Kunstens stuer - Hos samleren og kunstneren

Paul Hartvigson 05.02. 2024

18.2. er sidste chance for at gå ind ad døren til kunstverden og kunstnerliv omkring år 1900, i et par udstillinger i København. Og midt imellem er der et kæmpe kunstværk, der ikke går væk af sig selv.

Kom på besøg hos samlere og kunstnere i årtierne omkring år 1900. Kunstnerne bevægede sig ud af Guldalderen og ind i virkelighedens lys - fra Skagensmalerne i sandet, støvkornene i solstriben hos Hammershøi eller sydeuropas skarpe sol. Man kan besøge de to udstillinger og få kunstscenen til at hænge sammen.

Det er en kunst at samle kunst og samle kunstnere omkring sig, og det kunne de moderne mæcener, der grundlagde Davids og Hirschprungs samlinger, der ligger med bare Kongens Have og Østre Anlæg imellem sig. Artiklen tager ruten og lægger vejen forbi et kunstværk fra tiden, der bestemt vil blive stående i sin ophøjede position.

Så er der Kronhjort - som vi sagde i 80'erne. Davis samling er i det røde hus i Kronprinsessegade, der ses til højre for hjorten, der oprindeligt ikke var tænkt som en henvisning til Hirschprung, men det springende dyr optrådte på cigarkasserne.

Kronprinsessegade er Danmarks Regency husrække, hvor borgerhuse kigger ud over Kongens Have, og et par ejendomme indeholder Davids Samling, som i den nuværende udstilling fokuserer skarpt på samleren C.L. David selv. Han har egenhændigt indkøbt samlingen af dansk kunst, og man kan se samlet 60 ud af 250 værker. Dermed har han haft en mangeårig relation til kunstnere og deres motiver. Her er indadvendte skikkelser i Vilhelm Hammershøjs stuer, J.F. Willumsens vandrere og gryende visioner, og Theodor Phillipsens køer i modlys.

Køer flare flere sider.

Udstillingen er på anden sal, og man kan lige tage møbelsamlingen og interieurene på førstesalen som en forret.

Advarsel angående at engagere med Orienten

Jeg anbefaler dog, kun at tage samlingen af Islamisk kunst, når man har tiden og tomrummet til det. Den snirkler sig gennem loftsetagen og på tredie sal, med en rigdom af kulører, miniaturer og dynastier fra Indien til Andalusien, og efterlader en mættet, som efter en bedre persisk buffet. Da entréen er gratis, kan man bare vende tilbage en anden dag.

Hvis man har smag for det orientalske her i februar, kan man kombinere turen gennem den islamiske kunsthistorie med et besøg på SMK og udstillingen af renæssancekunstneren Melchor Lorch og hans omfattende mængde tegninger og stik fra opholdet i Istanbul i 1560’erne. Måske som efterspil til at køle ned, da hans tegninger er i sort-hvid.

Ophævet kunst

Den direkte vej fra Davids til Hirsprungs Samling går gennem Kongens Have og ad Sølvgade forbi Statens Museum for Kunst. Men for at sætte slutningen af 1800-tallet i kunstnerisk perspektiv, kan man gå højre om SMK og atter højre om klatretræet, op ad betontrappen til toppen af det gamle forsvarsværk. Her finder man tidens nok største danske kunstværk placeret, Danmarksmonumentet med national kvindefigur og liggende løver, søjler og portrætter af både guldbryllupsparret Christian d. 9. og Dronning Louise - og seks andre par, deres sønner og døtre med ægtefæller, der både talte den russiske Zar og den engelske kronprins. Monumentet stod foran Statens Museum for Kunst fra 1892 til 1920, hvor socialdemokrater og smagsdommere fik det transporteret op til glemslen på Pücklers Bastion, som et arvestykke, der ender i et loftskammer.

Ikke nemt at finde på den overgroede bastion står guldbryllupsgaven.

Bastionen er opkaldt efter den hollandske officer, der tilbageviste det svenske angreb i 1659. Og hvis du vil vide mere om DEN historie kan du gå med Morten Lander Andersen 10.2. kl. 14.00.

https://billetto.dk/e/stormen-ostre-vold-i-1659-historietur-for-born-og-voksne-billetter-889859

Kunstnerliv og kvindeskæbne hos Hirschsprung

En anden af de store kunstsamlere fra familien Hirschsprung, hvis udsøgte samling har snart alle hovedpersoner i 1800-tallets danske kunst. Her bringer udstillingen kunstneren Marie Krøyer ind i fokus. Først var hun Marie Triepcke og gik til gymnastik med parret Hirschsprungs yngste datter. Hun kom meget i et hjem, hvor man talte tysk, ligesom i hendes eget hjem (hendes far var kunsthåndværker på Rubens Klædefabrikker). En periode var hun endda forlovet med den ene af sønnerne, men hun slog op, og faldt for P.S.. Krøyer, som hun også havde mødt hos Hirschsprungs. I mellemtiden var hun selv uddannet til maler, selvom det var kompliceret for kvinder.

Det svære, kreative ægteskab i et dobbeltportræt (lån fra Frederiksborg Museum). Hun maler ham, han maler hende. Og hun bliver køn og fattet, han bliver intenst udflydende.

Udstillingen samler malerier, skitser, møbler og indretninger, og følger dem, sendt fra København til Paris, til Skagen og til Sverige. Hun er tit blevet forbundet med historien om Skagensmalerne og så gled hun ud af historien, og når man ser på hendes meget produktive og også mentalt ustabile ægtemand er det nemt at ende i skyggen. Han maler hende stirrende ikonisk ud over havet, så er hun kunstner eller model? Det kan man selvfølgelig spørge om ved alle Skagensmalerne. De malede, og de skildrede sig selv - kunstneren i naturlige omgivelser, og satte en standard for afslappet boheme strandelegance. Også selvom det tog P.S. Krøyer et år at male det afslappede, festlige Hip Hip Hurra. Marie var deltager og fast figur, og opdragede sin datter og holdt hus i det miljø i 1890'erne. Efter 11 år år holdt det ikke, heller ikke med mandens sammenbrud og indlæggelse, samtidig med at succesen tog ved ham, og han skabte kæmpeværker med den finansielle og industrielle elites mænd.

På det tidspunkt var Marie ikke længere Krøyer, men hun var stadig kunstner. Under en rejse til Italien mødte hun den svenske komponist Hugo Alfvén og forlod Danmark og det kendte netværk, skiftede efternavn og flyttede ude af det, der blev den danske kanon. Så havde hun atter et liv i atter et land med et par hjem, møbeldesigns og atter en ikke helt uproblematisk ægtemand.

Maries sans for interiør findes både i de mindre malerier og i modeller af hendes hjem, bygget af studerende på Arkitektskolen i Aarhus. Modellerne er indbygget i de hvidmalede rå træ opsatser, hvor hendes almueinspirerede møbler også udstilles på. De ville ikke stå så godt til parketgulvet.

Nu er hun igen fundet frem og budt hjem til Hirschsprung, som en datter af huset, hvad hun nærmest også er. Og i et hjørneværelse af Hirschsprung kan man se Bertha Wegmans portræt af hende som ung kunstner.

Kilder

Katalog fra Hirschprungs samling

Portræt af Marie, malet af Bertha Wegmand, dengang hun var den unge kunstner Marie Triepcke.