Tradition hugget i Granit

*Thomas Warburg, guide på 'Rejsen til Grønlands Plads' og formand for Formidlerforeningen.

Billedtekst, vist egentlig beregnet til kreditering.

Mindesmærket for Grønland bor på Christianshavns Torv, som er udgangspunkt for mange af vore ture. Thomas Warburg fortæller om monumentet. Thomas er formand for Formidlerforenignen, og er guide på ture der udgår fra torvet, både om Grønland og om Christianshavn.

Link til turen Rejsen til Grønlands Plads
Link til Åbne ture 28.2. og 67.3. 2026

Grønlandsmonumentet var ikke i udgangspunktet tiltænkt Christianshavns Torv. Alligevel har monumentet nu stået på sin plads i snart 90 år. Formidlerforeningen og byvandring.nu starter deres byvandringer om Grønland ved netop monumentet med dets skærende kontrast mellem den stolte fangstmand og de udsatte grønlændere, der i dag samles omkring kunstværket.

Grønlandsmonumentet er udført af billedhuggeren Svend Rathsack og består af tre selvstændige figurgrupper. I midten står en sælfanger med sin kajak på en høj sokkel. På hver side af sælfangeren står to skulpturer der hver viser to arbejdende grønlandske kvinder. De to kvinder til venstre er i gang med at rense fisk og flænse en sæl. Kvinderne til højre er i gang med at fiske. Danskerne i København ser altså, at den stolte Fangstmand og kvinderne er et naturfolk, der kan klare sig på naturens barske betingelser. Med manden ophøjet og kvinderne som underdanige. Allerede i 1920’erne var der stor interesse for Grønland i Danmark. Polarforskeren Knud Rasmussen var kommet hjem efter den 5. Thule-ekspedition og var efterfølgende blevet udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet. På samme tid afgjorde Grønlandstraktaten striden om Grønland mellem Danmark og Norge. Traktaten blev senere prøvet ved den internationale domstol i Haag i 1931-33, hvor Danmark fik stadfæstet sit ejerskab af Grønland. Monumentet startede med en skitse på udstillingen ’Grønland 1932’. Udstillingen skulle vise samtidens Grønland. Den store ø var en dansk koloni og Danmark fremhævede sig selv som civiliserende kolonimagt med en begyndende modernisering med vejr-, fangst-, handels- og lægestationer langs kysterne. 200 år efter Hans Egedes kristning af området. Svend Rathsack havde allerede tidligere advokeret for et monument i Danmark:

*’(…)man burde opstille Statuer af en Grønlænder og en Færing ved Christiansborg, saa Rigsdagsmændene dagligt kunde blive mindet om, at der ogsaa var Folk i fjerne Egne, de skulde tage Vare paa’.

At monumentet endte på Christianshavns Torv var altså lidt af en tilfældighed. Nok kunne man argumentere for, at Den kongelige grønlandske Handel havde etableret sig i den nordlige del af Christianshavn, men placeringen skulle nok også pynte på torvet efter udvidelsen af Torvegade. I 2014 fik monumentet følgeskab af 10 grønlandske marmorblokke, som var kommet til København som ballaststen fra handelsskibene fra Grønland.
Monumentet giver os nu om dag anledning til at reflektere over Danmarks forhold til den tidligere koloni. Rathsack fastholder billedet af grønlænderne som det ædle naturfolk, som danskerne nænsomt har ført ind i den moderne verden. De meget stereotype figurer ligger i dag fjernt fra grønlændernes ønske om at blive opfattet som andet end naturfolk PÅ Grønland - og ikke ligeværdige, moderne grønlændere I Grønland.

?Læs mere

Litteratur

Bogen Monumentet er udkommet i 2025, og går tæt på historien om skulpturen, og den opfattelse af Grønland der ligger bag.

gronland rejsen