Rundetårn står fast!
Nytårskortet fra 1914 ligner noget fra før verden gik af lave. Men få år før da, var det lige før verden ikke stod længere – eller i det mindste, at Rundetårn ikke stod hvor det burde.
Gamle København er formet gennem hundredevis af år, og de største ændringer blev afstedkommet af en byggelysten konge ved navn Christian den Fjerde, og et par brande i løbet af 1700-tallet. Men i 1850 var voldene faldet, og en ny tids trafik hærgede gennem gaderne. I den berømte åbning til Herman Bangs roman Stuk fra 1886, beskrive den træge traffik for droscher i Købmagergade på en premiereaften.
Noget af det der spærrede den ny tids trafik var Rundetårn, som Christian IV havde bygget alt for kort afstand fra facaden på Regensen. Men når to vogne skulle passere hinanden, var der ikke plads til fodgængere også – og værre blev det da automobilet holdt sit indtog.
Arkitekt Martin Borch udarbejdede et forslag i 1896 om at købe en del af Regensens stue-etage og indrette den som søjlegang for fodgængere. Men sagen blev syltet på Rådhuset.
I 1898 kom den fremtrædende arkitekt Anton Rosen med et visionært forslag. Nemlig at flytte Rundetårn, hen om hjørnet og ind på første del af den gamle kirkegård. Sådan kunne man gøre i udlandet, så hvorfor ikke her? Rosen blev bakket op af en ingeniør Schouboe, og lavede flere udkast publiceret i Architekten – man kan se et par tegninger her.
Heldigvis blev det gamle forslag om buegangen genoplivet, og Rundetårn fik lov at stå. Jeg tvivler på at tårnet havde holdt til at blive flyttet. Vi skal heller ikke have ondt af Anton Rosen, der er arkitekten bag Palace Hotel på Rådhuspladsen.
Frem til 1972 gik fodgængerne dér forbi tårnet. Det år blev Købmagergade gågade, og i dag er det mest musikanter og sælgere der bruger buegangen. Med mindre det regner. I 1972 havde fodgængerne i store træk vundet hævd over Middelalderbyens gader, ti år efter strøget var blevet udlagt til gågade. Det gamle København er et område, hvor vi tit er ude med byvandring.nu.
Rundetårn er til at finde igen, og verden står stadig.
Se vores ture i Indre By
Manifest 1914! - en ung Tom Kristensen kaster sine kolde øjne på byens kaos.
Kilde
København, Før, NU og Aldrig, 1998 udg. Bind 3.
