Panoptikon - ansigt til ansigt med historiens drama og 1880'ernes berømtheder

Københavnerne kunne fra 1885 se samtidens berømtheder i fuld figur og kigge ind til historiens dramatiske højdepunkter, fx. hvor Napoleon spiser til aften natten før slaget, i sine soldaters nærvær.

Billederne fra Panopticon er en del af det Kongelige Biblioteks samlinger og kan findes på nettet.

I slutningen af 1800-tallet voksede København fra at være byen bag voldene mod at blive en moderne metropol i tidens tegn, med telefonlinier, sporvogne og rigt dekorerede bygninger. Hidtil usete forlystelser opstod selvfølgelig også, særligt i det gamle voldterræn mellem Vesterport og Vesterbro.

Vesterbro var gennem mange år hjemsted for keglebaner og dansehaller, men hvor selve stadsgraven og bastionerne havde stået, blev der plads til en ny jernbanestation, Cirkusbygning og en bred boulevard (Vesterbros Passage) med adskillige etablissementer.

Tivoli stammede fra før voldens fald, og var blevet ”den gamle have”, da det sensationelle Panoptikon åbnede som nabo i 1885. Her var der opstillet voksfigurer i historiske og samtidige tableauer. Panoptikon var så stort at det gav navn til bygningen, som ses på dette maleri af Paul Fischer af en regnvejrsdag i maj 1889.

Gå med på vores tur "Det Glade København" om cirkussernes og varieteernes storhedstid, netop i dette lystige område.

Læs om turen Det Glade København - Sjov, spektakler og skandaler 1880-1910.

Portrætterede personer i Panoptikon

Det Kongelige Bibliotek har digitaliseret et antal billeder fra Panoptikon, som har været brugt som souvenirs eller til reklamebrug. De giver et billede af, hvad man kunne se af voksfigurer og scenerier.

Den kongelige kærlighedshistorie mellem Christian d. 2. og Dyveke var populært stof, og her kunne man føle med den - i øvrigt ganske morderiske - danske monark, der betragter liget af sin unge elskede. Den historie var kendt blandt danskerne og de norske gæster. Svenskerne ville nok kende kongen som Christian Tyran.

Der er også den nordiske historie med, som illustreres her, hvor Carl d. 12.'s lig bæres bort. Det var en begivenhed der førte til enden af Store Nordiske Krig i 1720. Det var også velkendt stof for gæsterne 165 år senere.

Men samtidens berømtheder var også at se, og det var vigtigt nok, da man ellers måtte ty til illustrationer i bladene.

I sine erindringer om 1880’ernes glade København skriver Carl Muusmann:

”Flere berømte Mænd og Kvinder sad Model og forærede deres gamle Klæder, Hatte og Støvler, så man kunne se dem som de gik og stod. Vore Skuespillere har skilt sig fra deres kæreste Kostumer, for at Eftertiden kunne faa det rette Indtryk af dem i deres Glansroller. Vore Politikere, der ellers var saa optagne af den store politiske Strid, at de ikke havde Tid til Tant og Fjas, havde for en gangs Skyld taget et Forlystelsesetablissement alvorligt, fordi det ogsaa beskæftigede sig med deres egne dyrebare Personer.”

Naturligvis skulle der også være kongelige blandt figurerne, som her med Sorgenfri Slot i baggrunden.

I dag kender vi Fredensborgbilledet, men denne figurgruppe var tilgængelig for et langt større publikum, der gerne ville møde Kongefamilien.

Et af tableauerne forestiller den kendte café À Porta på Kongens Nytorv. Her er nogle teaterfolk, en kendt svensk skuespiller og (lænet op ad væggen) en ung Herman Bang, der ”lignede et levende lig” ifølge Carl Muusmann.

Alle på À Porta er kendte, inklusive tjeneren der hed Poul, og var populær blandt de besøgende.

I 1890'erne blev Panoptikon moderniseret, bland andet ved man benyttede fonografen, som var opfundet af amerikaneren Edison, så man kunne tilføje lyde til scenerierne. For man skulle være fremsynet for at klare sig på den Københavnske forlystelsescene og vedblive med at tiltrække et nysgerrigt publikum.

Men udviklingen rykkede, og fra år 1900 var biografer det store nye, hvilket gik ud over voksmuseer som Panoptikon. I de første år af det nye århundrede overgik Panoptikon til at blive en biograf. Panoptikonbygningen blev senere nabo til den nye Hovedbanegård fra 1911. Biografen brændte ned i 1950, og der blev opført en moderne bygning, der stadig bærer Panoptikons navn, og som ligger over for overfor Tivoli og det gamle SAS Royal hotel.

Kilder

Carl Muusmann, Det Glade København bind 1, Forlaget Danmark 1939.

Søg på det Kongelige Bilioteks billedarkiver.

Spring frem til Mellemkrigstiden, hvor Vesterbro Passage stadig var hovednerven i dansk underholdningsindustri og i byens natteliv. Artiklen er fra vores tema om Tom Kristensen og Hærværk.
Læs artiklen om området i 1930

Panoptikons scene fra Erasmus Montanus er inspireret af Vilhelm Marstrands malerier, men er med aktuelle skuespillere fra datiden.