Ture med udfordringer

Arrangementer med quiz, opgaver, leg og inspiration.

Byvandring, opgaver, konkurrence og forfriskning afløser hinanden på en dag fuld af oplevelser og hygge. Quiz og konkurrencer er tilpasset til gruppen og stemningen.

Pakke med 4 timers udflugt.
Byvandring.
Spisepause / kaffepause / picnic. fx. i park.
Opgaver og aktiviterer under byvandring og ved pause.
Forfriskning eller mellemmad / kaffe, vin, drinks, eller sandwich/vand/øl.
5000 kr. for op til 20 personer. - eller 250 kr. pr, person ved over 20 deltagere.
Pris uden moms. Præmier, ekstra forplejning og særlige instruktører koster ekstra.

Dysten i byen: udfordring for to eller flere hold i København

Læs artikel fra 2016 om Dysten i Byen.
Se eksempler på opgaver og aktiviteter.
Særlige arrangementer er velegnede for arbejdspladser

Forslag til Udflugter

Romantik

Frederiksberg Have er en landskabelig park med grotter, templer osv. spredt ud med følsom ånd. På vejen rundt møder I konger og kærlighed, ord fra Guldalderens digte, og og gåder og vers der lokker jer rundt til særlige hjørner af parken, frem mod den rette følelse. Dertil kommer en yndig anretning med kaffe og té i det grønne.

Et besøg på Bakkehuset kan med fordel indbefattes.
Læs mere om vore ture på Frederiksberg

Eventyr i Kongens Have

Christian IV’s park er fuld af sære statuer og hemmelige historier. Denne tur i det grønne udforsker havens sigtelinjer, og byder indenfor på gamle Rosenborg, hvor man skal have øjnene med sig for at opklare en gåde. Udenfor nyder vi en forfriskning, og genopliver gamle dages hof- og haveliv med dyster, og sjove eller grove løjer.

Læs om Skriften på Væggen. En aktivitetsdag omkring mystik og magtkampe på Christian den Fjerdes tid.

Gennem Vesterport

Her i det hektiske hjørne af København, hvor de gamle volde lå, og byen voksede til brølende storby. Der er øvelser i at hitte vej i et område, hvor rigtig mange er kommet galt af sted. Gå på jagt efter clues og kig på de steder, der ellers bliver væk i travlheden.

Turen kan starte på Rådhuspladsen, Hovedbanegården eller Halmtorvet. Forplejningen er fx. øl/vand og sandwich.

Byens øjne

Byen fortæller med tegn og symboler om de mennesker der engang levede her. På denne udflugt hører I skæbnefortællinger, og følger sporet af digtere, alkymister, tiggere og fantaster i byens gader. Undervejs bliver der åbnet op for nye sider i hovedstadens Glemmebog. Efter en pause med forfriskninger kan den sidste del af turen være en egentlig skattejagt, eller en øvelse i læsning af skjulte budskaber.

Vi kan bygge denne slags programmer op omkring de fleste af vore ture.

Byvandringer Events og Eventyr

Ture i oktober-november 2018

Sø. 21.10. kl. 14. Evolution - Udviklingen på Djævleøen
Sø. 28.10. kl. 10. Halloween for børn i Østerbros gader
Sø. 28.10. kl. 14. Opdag Københavns ældste aktive kirkegårde
On. 31.10. kl. 18. Digternes Dødsrute på Assistens Kirkegård
Lø. 3.11. kl. 13. Den Kolde Krig på Holmen
Lø. 10.11. kl. 16. På tur i Reformationens København

Se flere arrangementer under Åbne Ture og se mødested osv.
Planlagte ture på Billetto
Turlisten

Nyt i Vejviseren

Blakkede eksistenser og industrielle dinosaurer er forgængerne til moderne lejlighedsbygger og Europas største vægmaleri i Københavns Sydhavn.

[[Læs mere…|/vejviseren/evolution]

Leveret torsdag d. 18. oktober Mærkater:

Aktuel tur

Under den kolde krig lå Holmen i København i frontlinjen mellem Øst og Vest. Turen fortæller om strategi, beredskab og materiel fra 1945 til flådebasens lukning i 1993. Vi ser særligt på fartøjerne, der ligger som museumsskibe på Holmen.

Læs mere…

Leveret lørdag d. 8. september Mærkater: