Det barokke Kongernes København
Barokken er i fokus i København 2023 med udstillingen "Barok – Ind i Lyset", baseret på Frederik III's samling af, hvad der den gang var topmoderne og revolutionerende kunst.
Det fejrer vi med en byvandring om det barokke København.
20.6. kl. 15.00. - Link til billetkøb.
12.7. klo. 16.00. - Link til billetkøb.
En Residensstad i den Høie Stiil
I perioden 1660 og frem blev rigets største by også til kongelig residensstad. Enevælden anlagde pladser og palæer og moderne militære anlæg, og den barokke stil blev Enevældens tema. Tunge truende skyer er også med på det barokke lærred, for krig og katastrofer var aldrig langt væk, og man stødte ofte på døden i dagligdagen.
Tag med rundt til nogle vigtige steder i byen, som opstod i perioden 1660 til 1740, og bliv klogere på barokken og dens symboler, harmonier, kontraster og store følelser.
Tiden var præget af højstemt musik, stræben efter store harmonier og hyldest til magten. Det var en tid med overdådige parykker, videnskabelige landvindinger, intens tro og en stadigt stærkere statsmagt, der i lande som Frankrig og Danmark kom til udtryk i enevælden.
1. Scene – Slotspladsen. Arv.
Wolfgang Heimbach var Frederiks III's døvstumme hofmaler, og han er mesteren bag billedet af arvehyldningen i 1660. Han placerede sig selv i nederste venstre hjørne med hatten hævet. Barokken var her, men byens omgivelser var stadig Børsen i renæssancestil og det gamle Københavns Slot med fundament i middelalderen. Men fra dette år skulle der ikke forhandles mere om, hvem der skulle være konge. Det var kongens førstefødte søn, og det skulle erindres.
Kontrast – et barokt begreb
Barokkens kontrast ligger i selve ordet barok. Det beskriver enten en uperfekt perle eller en absurd og knudret idé. Sådan blev det brugt i 1700-tallet, nedsættende om de tidligere generationers musik (den periode vi kalder barok). Først omkring år 1900 blev begrebet brugt til at beskrive periodens musik, billedkunst og arkitektur, som da fik ny anerkendelse.
Barokken kom som tidsperiode efter Reformationen. Her var de største idealer blevet defineret og antikken genopdaget med et nyt syn på mennesket. Men alligevel var verden (og med verden, skal vi sige, Europa) endt i religionskrigenes myrderier.
Gabet mellem ideal og virkelighed var dybt. Forskellen mellem lys og mørke, mellem liv og lystighed, sygdom og død, fromhed og fest, ærbarhed og lyst blev udtrykt i en kunst mætte af farver, kontraster og symboler.
Og det kan være svært at trække grænsen, for mens renæssancen blomstrede i Nordeuropa, var barokken i fuldt flor i Italien, og elementer af den satte deres præg på fx. Christian IV’s bygninger.
Men nu er det også os, der gerne vil sætte en klar grænse. Så lad os sige, at Christian IV var renæssancemennesket, der rakte ud efter alt, satte kurs mod Nordkap og sendte sin hær ind i Trediveårskrigen, startede fabrikker og blandede sig i alt. Han kom også til kort, med Danmarks rigdom næsten sat over styr, men med en hovedstad der var klar til at vokse.
Scene 2 – Kastellet. Magt.
Busten af Frederik III sidder over Kastellets Sjællandsport, ind mod København. Frederik havde tabt svenskekrigene, men alligevel sikret sig den enevældige magt. I 1660’erne blev kastellet færdigt. En stjerneformet befæstning med sigtelinjer efter den nyeste videnskabs forskrifter. Borgerne havde skaffet ham til magten, og pludselig havde han bygget en mægtig fæstning, der vendte kanonerne både udad og indad.
Vi ved ikke, hvad Frederik III selv tænkte. Han talte otte sprog, men vi har ikke eet personligt brev fra ham. Han havde arvet et svækket rige, kæmpet med rigsrådet om magten, og sikret sig magten trods nederlag.
Han oprettede det Kongelige Bibliotek, og lod Peter Schumacher Griffenfeldt udforme Kongeloven efter de nyeste tanker i Europa. Og det er som nævnt også hans kunstsamling, der er basis for udstillingen på SMK.
Kontrast – Lys og mørke
På dette billede bruger Wolfgang Heimbach den barokke clairoscuro-teknik, hvor motivet delvis oplyses og delvis skjules ved et naturligt placeret lys, som man ikke ser. Det er altså både livagtigt og hemmelighedsfuldt.
Scene 3 – Kongens Nytorv. Pragt.
Kongens Nye Torv blev omskabt fra en udkant til en prestigeplads med en statue af den enevældige konge i midten og plads til palæer omkring. Nyhavn blev anlagt, og der gik lige veje ud fra den store nye plads.
Eftertiden har også digtet med på pladsen med bygninger som Magasin, det Kongelige Teater og Hotel d’Angleterre. Modellen var Paris under Solkongen, og den franske ambassade ser ud til at befinde sig meget vel i Niels Juels Palæ.
Det er kong Christian V (1670-1699), der strider frem på sin hest, klædt som romersk imperator med pragthjelm anno 1690. Den oprindelige statue var lavet af bly, et billigt, men tungt materiale. Hesten sank langsomt sammen under kongens og sin egen vægt. Man placerede derfor en figur under hesten til at holde vægten oppe. Symbolsk repræsenterer figuren misundelsen, som kongens hest så træder under fode. Synderne bruges til at opretholde dyderne.
(Statuen blev ved med at synke sammen under sig egen vægt, og en bronzekopi blev endelig lavet. Originalen kan ses på Lapidariet i Chr. IV's gamle bryghus, som er et dejligt sted at studere barok kunst. Der er altid ca. 10 grader køligere end udenfor.)
Christian var gladest i jagt, i krig, i handling. Hans største ønske var at tilbageerobre Skåne. Det lykkedes ikke, men bedriftere i Skånske Krig er mindet i Rosenborgs vævede tæpper og billeder i Christian V's audienssal på Frederiksborg Slot. Der kom til gengæld store reformer i hans regeringstid. Den absolutte magt, han havde arvet, skulle ordnes og overskues. Danske Lov og Norske lov forklarede undersåtternes rettigheder på sprog, de kunne forstå. Den store Matrikel opmålte og bedømte jorden. Rangforordningen bestemte, hvem der var finere end hvem blandt adelige og embedsmænd.
 |
Kontrast – digtningen
Det var under Chr. V, at biskop Thomas Kingo udgav en officiel salmebog. Kingos salmer og digte sætter også modsætninger op. Der er forskel på hans erotiske digtes satire og hans hyldest af den verdslige magt, og særligt salmerne. Det var dem, folket kunne læse i kirken.
Ak Ære hvad er? Hvad er dine Kroner og Kranse du bær? isundelse sidder dig altid på ryg, Du hemmelig stødes og sjældent er tryg! Du ofte der snubler hvor andre de gled. Forfængelighed Forfængelighed.
Med salmebogen og Danske Lov får det danske sprog en ny form.
Scene 4 – Den Røde Bygning
Foran Børsen ser man Frederik IV på frontonen af Røde Bygning på Slotsholmen. Her lå Tyske Cancelli; i dag huser bygningen Finansministeriet. Kongen ses som buste omgivet af alle symboler og tegn på magt og herlighed med løver, hellebarder, kanoner og handelsvarer.
Det var Danmarks første bygning til administration, og bureaukratiet gjorde for alvor sit indtog i Danmark. Modsat sin far, blev Frederik født og opdraget til enevældig magt. Han blandede sig i små og store detaljer.
Viden betød noget. Fx. blev astronomen, Ole Rømer, politimester i København, og skulle opmåle landeveje og fik mange andre opgaver, så han ikke fik tid til at studere stjernerne.
Frederik IV arbejdede hårdt, holdt sine embedsmænd til loven. Borgerne kunne hver tirsdag få foretræde, hvis det havde nogen eller noget at klage over. Han elskede også fest. Han tog et års rejse til Italien uden at fortælle det til sin dronning i forvejen. Han holdt ikke lovene selv, når det kom til loven om bigami. Han var en lystig og magtfuldkommen herre, der støttede den skuespillertrup, der opførte Holbergs komedier.
 |
Kontrast – Al landsens ulykker
Mens Frederik IV regerede og festede, ramte mange ulykker riget, og farer lurede.
Store Nordiske Krig rasede, men det var ikke svenskerne, der fik ram på Hovedstaden. Russerne fik ramponeret byen da Peter den Store kom med sin hær for at planlægge et fælles angreb på Sverige. Den danske flåde holdt svenskerne fra at kunne angribe riget, og en af kongens kæmpere af Tordenskjold. Læs denne artikel, hvor vi går i hans fodspor fra Christianshavn til Kongen Nytorv anno 1720.
Døden kunne komme alle vegne fra. I 1710 kom den med et skib til Helsingør, og trods byen blev afspærret, så undslap en pestramt dreng og søgte til tante i KøbenhavnI 1711 dræbte pesten en trediedel af Københavns indbyggere. Højesteretsdommer (mm.) Hans Rostgaard beskrev Københavnernes reaktion i et belærende digt. Gammel vane var med til at sprede sygdommen. Når de udpegede ligbærerere (studenter osv.) ikke mødte op, lavede folk ligbæring, som de plejede, med fatale konsekvenser, som når naboen døde af pesten, så…
Nej, siger du, der er min ven. Han bor på vores gade. Jeg ved han tjener mig igen. Jeg får vel ingen skade.
Så bære de trohjertelig. Den ene på den anden. Og samles for at læske sig. til sveden står på panden.
Men mangen en fra liget gik. Og gjorde det ej længe. thi han i samme selskab fik. sin død til drikkepenge
Mens pesten hærgede i København, festede kongen på Koldinghus og kastede sine øjne på den unge Anne Sofie Rewentlow, som han senere lod bortføre og giftede sig med ”til venstre hånd”, mens dronningen endnu levede. Så her var han ikke nidkær med at forfølge den skyldige, skønt Danske Lov foreskrev, at straffen for bigami var døden.
I 1728 raserede flammerne en stor del af hovedstaden, hvor dårlig planlægning, vindretning, drukkenskab, stivsind og andre faktorer medførte at 1/3 af byen brændte ned. Men man blev enige om at kalde det Herrens Vrede, og ikke rode i den varme aske efter årsagen. Så der var grænser for fornuften.
På det ovenstående kort kan man se de områder - særligt i Middelalderbyen - der brændte ned. De er markeret med guld Byen blev bygget op igen i den barokke stil, fx. ved Gråbrødre Plads. Men meget af tiden udspillede sig i de gamle rammer. Efter branden besluttede Kongen også, at der skulle laves en direkte vej fra Vesterport og ind til Gammeltorv - Nytorv. Det er Frederiksberggade, altså begyndelsen af Strøget i dag. Man ser også, hvordan et stort område med vand lå inden for voldene, hvor Holmen blev udbygget fra 1694 og frem.
Scene 5 – Arsenalet. Flåden.
På porten til Arsenalet ved Christianshavn knejser Christian VI omgivet af sfinxer og engle. Her blev flådens krudt opbevaret i Philip de Langes bygninger.
Udbygningen af Holmen er en stor bedrift i den barokke periode, hvor teknik og viden blev sat i værk, og pynt og omstændigheder ikke fik lov at tage overhånd, så her finder man overlevende eksempler op 1700-tallets praktiske arkitektur.
Han var den sidste konge i barokken. Hans efterfølgere havde ikke selvstændig indflydelse på verdens gang. Frederik V var fordrukken og i rokokostil. Christian VII kom til mest at bevæge sig gennem klassiscisme og oplysningestid i sit vanvid. Enevælden fortsætte, men det var slut med barokken.
Christian VI fik også opført det enorme første Christiansborg. Aldrig har noget palads i Danmark været mere strålende end det første Christiansborg, og aldrig har nogen konge været dybere nedbøjet i religiøs anger.
Kongen var højkristelig og grebet af den strenge pietisme, hvor selv de højeste ydmyger sig i bevidstheden om egen synd. Og for at alle undersåtter kunne nyde godt af Herrens ord, indførtes konfirmationen også. Det er også en kontrast. For hvis der er noget, der har udfordret God og Kongen siden, er det at undersåtterne selv kan læse. Dog er royale nyheder særdeles yndet læsestof blandt folket.
Slottet er senere brændt ned, men ridebaneanlægget står som et imponerende stykke barok arkitektur.
Kontrast – følelser til skue
Barokken er en følelsernes alder. Det er store udtryk for sorg og anger i en omskiftelig tid, og følelser udvises offentligt. Digteren Anders Bording skriver i den Danske Mercurius. December 1672 kunne han melde om fødslen af en ny prins, søn af Christian V og dronning Charlotte Amalie. Allerede i januar 1673 måtte han berette om barnets død. I digtet nævnes både fryd og tårer.
Prins Christian Vilhelm, hvad hjalp det os at zire. Din Fødsels glade Dag med Skud og Fryde-Skrig?
Hvad hjalp vor felges Bøn? Hvad hjalp vore Haab om dig?
Hvad hjalp din høje Byrd af Fader og af Moder,
Hvis Øjen-Strømme nu med Længslens Græde-Floder
Ach nej! Din blive-Tid hos os var alt for kort:
Dit Glas for snart udløeb, dig Himlen rykte bort.
Dog see, jeg mig forseer: Ieg det en Korthed kalder,
Som Himlens Almanak for en fuldkommen Alder. Dog skriver op. O Nej, Guds Tal og Regning Staar
Paa Sjæls Fuldkommenhed, og ej paa Tid og Aar.
Læs mere om Anders Bording og Den Danske Mercurius.
Man græder, beder, grues, råber, elsker, æder og dør. Med stor følelse. Så trods parykker, palæer, pilastre og franske udtryk, er barokken en meget levende tid.
 |
