Dragør

Fiskerbyen Dragør har stimer af historier i de smalle stræder og en hel særlig stemning - og endda sig eget mikroklima, som stokroserne trives ved. Byen har sin særlige byggestil og sine specielle traditioner. I havnen mødes skrøner fra de syv have med landsbyens idyl. Man kan besøge både Dragør Museum og se kutteren Elisabeth, der blev brugt til at smugle jøder til Sverige i 1943.

Dragørs historie går tilbage til middelalderens sildeeventyr. Senere tider har skyllet folk og historier op på stranden fra den store verden. Hollændere (som muligvis er fra Flanderen i stedet), hunde fra Kina og et ur fra Zaren af Rusland. Ved Dragørs strandenge finder man både Gåserepublikken og Dragør Fort.

Dragør er også et perfekt mål for en udflugt med opgaver og aktiviteter - og for en cykeltur på tværs af Amager.

Tag på juletur i Dragør i de idylliske gader i den gamle by og på havnen.

Turen handler selvfølgelig om det gamle Dragør som er og var. Vores lokale guide kan fortælle om den gamle by med havn, fiskerby, traditioner og sjove og spændende historier.

Læs mere…

Leveret lørdag d. 1. november Mærkater: ?dragor ?ture