Malmø og København - forbindelser og forskelle
Ræk hånden frem, så får du Malmø forærende. Her er en by på godt 300.000 indbyggere med parker og promenader, gamle stræder, markeder og moderne havnefront. Du kan hurtigt føle dig hjemme og så pludselig mærke de fine nuancer og store forskelle, der skiller.
En af forskellene er Malmøs lange kamp for at komme ud af andre byers skygge.
Østersøens brakke vand mødes og blandes med det tungere saltvand fra Kattegat. I Middelalderen førte strømmene kæmpe sildemængder til området hver høst. Der gav vinternæring til folk og tiltrak handelsfolk, og det er den fælles oprindelse til København og Malmø.
På den tid sørgede Biskop Absalon for at Danmark beherskede begge sundets sider. Han var blevet både biskop i Roskilde og Ærkebiskop i Lund. Det var egentlig mod kirkens egne regler, men Absalon var både et juridisk og et strategisk talent. Han befæstede København med sin borg og sikrede fast færgefart mellem Skåne og Sjælland. Dermed opstod grundlaget for Malmø.
Malmø. Navnet lyder flot af en ø af jern. Det betyder dog egentlig ”grushøj”. Byen lå på et nogenlunde tørt område mellem rørsøer ved Øresunds sumpede kyst. Den lå på handelsvejen mellem Sjælland og Skåne, samt søruten op og ned gennem Øresund. Byen blev købstad omkring 1250 og blev hurtigt en af Danmarks største og vigtigste byer.
I Gamla Stan findes gamle bygninger som den middelalderlige Skt. Peters kirke. Den er tvillingekirke til Vor Frue i København, som gik til ved brand og bombardement. Ved hjørnet af Stora Torg finder man Jørgen Kocks murstenshus med takket gavl. Han var en magtfuld købmand og borgmester omkring reformationen, og flere kongers fortrolige. Han spillede en rolle da lutheranerne vandt indpas i Malmø, som det første sted i Norden. Byen måtte gennem en belejring i Grevens Fejde. Sejrherren Christian III byggede det nuværende Malmöhus. Det er en imponerende murstensborg, der engang var byens ansigt mod Øresund.
Byvandring i Malmøs Gamla Stan
Byen i skyggen
Christian IV favoriserede København og satte Malmø og andre af rigets byer i skyggen. Da Carl d. 10. Gustav førte sin hær over isen i 1658 og truede København, søgte danskerne om fred. Hele Skåne kom under Sverige uden kamp - på grund af københavneriet kan man hævde. Malmø blev en udpost langt fra Stockholm, hinsides skov og store søer, med en stor militær garnison til at beskytte byen mod danskerne og holde øje med skåningene, som man ikke stolede på.
Lund fik et universitet i 1666, hvor adelens og præsternes børn kunne blive opdraget til svensk sindelag. Malmø derimod stod i stampe i mange år.
I starten af 1800-tallet kom der gang i anlægget af en ordentlig havn. Meget af æren – og pengene - skyldtes købmanden Frans Suell. Gennem held i uheld var han engang kommet i besiddelse af et lille bjerg af tobak, og tjente sig en formue på salget. Dermed startede en kæmpe udbygning af Malmø ud i en lavvandet del af Øresund.
Byen blomstrede op i slut-1800-tallet med jernbane og industri, og voksede til mod havnen og i alle andre retninger. Industriens og handelens borgerskab indrettede sig med overdådig arkitektur. I byen finder man fx. fine eksempler på jugendstil. Samtidig voksede arbejderbevægelsen i de overfyldte gamle bydele, og i de små lejligheder bag Möllevångskvarterets facader.
Byvandring i borgerskabets og arbejdernes Malmö
For omkring 100 år siden ville Malmø sætte sig Europakortet gennem den store Baltiske Udstilling, hvor Østersølandene udstillede deres fineste industri, kunst og håndværk. Udstillingen løb over sommeren 1914. Så i august trak kejserrigerne Tyskland og Rusland sig ud, for de var kommet i krig med hinanden, og så var kun de mindre kongeriger Sverige og Danmark tilbage.
Hjemmet og Kranen, Tårnet og Broen
Malmø fik dynamik igen efter nogle årtier. Fra 1930’erne blev byen i højere grad en industrimetropol. Der kom nye kvarterer med nøgternt byggede murstenshuse og ordentlige lejligheder. Det ligner et udtryk for ”Folkhemmet”, et begreb, som den socialdemokratiske leder (og Malmødreng) Per Albin Hansson satte som idealet for Sverige.
Vigtigst blandt byens industrier var Kockums skibsværft, der havde 15.000 arbejdere, da det var størst. Den kæmpe Kockumskran blev rejst i 1973-74. Den var 140 meter høj og kunne løfte 1500 tons på en gang. Kæmpe skibsdele kunne tumles og drejes. Her blev bygget supertankere i lidt over 10 år. I tilbageblikket virker opførelsen som en trodsig gestus i en periode, hvor værtsindustrien kom i krise i hele Europa. I sidste ende gik også Malmøs storværft ned. I 2002 blev kranen skilt ad og fragtet til Sydkorea. Hyundai havde købt den for en enkelt dollar og løftet om bortskaffelse. Byen havde mistet sit industrielle omdrejningspunkt, og et stykke af sin sjæl.
Som sin opgave havde kranen løftet fundamenter til pylonerne i Øresundsbron, og på en måde var den med til at åbne for den nyeste epoke i Malmøs saga. For broen skabte vækst, og forbandt igen Skåne med de danske øer.
Turning Torso-bygningen der rejste sig i Västra Hamnen er et andet symbol for ambitionerne. Man have forsøgt at sælge Turning Torso-projektet til København, men det fik ikke opbakning. Måske fordi København er Tårnenes By (i flertal) – og et enkelt meget stort tårn ville kunne gøre de andre til skamme? I Malmø havde man til gengæld brug for et fyrtårn for fremtiden.
Neden for skyskraberen ligger et stort område af tæt og lavt byggeri med vand og grønt imellem. Det opstod af boligmessen Bo01, en stor udstilling af bæredygtigt og klimatilpasset byggeri i 2001. Der er nyt byggeri og tilpasninger af det gamle industrianlæg i hele havnearealet, hvor Kockums engang var dominerende. Værket var en overgang tysk, men er nu tilbage på svenske hænder og bygger ubåde og krigsskibe i flådebyen Karlskrona.
Byvandring fra Malmöhus til Västra Hamnen
Fra Västra Hamnens elegante promenade er der en skøn udsigt til Öresundsbron. Den forbinder de to sider af Øresund der hængte sammen i 500 år, indtil de blev skilt ad ved krig i 1658. Siden 2002 hænger siderne atter sammen.
Der er masser af forskelle på København og Malmø, og på dansk og svensk. Men oplev forskellen i stedet for at stole på fordommene. For eksempel var Malmø i stand til at afholde Melodi Grand Prix i 2013 uden at lave et kæmpe underskud. Skåningerne har for længst opdaget København. Nu er det på tide at Sjællænderne tager til Malmø igen.
Det vil byvandring.nu gerne hjælpe med.