Artikel fra august 2015

Kæmpernes Ø

Refshaleøen er en afkrog af dramatiske dimensioner.

Navnet ligger mærkeligt i munden, og øen stikker ud østpå som en gevækst ved indsejlingen til Københavns Havn. Øen er hægtet på Amager og Christianshavn via lange veje og sære sving, der fører til en vendeplads med smukt lagte brosten. Bag ved ligger skure, store bygninger og et par gigantiske haller, pladser og veje af gammel beton og hullet asfalt. Stier går ind i et landskab af slidt industri, hvor der bygges på drømme bag frønnede hegn og rustne gitre.

Fornemmelsen af tomhed og stilhed følger med de kæmpe dimensioner. Burmeiser & Wain var giganten i dansk industri, og værket på Refshaleøen er dimensioneret til mange tusinde af værftets 8.000 ansatte. Haller og vægge har genlydt af hamre, svejsemaskiner, pumper og kraner. Øen blev bygget ud gennem hundrede år i takt med hvad teknikken krævede og kapitalen tillod. I dette overstørrelseslandskab kan man i første omgang have svært ved at finde de efterfølgere, der har indtaget kæmpernes ø, siden værftet lukkede i 1990.

Nu er her lejet ud til store og små, fra Det Kongelig Teaters kulisseværksteder til opfindere og gourmetkokke, værksteder, tegnestuer, paintball, øverum til teatre, lydstudier til høj musik, raketfabrik og actionfyldt underholdning i de store haller. De kæmpe dimensioner, horisonten og den svimlende havluft er åbenbart godt for kreativiteten.

Hvert år fyldes her også op ved store arrangementer som Distortion, Copenhell og Uhørt festivalerne. Det fik et særligt omfang og efterspil ved Eurovision Song Contest i 2014.

Måske fik skrivebordsgeneralerne fra Wonderful Copenhagen grandiose fornemmelser, da de indåndede atmosfæren og skuede ind i de mægtige Sektionshaller, hvor showet skulle stå. Det efterlod en regning på 100 millioner kroner til københavnerne, hvad der selvfølgelig er småpenge i forhold til hvad der blev pumpet i at redde B&W. Under alle omstændigheder kan det blive dyrt at gå i giganternes fodspor!

Det behøver dog ikke altid gå så galt; Byvandring.nu kan sørge for udforskning af øen med respekt for budgettet og uden sløseri af offentlige midler.

Historien om en Rævehale

En refshale er en sandtange, der formes af strømmen. I dette tilfælde strømmen gennem Københavns Havn, da der stadig var gennemløb. For enden opstod en lille ø, hvor der blev bygget en kanonstilling til søforsvar: Lynetten. Refshalen forsvandt under bølgerne, men gav navn til grunden.

Frederikshavn står der med store bogstaver, men det skal man ikke lade sig forvirre af. Det kaldtes 'Citadellet Frederikshavn'. Betegnelsen gik af brug i løbet af 1900-tallet, hvilket er meget godt, for Fladstrand i Nordjylland havde fået købstadsrettigheder og det mere klædelige navn Frederikshavn i 1818.

På kortet fra 1865 kan man se kanonstillingen, og den stiplede linie viser hvor der kunne fyldes op med brokker, der især blev sejlet til.

B&W var presset for plads på Christianshavn, og opførte sit nye værft på øen fra 1872, hvad der indledte en 118 års historie med næsten 1000 søsætninger af skibe. På kortet fra 1895 ses, at der er bygget fra syd mod nord.

Den østlige del af øen – med de store sektionshaller - blev indvundet og bebygget fra 1950’erne. Med nyeste teknik blev skibene fremstillet i kæmpe sektioner i Sektionshallerne. Delene blev transporteret ud med kraner og samlet i den lange Byggedok, der stod færdig fra 1961.

Byggedokken er stadig funktionel som tørdok, og er blevet brugt til at samle fundamenter til havvindmøller.

Danmarks eneste aktive ubåd ved Raketmadsens Rumværksted med den store Sektionshal i baggrunden.

Meget af Københavns havn er formet med opfyld. Se artikel om det.

Den lange vej: Svag stank og sagte susen

B&W’s matrikel fylder over halvdelen af øen, og det mærkes stadig på transporten. Refshalevej slår en stor bue uden om værftets gamle grund, forbi bådeklubben og med afstikker til Lynetten. Nu er det ikke navnet på en fæstning mod fjendtlige flåder, men skidt og strøm. Lynetten er Danmarks største vandrenseanlæg med tanke og anlæg i serier, som vort brugte vand passerer igennem. I den yderste række er det vindmøllerne, der rejser sig højt og understreger vores lidenhed.

Bortset fra at begge anlæg er til ære for storbymennesket, især den halve million af os der får vores toilet- og opvaskevand renset herude.

Når man er kommet gennem det tidligere B&W er der adgange til øens nordvestlige hjørne gennem et par låger i hegnet.

Smutveje og spisning

Fodgængere og cyklister kan undgå turen langs rensningsanlægget. Her er smutvejsporte og adgangsstier langs kajer og bassiner, der vender over mod Sjælland. På den anden side af det gamle B&W ligger mere maleriske miljøer, husbådehavn, klatrevægge og værksteder, Teaterøens øvelokaler og flere små virksomheder.

For en af enderne af Reshalevej finder man strandbaren Halvandet – der udtales på en anden måde en man lige skulle tro. Her er brikse og parasoller, minigolf og hele flasker champagne til salg, eller øl og vand til de mindre opstemte. Man skal lægge halvandet hundrede for en burger eller sandwich i god stil. Det er ikke stedet at nyde sin medbragte mad.

Standstemning på Halvandet. Eventuel badning foregår fra en tømmerflåde.

Der er begrænsede muligheder for at købe mad på øen. Men Sejlklubben Lynetten er god for traditionel dansk mad. Tæt på Havnebussens anløbsplads ligger gourmetrestauranten Amass og en kantine i forbindelse med Aamanns køkken. Disse to steder bør man reservere.

Fremtiden for Refshaleøen er nogle år henne – efter 2021 kan øen blive udviklet. Hvis der kommer en havnetunnel, vil den inddrage Refshaleøen. Men indtil videre er Refshaleøen en kreativ afkrog, i skyggerne af Kæmpens bolig.

For at undgå de lange tilkørselsveje til Refshaleøen kan man også lande ved Havnebussens nordligste anløbsplads og fortsætte ad stien til Restaurant Amass og så videre.