Veje og Vildveje

Hvad har vi af magt til at forme byen vi bor i? Hvilke hensyn er vigtigst?

Nørrebro er en slagmark for visionen om den gode by.

I 1970'erne ville kommunen sanere, men samtidig rykkede Slumstormere ind med deres drømme om et anderledes samfund. Konflikten blev skarpere efter nogen smed maling efter politiet. Slaget om Byggeren, Ungeren og økologisk affaldssortering er spredte blade fra drømmen om en by.

Vi går i dialog med visionen. Vi ser på Folkets Park, Assistens og Jægersborggade, hvor lokale kræfter har haft en indflydelse. Det har de også haft i Nørrebroparken, men ikke når det kommer til at placere byggeplads for Metroen.

Turen kan lægges, så den også kommer ind på Nørrebrogade med det omdiskuterede trafikforsøg.

Turstart

Blågårds Plads, Nørrebroparken eller Runddelen