tømmerpladser og forlystelser tegner sig. Her lå mange tømmerpladser, der forsynede det byggeboom, der foregik i København. Det var stadig et område med marker, og med forlystelsessteder og kroer som Cyklistpavillonen og Røde Kro Teater. Andre steder i de ubebyggede områder, der tilhørte København, såsom Vennelyst, fik Københavns ældste kolonihaveforeninger opkaldt efter sig, og det var der, revylegenden Oskar Stribolt engang kæmpede for at fortære 22 stykker smørrebrød.
 |
Der var også lokale kræfter, der kæmpede for en bedre fremtid for kvarteret og dets beboere, fx grosserer Herman Ebert, der udstykkede den fornemme Eberts Villaby. Han sad i sognerådet, hvor han bl.a. virkede for at Sundbyerne kunne blive optaget i København. Og her var den borgerlige grosserer på linje med socialdemokraterne i sognerådet. Efter bare seks år blev Sundbyerne optaget i Københavns Kommune under en festlig ceremoni med bryllupsoptog og fyrværkeri på Amagerbrogade. Det er over 120 år siden og ganske glemt. Men forhistorien har sat sit præg på denne del af Amager med sine krogede gader.
Gadenavne
Med optagelsen i København kom der styr på forholdene og bedre penge til skoler, fattigvæsen og sundhed. Sundby Hospital stammer fra årene efter. Det gør Sundholm også. Det store kompleks for de fattige, der lignede et fængsel på kanten af Amager Fælled.
En anden virkning er gadenavnene i området. For der var allerede en Østergade, Absalonsgade, Nygade og Gartnergade i København. Derfor blev Sundbys gader omdøbt efter et geografisk koncept. Kirkevej blev Englandsvej, skolen i Østergade blev Frankrigsgades Skole, Nygade blev Sverigesgade og Christiansgade blev, som sagt, Pommernsgade.
 |
Link
Kilder
Elsbøll, Lisa: Fra Sundby til København S (Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv, 1998)
