Hør om Besættelsen i april-maj 2021, på gaden og på computeren
Vi præsenterer en række ture om Danmarks besættelse 1949-45, som er programsat mellem 9. april og 5. maj 2021.
Vi havde set frem til at markere 75-året for befrielsen sidste år, især med en række ture omkring besættelsen på Amager, der har en stor og varieret krigshistorie. Som man ved kom coronapandemien i vejen for at gennemføre de fysiske ture, vi havde planlagt. Men flere af disse ture bliver altså udbudt under den gradvise genåbning i foråret 2021.
Til gengæld lykkedes at gennemføre Amager Besat som et digitalt projekt, omtalt i Vejviseren i maj 2020. Projektet blev gennemført af Formidlerforeningen, hvor flere guider fra byvandring.nu er medlemmer. Projektet blev støttet af lokaludvalgene for Amager Vest, Amager Øst og Christianshavn, samt af Tårnby Kommune.
Gå til Amager Besat hæftet
Senere blev turene samlet i et hæfte,
der blev produceret i den sidste del af 2020,
hvor nedlukning igen ramte landet.
Hæftet er trykt i ret få eksemplarer,
men man kan se indholdet på hjemmesiden https://www.amagerbesat.dk/.
I oversigten “temaer” er der ture over hele Amager, og baggrundsmateriale.
Link til Amager Besat hæftet.
Se det interaktive kort herunder
Der er en samling af kort indlejret. Først hovedkortet og dernæst nogle temaer. Der er en seperat scroll bar til at spole igennem de forskellige kort. (Kilde: Formidlerforeningen)