Leveret torsdag d. 3. marts Mærkater:

Leveret tirsdag d. 26. februar Mærkater:

Leveret søndag d. 20. marts Mærkater:

Leveret torsdag d. 10. maj Mærkater:

Leveret mandag d. 28. januar Mærkater:

Leveret fredag d. 5. marts Mærkater:

Leveret mandag d. 1. september Mærkater:

Ture i december

Sø. 2.12. kl. 13. Jul på Østerbro
Lø. 8.12. kl. 13. Jul på Vesterbro
Lø. 15.12. kl. 14. Rør blot ikke …
Lø. 22.12. kl. 14. Skrækkeligt moderne juletur

Læs mere om arrangementerne under Åbne Ture, se mødested osv.
Planlagte ture på Billetto
Turlisten

Nyt i Vejviseren

Julequiz om juletraditioner og jul i det gamle København

I det følgende gemmer sig nogle spørgsmål og svar, og svarene skal man folde ud ved at klikke på linket. Quizzen er udarbejdet af Susanne Jørgensen, der står bag vores juletur "Rør blot ikke ved min gamle Jul".

Byvandring.nu har en række juleture i Indre By og brokvartererne om jul i gamle dage og nye tider. Få overblik over vore juleture her.

Jul i det gamle København, juletræet på Rådhuspladsen, Jul i Tivoli og jul til ganen. Det er nogle af emnerne i vores julequiz.

Quiz om juletraditioner og julen i det gamle København.

Quizzen er så snedigt indrettet, at den IKKE tæller antallet af rigtige svar. Derfor er det bedst at lave den med en kammerat eller endda et par hold. For selvom jul betyder travlhed (og hjulene i gang), så giver den også mulighed for samvær.

1) En sang til at starte quizzen med.

Decembertravlheden er temaet for en af vore mest elskede julesange. Det er allerede i 1848 at vi får sangen Sikken Voldsom Trængsel og Alarm, som vi i den grad kan genkende fra vor nuværende tilværelse.

Men hvilken kendt forfatter har skrevet sangen?

  1. HC Andersen
  2. Peter Faber
  3. Christian Winther

Fold ud for svar.

Peter Faber skrev Sikken Voldsom Trængsel og Alarm. Han var telegrafbestyrer og lejlighedsdigter.*

HC Andersen skrev julehistorier som den Lille Pige med Svovlstikkerne og Juletræet.

Trods navnet er Christian Winther mest kendt for Hjortens Flugt med lyriske scener fra forår og sommer.

Peter Faber skrev en anden klassisk julesang - Højt fra Træets grønne Top", der også er populær i dag, 170 år efter. Så selv om han skrev let, var det langt fra døgnfluer han fandt på.

Busten fra Peter Fabers gravsted i den gamle afdeling på Assistens Kirkegård, taget november 2018.

Skjul

2) En juleglad mand med flere meriter.

Det er et par solide juleklassikere han er ansvarlig for - blandt meget andet. Og det er netop gennem 1800-tallet den traditionelle danske familiejul henter de fleste af sine traditioner fra, samt et par af sine klassikere.

Samme forfatter var en alsidig mand, og er også ansvarlig med et bidrag til denne stykke julekultur:

  1. Peters Jul (hvor Carlo Krohn tegnede de kendte illustrationer)
  2. Sangene til stykket Jul i Nøddebo Præstegård (i samarbejde med forfatteren Elith Reumert)
  3. Idéen til det første julemærke (gennemført af Postmester Einar Holbøll).

Fold ud for svar.

Det var Nødebo Præstegårds sange, Peter Faber skrev sangene til. Dialogen var af Elith Reumert, baseret på en novelle af Frederik Scharling.

Peter Faber elskede jul, men det var brødrene Carlo og Pietro Krohn der digtede og tegnede juleklassikeren fra 1866.

Det første Julemærke var fra 1904, lang tid efter Peter Fabers tid. Det var postassistent Holbøll der fik idéen. Han blev senere postmester.

Jul i Nødebo Præstegård er blevet taget op og fornyet gang efter gang. I 1934 var det med Hans Kurt som den lystige og ikke særligt flittige student Nikolaj. Peter Faber havde hjem i Store Kannikestræde med god mulighed for at observere datidens studerende.

Skjul

3) Juletræet indtager Rådhuspladsen.

Det havde vakt stor sensation, da juletræet rykkede ind i de private hjem i starten af 1800-tallet. Vi skal mange år frem, før træet rykker ud i det offentlige rum, og på et tidspunkt indtager træet selve byens største plads.

Hvornår stod blev der for første gang opstillet et juletræ på Rådhuspladsen?

A. 1898
B. 1905
C. 1914

PS. I år - 2018 - tændes træet 2.12 kl. 16.00

Bonusspørgsmål: Hvilken kendt pressemand tog initiativet til det?

Fold ud for svar.

Traditionen med juletræet på Rådhuspladsen stammer fra 1914, hvor Henrik Cavling fra Politikens i fik idéen om at opstille træet. Henrik Cavling blev ansat på dagbladet Politiken i 1884 og blev senere chefredaktør samme sted. Henrik Cavling var Danmarks første egentlige journalist.

I øvrigt kunne det ikke være før 1905, hvor Rådhuset faktisk blev indviet, så 1914 er det sikre gæt.

Da mange borgere i København ikke havde elektrisk lys i deres hjem, blev det også en måde at dele det elektriske lys med byens borgere. Juletræet kommer fra Grib Skov i Nordsjælland (hvor Nødebo i øvrigt ligger med præstegård osv.), og er normalt omkring 17 til 20 meter i højden.

Allerede 15 år efter det første var juletræet på Rådhuspladsen en tilstrækkelig hæderkronet tradition til at komme på Bing & Grøndahls juleplatte for 1930.

Skjul

4) Nye juletoner i den Gamle Have.

Lidt længere ude ad Vesterbros Passage ligger Tivoli. Det lå uden for voldene, da Georg Carstens åbnede det i 1843, men i dag er det næsten en del af Det Gamle København. Tivoli flytter sig dog altid med tiden, og det er ikke så længe siden man første gange åbnede op til jul.

Så hvilket år åbnede Tivoli først op i julen?

A. 1994
B. 1997
C. 2001

Fold ud for svar.

A/S Kjøbenhavns Sommer-Tivoli var det officielle navn på det vi i dag kalder Tivoli A/S. Den Gamle Have var en ren sommerfornøjelse frem til 1994I det år åbnede Tivoli åbnede for første gang i juleslæsonen. I de første år var der kun Jul i Tivoli i en lille del af Haven, men siden 1997 har hele Tivoli været i brug i julesæsonen.

Tivolis julesæson har fået tema. Her er det Russisk Jul fra 2011, dengang vi turde invitere Fader Frost til København. Kilde: Tivoli.

Skjul

5) Sødt og krydret til julen.

Til sidst har vi et par kulinariske spørgsmål, for julemaden er et kapitel for sig. Vi ved bedre end at spørge om det er rigtigere med and, gås eller flæskesteg. Så lad os holde os til kartoflerne, som der også er mange varianter af. Men de små runde brunede kartofler, dem får man stort set kun til julemad. Og de er erstatning fra en anden slags mad der hørte årstiden til.

Hvilken spise er de brunede kartofler en erstatning for?

Fold ud for svar.

Svaret er glaserede kastanier. Julemiddagen med risengrød efterfulgt af stegt gås med grønlangkål og sukkerbrunede kastanjer var for mange mennesker i datidens København lidt af en økonomisk udfordring. I første halvdel af 1800-tallet fandt fattigfolk på at erstatte de dyre kastanjer med sukkerbrunede kartofler. Kartoflerne er med andre ord blot en billig men kreativ erstatning for kastanjerne. De kartofler man kan købe i glas har derfor også samme størrelse som kastanjer. Kastanier blev introduceret som madvare i middelalderen. Træsorten med de spiselige kastanier blev indført af munkene.

Du kan læse en opskrift på glaserede kastanier hos Klidmoster, hvis du vil fornye din julemenu i middelalderlig retning.

Sådan så de brunede kartoflers inspirationskilde ud. Kilde: Klidmoster.

Skjul

Velbekomme!

6) Det rigtige svar starter med K …

Dette julekrydderi har en karakteristisk form og smag. Det stammer fra en busk, der engang kun vokses på den ostindiske ø-gruppe Molukkerne. Krydderiet kom til Europa i 1600-tallet hvor det var meget værdsat, og bl.a. blev brugt til at krydre vin med.

A. Kanel
B. Kardemomme
C. Kryddernellikke

Hvilket krydderi er der tale om?

Fold ud for svar.

Svaret er Kryddernellikke (der ikke rigtigt er i familie med den velkendte markblomst). De små sorte pinde er tydeligt nok tørrede blomster.

Det er dog rigtigt at man krydrede vinen med snart sagt alt på Christian IV tid, og ikke kun nelliker. Også kanel, kardemomme og peber. Netop denne krydrede vin er forgænger til vore dages glögg.

På mange måder er julen en ”gammel jul”, selvom julen også er fuld af nye påhit.

Østens krydderier er en del af julen, så selvom det ikke var Østens Vise Mænd, der havde dem med, sammen med guld, røgelse og myrrha, er de eksotiske krydderier fast bestanddel i den danske jul. Kilde Wikipedia.

Skjul

Det er ikke så lidt krydderi, der går med i at give julen sin særlige smag!


Det var det sidste spørgsmål. Husk julen er også tid til at undres og opleve.

Tak for at tage dig tid til vores quiz. Hvis du har mere tid at give af, kan vi anbefale byvandringen "Rør blot ikke ved min gamle Jul", der har sin titel fra Peter Fabers julesang om trængsel og alarm. Du kan bestille tur til din familie, firma eller forening, og vi kan krydre oplevelsen med quiz eller glögg.

Susanne Jørgensen giver her nogle smagsprøver på turen.


Det royale bonusspørgsmål (julen 2018):

Da vi lavede quizzen var det et spørgsmål vi ikke så let kunne få besvaret, og derfor er det ikke med. Det er spørgsmålet om hvor det første royale juletræ stod i Danmark. Altså, hvornår bliver et juletræ første gang stillet op og pyntet i et af de kongelige slotte.

Alle der fortæller noget om emnet som vi ikke ved i forvejen vinder billet til en af vore juleture.

Man kan læse hvad efterhånden finder ud af i linket Kongelig jul.

Leveret onsdag d. 7. november Mærkater:

Aktuel tur

Jul på det folkelige og festlige Vesterbro. Det gamle brokvarter har mange gamle traditioner til jul, fra juletræsfest i Folkets Hus til udstillingen i Havemanns magasin. Vi hører både om den gamle julehygge, og om jul for de fattige og udsatte.

Læs mere …

Leveret torsdag d. 15. november Mærkater: