Mysteriet på Højbro Plads
Gamle fotos afslører når byen pynter sig ældre end den er.
af Paul Hartvigson marts 2024
 |
En ærværdig renaissancebygning på Højbro Plads var ikke nær så gammel, som vi gik og troede. Beviset skulle findes i et 178 år gammelt fotografi. Vi blev klar over sagen under en prøvegang på turen København i Fokus, der har premiere i april 2024. Guide og videokunstner Jeanette Land Schou er dykket ned i fotografiets to første generationer i København, og laver en tur om det nye medium, og hvad det afslører om gamle København.
Tre datoer til København i Fokus - byen gennem linsen
Køb billet til lørdag 6.4. kl. 11.00.
Køb billet til lørdag 13.4. kl. 11.00.
Køb billet til lørdag 2.4. kl. 11.00.
 |
Flotte facader på Amagertorv og omegn
Se nu dette fine billede fra Højbro Plads med Storkespringvandet fra 1894 og det nybyggede Højbrohus lige bag ved. De er tydeligvis nye skikkelser i det gamle bybillede. Til højre i billedet ser man en facade i nederlandsk renæssance – eller Christian IV stil. Den står der også i dag og spejler 1600-talsfacaden til Royal Copenhagen ovre på den anden side af Amagertorv.
Men kigger man på et ældre billede – fra 1846, ser husrækken anderledes ud. I stedet for et et bredt hus med svungne gavle, er der to bygninger. Nabohusene er genkendelige, både firefags hjørnebygningningen, og det smalle hus på hjørnet af Højbro Plads og Lille Kirkestræde. Derfor er det kunstfærdige hus opført senere, altså et tidspunkt mellem 1846 og 1909.
 |
Når vi går til hjemmesiden Indenfor Voldene, får vi svaret, at ombygningen skyldes arkitekten Martin Borch, og er fra årene 1896-97. Den ombygning inkluderer også dele af huset helt til højre i billedet. I dag er der kun det smalle stykke med Espresso House tilbage af dét, på hjørnet af Lille Kirkestræde.
Hvad man måske vidste, men valgte at glemme …
Jeg har i årevis bildt mig ind, at huset på Højbro Plads var fra Christian IV’s tid, men der er mindst tre gode grunde til, at det ikke er tilfældet.
1) Stueetagen af bygningen er et banklokale. Det var aldrig blev tilladt at installere i et ægte renæssancehus.
2) På Christian IV's tid vendte adressen ikke ud til et flot torv, men til Store Færgestræde, og så flot bygger man ikke i Store Færgestræde. Ikke som Royal Copenhagen bygningen, der lå ud til det store Amagertorv.
3) Og i øvrigt brændte hele området ned i 1795. Det var i den forbindelse, Højbro Plads opstod.
 |
Det nye gamle København
På den måde afslører fotografiet København. Og byen udvikler sig sandelig mellem de første fotos i 1840’erne og tres år frem. Den trange residensstad klemt inde bag voldene udvikler sig undervejs til en pyntesyg metropol med historicistisk hang til tårne og gesimser. Søren Kierkegaards København bliver til Herman Bangs hovedstad.
Et eksempel på periodens tidsforvirring er Nikolaj kirkespir, som blev sat på det ellers nøgne tårn i 1909 af Brygger Jacobsen, med forlæg fra et kobberstik fra 1700-tallet. På de øverste billeder ser man det, som det havde været i over 100 år efter storbranden i 1795, hvor det originale spir var styrtet ned. Derefter havde tåret fungeret som brandstation. Kuglen man ser på begge fotos var flettet af vidje, og sad op en stang på toppen. Det var en tids-viser, og var oppe til middag og blev så hevet ned. Så kunne man se fra markedspladserne, om det var formiddag eller eftermiddag. Men den slags gammelagtigheder var der ikke plads til i det moderne København, der smykkede sig med facader og spir fra gamle tider.
Læs artiklel fra 2016 om Nervøsitetens Tidsalder i 1800-tallets sidste del
Til slut ved Storkespringvandet - en tegning fra tiden
Det er især arkitekter, der kan ærgre sig over, at en bygherre vælger at bygge en historisk efterligning frem for noget moderne. Offentligheden, til gengæld, kan reagere ganske kraftigt, når der kommer noget lidt for nyt og dristigt ind i den gamle by. De skete fx, da Storkespringvandet blev opstillet i 1894. Folk stimlede ind for at se det, og det kom til korporlige slagsmål mellem dem, der syntes det var pænt, og andre, der fandt det for landligt til en storby. I en periode blev springvandet derfor spærret af. Kunst i det offentlige rum er altid godt for en rask meningsudveksling.
 |
Springvandet var også genstand for kampe mellem unge og myndigheder omkring 1970 - og en protestsang om det Store Stygge Storkespringvand. Mere udramatisk - men alligevel indædt - kan man deltage i debatten om de tre fugle på springvandet er storke eller hejrer.
Springvandet har været brugt af både jordmødre og gymnasiaster til eksamensfejringer og er blevet en populær del af det gamle København.
