En Sydamerikansk Oprører i Enevældens Isvinter

Sydamerikansk Visit. Premieretur den 23.-1. 2016. Tur i Frihedsheltens fodspor og varm punch (mere end ét glas) for 145 kr.

Imidlertid viste Præsidenten mig svøben, som er lavet af hampesnore med knuder på af form som en bodssvøbe, videre håndjern og lænker af jern, hvormed forbryderne lænkes til muren, når de skal piskes. Han fortale mig, at de modigste soldater, der tager imod stokkeslag uden at kny, hyler under denne pisk. Ikke desto mindre priste han denne form for tortur! Han tilføjede, at han aldrig lod nogen piske, før de var blevet kendt skyldige, og kun for at få dem til at tilstå.

Danmark fik en fremmedartet gæst i december 1787, da sydamerikaneren steg i land i Helsingør. Francisco de Miranda havde en militær karriere på tre kontinenter. Han bar anbefalingsbreve fra Tsarina Katharina den Store, der skulle åbne mange døre. Don Francisco var en flot mand, og hans lange rejser bød på flere erotiske eventyr. Men hans ærinde i Kongeriget Danmark var at lave observationer, og de erobringer hans virkelig stræbte efter omhandlede hans hjemstavn i Spansk Amerika.

Miranda ankom i egen vogn, og blev indlogeret på den russiske ambassade i et af Amalienborgs palæer. Fra starten færdedes han i det højeste selskab, blandt ambassadører og ministre, og gjorde skarpe observationer af dem han mødte - blandt andet af Kong Christian VII, som han observerede i teateret.

Kongen ser meget ung ud, som om han snarere var broder end fader til sine børn. Men hvor er det dog et sørgeligt syn at se ham hele tiden skære ansigter og rulle med øjnene; det er tydeligt at han ikke er ved sine fulde fem. Ved slutningen af hver akt rejser han sig og går frem og tilbage, ser på de omkringstående og siger han noget til dem, ænser de ham ikke. Når stykket går videre tager han sin plads igen. Ak; hvilket spejl for en nation, hvis overhoved er i en sådan tilstand!

Miranda besøgte blandt andet Arsenalet med flådens kanoner og krudt. Den gang bød man gerne en nysgerrig udlænding velkommen, hvis han havde de rette anbefalinger.

Han noterer alt i sine dagbøger, fra besøg hos lærde og samlere, ture til flådens arsenal, fabrikker og Falkonergården, og overnatningerne hos ”min lille tjenestepige”, hans faste elskerinde i København, som blev belønnet med nogle rigsdaler hver gang. På sin vej gennem Amerika, England, Italien, Tyrkiet, Rusland og Sverige strejfede Miranda flere kvinder undervejs. Han var en favorit hos den russiske kejserinde og enehersker Katharina den Store – og blev indviklet med købmandsfruen Catharina Hall i Göteborg, kort før han krydsede til Danmark. Her holdt han sig fra celebre affærer, hvad der vist faldt hans værtinde Baronesse Krüdener for brystet.

En vinter i Enevældens København kunne handle om at fordrive kedsomheden, hvad der lod til at være hvad de dannede mennesker gjorde med deres kortspil, teater, hofballer – og fælles oplæsning af romantisk drama, som man gjorde i den følsomme kreds omkring Finansminister Schimmelmann.

Madamme Bernstorff foreslog mig et spil kort sammen med hende. Men jeg undskyldte mig det bedste jeg kunne. Jeg sluttede mig til Elliot, der fik sig et parti whist med Madamme Moltke. Han fortalte på den mest livfulde måde om købet af en ægyptisk mumie, der for tiden er til salg her; hvordan man skulle tage et stykke af den og lade det tilberede som skinke for at servere en ny ret for La Houze, der er en stor epikuræer!

Læs mere om fascinationen af mumier i 1780’ernes København, som del af beretningen om dansk ægyptofili i 1600- 1700-tallet i artiklen Fra Nilen til Norden.

Miranda deltog i det sociale tidsfordriv, men om dagene var han på farten. Den 21.-1. 1788 indledte han et flere dages togt med besøg i landets fængsler, og blev vidne til et gammeldags og grusomt straffesystem. Han gik i forbøn for fanger i Nye Blåtårn, og så de kummerlige forhold i på Stokhuset, i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset. Også galeanstalten og Pesthuset fik han besøgt. Hans indberetninger førte måske til nogle reformer på området, ifølge Haavard Rostrups bog om Mirandas besøg i Danmark.

Baronesse og finansministerfrue Charlotte Schimmelmann var ofte vært for den eksotiske gæst i vinteren 1787-88. Hun huskede ham som et interessant og oplyst menneske, men også som en gæst der ofte holdt vrede enetaler mod spanierne

.

Spion, Patriot eller Forræder?

Den karismatiske latino gik ikke gnidningsfrit gennem kongeriget. Der kom kold luft mellem ham og hans russiske værter. Svenske agenter prøvede at finde ud af, om han var ved at sælge oplysninger fra sin rejse i Sverige til danskerne, og det spanske diplomati var opmærksom på hans færden og hans udfald mod kolonimagten.

Selvom intrigerne omgav ham, var hans observerende øje altid åbent.

Har siddet herhjemme og arbejdet hårdt for at skrive denne dagbog. Alle vande heromkring er nu fuldstændig tilfrosne, og fra vinduerne i mit værelse, hvorfra jeg kan se en stor del af havnen og Holmen, nyder jeg også at se på de mange drenge, der løber frem og tilbage på skøjter hele dagen, ja, selv længe efter mørkets frembrud, efter som dette lader til at være disse nordboers yndlingsfornøjelse… Gud bevares for en fart de skyder! Hurtigere synes mig, end en hest i galop. - Det morer mig meget at se på denne for mig så fremmedartede forestilling.

I Marts måned 1788 rykkede skæbnen i Miranda, og han drog over Sjælland, Fyn og Hertugdømmerne. Statholderen i Slesvig - Carl af Hessen med de okkulte interesser - lagde et horoskop for Miranda.

Don Franciscos liv bød altid på drama. Året efter brød revolutionen ud i Frankrig, og don Francisco skulle blive prøvet på slagmarken. Han undgik guilllotinen, selvom han et par gange stod som anklaget ved revolutionens domstole. Han skulle befri sit fædreland, og blive den fremmeste figur i Venezuelas fejlslagne Første Republik 1811-12.

En af eftertidens berømte fremstillinger af 'Frihedens Foregangsmand' er venezuelaneren Arturo Michelenas maleri fra 1896 af Miranda som spansk fange efter det kuldsejlede frihedsår.

Selvom Mirandas drømme om endegyldigt at befri sit fødeland fra Spaniens dominans ikke blev opfyldt, fik Sydamerika snart efter sin frihed. Mirandas betydelige samling af dagbøger, optegnelser og personlige papirer kom fra troperne med et engelsk skib til London. De blev efterhånden returneret til Caracas, og hans detaljerede dagbøger er udgivet på spansk og andre sprog.