Valentines Day konkurrence 2017

Fortæl om dit yndlingssted og vind en Beerwalk for to personer.

konkurrencen er færdig. Læs om vinderne her

Hvor ville du foreslå at mødes med en date eller en god ven? Konkurrencen gælder barer, cafeer og andre steder, der egner sig til at mødes kort og måske blive hængende.
Det skal gerne være i Københavnsområdet, eller et andet sted, hvor vi laver ture (eller burde lave ture).

Laundromat Café på Elmegade på Nørrebro er temmelig velkendt. Vi håber at I kan fortælle os om nogle steder vi ikke kender i forvejen - eller ikke har tænkt på. Manden på billedet er Attila fra Ungarn, der ikke ventede på nogen, men bare nød stemningen på Indre Nørrebro

Skriv en til to linier, der fortæller om dit favoritsted og hvad der gør det specielt. Er det stemningen, udsigten, udvalget i baren, betjeningen eller noget helt femte, der får dig til at anbefale stedet? Send det ind til os senest torsdag 9.2.

Hvor skriver du ind?

Du kan sende beskeden på mail: paul@hartvigson.dk, eller skrive den på Byvandring.nu Facebooksiden

Vind en Beerwalk for to personer

Vi trækker lod mellem de gode svar. Præmien er to Beerwalk pakker med smagsglas, 6 poletter til hver og et kort over 12 steder man kan besøge.

Læs mere om Beerwalkpakken

Vinderen udtrækkes torsdag 9.2, så vi kan få præmien ud før Valentines Day 14.2.

(Ja. Vi har sjove nye traditioner, til gengæld er Postvæsenet ikke hvad det har været!)

Vi bringer listen over nominerede steder på hjemmesiden. Vi giver særlig omtale til steder vi ikke kender og lokale favoritter uden for de mest overrendte kvarterer. Alle steder modtager et Mødestedsprædikat fra byvandring.nu, som de kan sætte op fysisk, samt på hjemmesider o.l.

Vi vil selv teste jeres anbefalinger, og lære byen endnu bedre at kende.

Vi vælger at dyrke den amerikanske mærkedag som anledning til at fejre venskab og kærlighed. Vi modtager gerne forslag om lignende løjer med rod i dansk kultur.

Nyhedsbrevet Vejviseren


Nyeste indlæg

Fra Cirkelbroen til Bryggebroen
Leveret søndag d. 9. september
Christianshavn 400 År Festival
Leveret mandag d. 20. august
To særlige ture til midsommer 2018
Leveret søndag d. 24. juni
Med Tove på TV
Leveret tirsdag d. 8. maj

Nyhedsbreve

Ældre indlæg

Quizzer

Aktuelle ture

Under den kolde krig lå Holmen i København i frontlinjen mellem Øst og Vest. Turen fortæller om strategi, beredskab og materiel fra 1945 til flådebasens lukning i 1993. Vi ser særligt på fartøjerne, der ligger som museumsskibe på Holmen.

Læs mere…

Leveret lørdag d. 8. september Mærkater: