Hvordan fortæller mindetavler historie?
Af Thomas Warburg, historiker og guide i byvandring.nu
18 maj 2024
Besættelsens begivenheder er mindet mange steder i hovedstaden. Men det er ikke en enkel sag at finde det rette udtryk på en mindeplade. Thomas Warburg har dykket ned i emnet, da han er engageret i at få opsat mindetavler på Vesterbro for civile ofre for tysk og tyskvenlig terror.
Mindetur på Vesterbro 13.6. 2024
Den 13.6. 2024 går Thomas Warburg en byvandring om da Alfred, Erik, Kristine og de andre blev skudt af tyskerne på Vesterbro, og fortæller mere om almindelige menneskers liv og død, særlig 1943-45, og vejen frem mod at minde dem med mindeplader. Læs mere sidst i artiklen.
Hvad er en mindetavle?
Vi møder mindefliser, mindetavler, mindesten og monumenter til minde om fortiden overalt i byrummet. Nogle er store og fyldt med information, andre er mere beskedne og fåmælte. Nogle mindetavler fortæller den store historie, andre fortæller om individuelle livsøjeblikke. Mindestene virker på mindst to forskellige måder. For det første er mindet en respektfuld anerkendelse og måde at mindes stort og småt og kan dermed fastholde historien. Det kan have en næsten terapeutisk virkning på fx efterladte eller andre implicerede i en given historisk begivenhed. Men den mere udbredte brug af mindetavler er til for den forbipasserende. Her skete der noget historisk interessant!
Mindesten og -tavler giver rum til refleksion og bidrager til vores erkendelse og vores erindringskultur. På byvandringerne møder vi mindetavlerne og genoplever og sanser fortiden. Mindetavlernes informationer er defineret af samtiden. Dette skal vi huske – og måske samtidig negligere eller glemme andet? I mindetavlens samtid mente man, at et minde skulle udtrykkes på en bestemt måde. Mange år senere kan det være andre facetter af historien, vi lægger mere vægt på.
Den konkrete tekst er selvfølgelig vigtig. Den skal være sand – eller en del af en sandhed – og vi skal kunne verificere udsagnene med andre kilder. Et kedeligt eksempel på en fejlagtig tekst kan vi møde på Ny Hollænderskole på Frederiksberg.
’ANGREBET PÅ FREDERIKSBERG DEN 21. MARTS 1945’? Der henvises til de allieredes Operation Karthago, der skulle bombe Shellhuset i Kampmannsgade, som Gestapo brugte som hovedkvarter under den tyske besættelse. Formålet var at destruere omfattende kartoteker, tyskerne havde samlet om den danske modstandsbevægelse. Der var altså ikke tale om et ’angreb’ på Frederiksberg. Der var tale om et militært bombeangreb fra de allierede mod Gestapos kontorer nær Vesterport station. Men operationen gik jo grueligt galt, da en række af bomberne fejlagtigt blev kastet omkring den franske skole på Frederiksberg og de bagvedliggende boligkarreer på Maglekildevej. Men det var selvfølgelig ikke et angreb på Frederiksberg. Vi får ikke et nøjagtigt billede af begivenhederne d. 21. marts 1945 ved kun at bruge den ene mindetavle.
En anden unøjagtig mindetavle kan man se på vores byvandringer på Christianshavn. ’HER DANNEDES MODSTANDSGRUPPEN HOLGER DANSKE UNDER BESÆTTELSEN 1940 – 1945’, står der over døren til Overgaden Neden Vandet 51 B. Modstandsbevægelsens medlemmer har, fra mindepladen blev sat op i 1985 påpeget, at det ikke var på Christianshavn – men på Vesterbro, at gruppen af sabotører fandt sammen i Stjerne Radios baglokale i Istedgade. Mindetavlen blev opsat på foranledning af 3.-salens beboer, Hans Keiser-Nielsen.
’Doc’ var Hans Keiser-Nielsens dæknavn under den tyske besættelse.
Han var børnelæge, men han var også enmandshær i modstandsarbejdet.
Han mente, det var for farligt at operere andet end alene på sabotageopgaverne. Han lagde hus til medlemmer af Stjerne Radio-gruppen d.5. august 1943, da de havde befriet en kammerat fra Vestre Fængsel og efterfølgende måtte gå under jorden. Dén aften besluttede de sig for navnet ’Holger Danske’ for den allerede etablerede gruppe.
På trods af sin strategi med at være en enmandshær i modstandsarbejdet,
fik Hans Keiser-Nielsen opsat mindetavlen i 1985
og tog nu ejerskab over Holger Danske-dannelsen.
Det vakte vrede blandt de få veteraner, der var endnu levede.
"Et par af de faldne"
På Vesterbros Torv hænger mindetavlen for ’MIX’. Her får vi flere informationer om Erik Koch Michelsens død d. 3. marts 1945. Alle oplysningerne kan verificeres af andre kilder. Denne mindetavle er let at bruge til mindet og refleksionerne om det farlige modstandsarbejde under 2. verdenskrig.
Politikerne i Københavns Borgerrepræsentation ønsker nu at minde ofrene fra Folkestrejken på Vesterbro 1944. Der findes et omfattende kildemateriale, og det er derfor muligt at fastslå ofrenes identitet, tidspunktet for drabet og det præcise åsted. De historiske data kan altså skaffes. Men hvordan udformer man mindet? Politikerne vil gerne have kunstnerisk bearbejdede mindefliser for hvert offer. Men hvilken konkret inskription skal man præge på flisen? ’Her faldt x under Folkestrejken’ er et af forslagene. Men når man går nærmere ned i kilder, er ’faldt’ ikke så præcist. Det antyder vel, at der har været en aktiv kamp. Nogle blev ramt af tyske kugler, fordi de stod på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. De ’faldt’ vel ikke? En mand blev dræbt i sin lejlighed i Dannebrogsgade af vildfarne kugler. ’Faldt’ han?
Ingolf Larsen-Ledet mistede også livet under Folkestrejken. Han kastede sig ud fra 4. sal, da han blev overrasket af Gestapo-folk i en privat lejlighed på Gl. Kongevej. Udsigten til hårdhændet forhør og tortur fik ham til at vælge selvmordet. På dén måde kunne han ikke røbe kammeraterne. Han er den eneste af ofrene, der virkelig faldt (sic!), men her er formuleringen, at han gav sit liv for Danmarks frihed.
Mindetur 13.6. 2024
Det er altså ikke let at skabe et minde for en historisk begivenhed. Vi tager forskud på besættelsestidens minder på en byvandring d. 13. juni på Vesterbro. Her kan du høre om Folkestrejkens ofre, besøge nogle af åstederne og diskutere, hvordan vi skal mindes de dramatiske begivenheder i Istedgade og sidegaderne. 19 civile vesterbroere mistede livet den varme sommer 1944. 90 vesterbroere i alt blev dræbt 1943-45. Ramt af tyske kugler. Hvordan nedfælder vi de historier, og hvordan kan vi i fremtiden mindes ofrene, spørger vi blandt andet på byvandringen.