Drainspotting - opdag byens bund
Sofie Cold-Ravnkilde
Superkilen på Ydre Nørrebro er fuld af objekter fra hele verden. Det gælder også dørene til byens undergrund.
Og hvad er så Superkilen? Find den i artiklen om Ydre Nørrebro og Nordvest
Når øjnene har vænnet sig til de stærke farver på Superkilen, begynder de mange elementer fra andre verdensdele at blive tydelige. Overvejelser over hvilken type belægning, der skal bruges eller hvordan dæksler kan se ud, er ikke noget vi tænker over til hverdag. På Superkilen er det anderledes. Her er alt byens nips pludselig skiftet ud.
En bys udstyr kan udformes på mange måder og Københavns kommune anvender en halvtreds sider lang designmanual for at sikre kvalitet og sammenhæng i fx bænke, lygtepæle og fliser. Gennem tiden har mange arkitekter og designere – nogen af dem berømtheder som J. D. Herholdt, Anton Rosen og Knud V. Engelhardt – tygget på de praktiske nødvendigheder og spyttet elegante løsninger ud, der i visse tilfælde er så populære, at de skal boltes fast.
København anvender flere forskellige kloakdæksler, der mest almindelige er det her, som mange tror, er designet af Bindesbøll. Desværre kan det ikke dokumenteres og ingen ved, hvem der egentlig står bag det klassiske design med meanderbort.
BIG udtalte i forbindelse med projekt Superkilen, at det trods alt ville være sært, hvis danskerne havde lavet det bedste af det hele hver gang. Det var en del af inspirationen, resten kom da BIG, Superflex og landskabsarkitekterne Topotek 1 blev enige om, at borgerinddragelse skulle være central for udviklingen af Superkilen. Beboerne på Nørrebro omkring Superkilen kommer mange steder fra, ifølge Superflex fra over halvtreds forskellige lande. De lokale blev bedt om at nominere bestemte genstande – det kunne fx være en bænk fra fødebyen eller et skilt fra ens yndlingsrejsemål.
 |
Dørene under vores fødder
Én af de internationale detaljer er dækslerne. Dæksler er døre til en undergrundsverden, hvor forskellige forsynere leverer fx gas og vand til borgerne. Porte til den enorme og ofte ukendte verden af kloakker og installationer, der er byens kredsløb. De forskellige udformninger fortæller os om dækslets alder og hvad det dækker over.
Superkilens kloakdæksler er hentet fra Frankrig, Irland, Israel, Polen og Tanzania. De er stadig runde, de er stadig af støbejern, og de er stadig på størrelse med dem, Københavns kommune ellers bruger. Dekorationerne er dog ganske anderledes. Og netop det kan jo være en udmærket dør til samtaler om Nørrebros mange forskellige kulturer og deres respektive æstetik.
 |
Dæksel-mania
I Japan opstod der i 1980erne en idé om specialdesignede dæksler. Eftersom japanere går mindst lige så meget op i design som skandinaverne, blev idéen hurtigt vanvittigt populær. I dag har omkring 95% af de ca. 1700 kommuner i Japan deres helt eget dæksel, og det er naturligvis blevet en sport at fotografere disse – også for turister. Selv om man fotograferer motiver fra lokal folklore, flora eller fauna i innovativt og oftest yndigt design, er det alligevel spøjst at udmundingen til en kloak – og alt, hvad en sådan indebærer – er blevet en turistattraktion.
 |
Den japanske mani med dæksler har ledt til begrebet "drainspotting" – folk, der rejser rundt i verden og fotograferer dæksler. Det har også gjort, at mange byer i verden får designet nye, stedtypiske dæksler. I København har vi fx fået nye dæksler i forbindelse med H.C. Andersens jubilæum i 2005.
Så tag kameraet i den ene hånd og børn eller barnlige sjæle i den anden og gå på dæksel-safari på Superkilen eller i hele byen!
 |
Links
Se mere om Superkilens udvikling og dertil hørende kontroverser: Hans Kragh-Jacobsens film Shishkebab
Superkilen har også sin egen hjemmeside:
Når du går rundt i det farverige univers kan du finde historier om de enkelte bænke, dæksler, klatrestativer osv. ved at hente en App. Find Superkile-app til smartphone her
De samme historier kan man checke ud på sin computer her
Baggrundsartikel om sammenstød og byens puls på Ydre Nørrebro og i Nordvest
