Mord og Fornøjelser ved Runddelen

I 1983 sendte Dan Turéll sin unavngivne opdager ind på Nørrebro en vinternat, hvor der var i skyggerne og øretæver i luften – men først og fremmest minder.

Jeg standsede op et øjeblik ved selve Runddelen for lige at lugte atmosfæren igen. Et øjeblik var jeg en fremmed der var trængt ind i ukendt land, men så dukkede glimt efter glimt frem af genkendelse. Til højre nu stadig Zigeuner-Hallen, det gode folkelige dansested med tyrolermusik, enkebal, hel-liters-fadøl og dans på bænkene til fællessangen. Til venstre, på den anden side af Jagtvejen, lå endnu Colosseum, biografen for de unge da jeg var ung. Bare det at se skiltet gav et glimt af tider med Elvis Presley, James Dean og nu udgåede fabrikater af læderjakker og motorcykler. Og i midten lå nu som da Central-Caféen, med sine slidte plysstole og afdankede gullige bordel-lampeskærme bag de gamle guldskilte ud mod gaden.

Mord ved Runddelen var den fjerde i en serie på 12 krimier. Den udkom som tegneserie i Information i 1984-85 med Arne Stjernholm Madsen som tegner. I 2019 har forlaget DesAHJn genudgivet den. Forlaget genudgiver glemte og gemte tegneserier.

Læs om genudgivelsen på forlagets hjemmeside

16.6. 2019 går byvandring.nu en tur i fodsporene af de kuldslåede 80’ere i selskab med Arne Stjernholm Madsen. Vi hører om hvordan han fandt locations til en tegneserie over en bog. Vi dykker ned i fiktive og faktiske forbrydelser i bydelen, og ser på hvordan Nørrebro har forandret sig gennem 35 år.

Runddelen juni 2019, set fra Jagtvej ved kirkegårdsmuren.

Læs mere om turen på Billetto

Arne Stjernholm Madsen lavede tegneserien som måneskinsarbejde, mens han arbejdede på et reklamebureau. Serien blev bragt ugentligt i Information, og det var ofte et kapløb at få leveret siderne. Det lykkedes dog at holde planen for 48 sider. Arbejdet medførte jævnlige besøg på Nørrebro, både for at lave skitser og tage fotos. I nogle tilfælde blev andre locations brugt, fx i stedet for Café Runddelen (Central-Caféen hos Dan Turéll), da der var entré ved live musik.

Der var en del steder med live musik og dans på datidens Nørrebro. Blandt andet figurerer diskotek Paradise på hjørnet af Fensmarksgade og Jagtvej i tegneserien. Det havde tidligere været den navnkundige Tyrolerkro. I dag ligger en bygning, der ligeledes er firkantet, men fire etagere høj. Her lå der først et posthus, og siden en Rema 1000.

Der ligger stadig en firkantet bygning på hjørnet af Jagtvej og Fensmarksgade, den er bare en hel del højere.

Det er forsvundet en del posthuse i mellemtiden – også uden for Nørrebro. Men i 1984 – 85 gik kommunikationen mellem tegner og forfatter pr. brev. Det var Arne der flittigt sendte sine skitser til Dan Turéll. Men forfatteren blandede sig ikke, da han en gang havde fået tillid til kunstneren. Sådan som han udtrykker det i brevet her.

Arne Stjernholm Madsen i dag, med originalarkene til tegneserien, og et af Dan Turells breve fra marts 1985, der bekræfter at han var indforstået med versionen.

Hvor gik Nora hen da hun gik ned?

Kaffebaren er et mere beskedent etablissement, som der var flere af på Nørrebro. Her udveksler Kommissær Ehlers et par ord med hovedpersonen foran Nora’s Kaffebar i en smøge lige bag Runddelen på Jagtvej. På det ældre billede ser man kaffebaren i dens velmagtsdage – måske i 50’erne, hvor der også blev serveret is.

Bygningen i dag, nu med blomsterhandler, og smøgen er aflåst med en port.

For selvom der stadig var festligt på Nørrebro i 80’erne, så havde kvarteret kendt bedre dage. Nørrebrogade var ikke længere en driftig handelsgade som før. Fx var kaffebarens navnesøster NORA-biografen lukket og blevet til undervisningslokaler for AOF. Der var mange arbejdere der flyttede ud til bedre boliger og egne huse, og det var de gamle, fattige og enlige, der blev tilbage, og de unge, der kom til, var ikke så gode kunder.

NORA var i øvrigt telefoncentralen for Indre Nørrebro, så det var også underligt at Nora Bio lå ude ad Nørrebrogade, hvor det egentlig var TAGA der havde været telefoncentral. I dag er det Elgiganten, der ligger der.

Colloseumbiografen er med både i seriens start og på et af slutbillederne. Det havde været Københavns trediestørste biograf, og næsten nabo til Folkets Hus på Jagtvej 69, og i mange år trak biografen sværme af kunder, fx når børnene fra Jægersborggade marcherede ud – nogle hundrede stykker, og så forestilling søndag formiddag.

I 1982 var Jagtvej 69 blevet Ungdomshus, der ikke gav det samme kundegrundlag som Nørrebros familier i de fede årtier. Der gik bedre for biograferne i forstæderne, og TV var blevet en fast konkurrent. Colloseum lukkede samme år som Dan Turélls krimi udkom, og bygningen blev raseret i en brand i 1986. I dag huser den et beskedent Aldi Supermarked. Men man kan stadig se, hvad bygningen har været brugt til.

På Arnes tegning har BZ og ungdomshuset sat sit præg på omgivelserne med noget graffitti. Man kan også se nedgangen til de offentlige toiletter ved Runddelen, der var indrettet med et skakternet kakkelgulv. I dag er der ikke indkig til gravstederne gennem gitteret, for her kommer åbningen til Runddelens metrostation senere i 2019.

Taleboblerne er tomme for at undgå spoilers.
Samme hjørne i de sidste dage af valgkampen 2019. Det er ikke så nemt at se at dette hjørne af kirkegården nu skal være forplads til metroen. Til højre i billedet ser man hullet efter Ungdomshuset, der blev nedrevet i 2009 under protester og gadekampe.

Døden mellem gravene

Mord ved Runddelen kommer også på Kirkegården, for det er et velegnet sted at finde døde mennesker. Det bliver dog svært at finde det gravmæle, hvor Arne placerede en af de døde, for den del af kirkegården er rykket for at give plads til indgangen til den nye metro Runddelen. I øvrigt valgte tegneren et gravsted med en knælende kvinde, hvor forfatteren havde beskrevet en sten med en masse tekst.

Det med at finde døde blandt gravstederne kan man også opleve i Jesper Steins roman Uro.

Kirkegården er ramme for sine egne forbrydelser samt gravsteder for forbrydere. Og Assistens var i gamle dage også et forlystelssted i sig selv. Men så skal man tilbage til 1800-tallet hvor det var en populær fornøjelse at overvære en begravelse og følge ligtoget ud af Nørreport, og nyde en madkurv i de grønne omgivelser, hvis man ikke var en af de egentligt efterladte. Og når man finder folk liggende mellem stederne den 16.6. om eftermiddagen, så er det sandsynligvis folk der tager sol.

Undervejs besøger vi Dan Turélls egen grav, og lader været med at være for højtidelige, for som han sagde …

Nej siger jeg
Nej
Sæt ikke noget gitter op omkring min grav
Læg ikke nogen hvidgruset sti op til monumentet
Og hug ingenting ind i nogen sten
Slæb ikke blomster derhen med lad dem stå i jorden
Og sæt ingen duer eller ørne op
Og lad være med at plapre om at "hvile i fred"
det véd I jo ikke en kæft om alligevel*

(fra CODA til Onkel Danny Fortæller Videre, 1978.)

Han fik en gravsten, men slap for duer, ørne og blomster. Men ikke for især skriveredskaber (jointsrør og lommelærker kan forekomme).

Op eller ned for Nørrebro

Turen er også et signalement af Nørrebros udvikling gennem 35 år. For selvom kvarteret bliver fremhævet for konflikt og kriminalitet, så suger kvarteret også mange storbymennesker til sig.

Turen 16.6. slutter i en nærmest uundgåelig del af Nørrebro, når man taler om 80’erne, nemlig den sorte Firkant. Den var, nedbrudt af saneringer, scene for kampen om Byggeren i 1980, og senere konflikter omkring BZ-borgene omkring Stengade. Her havde folk også gået i byen; på den smarte natklub Prater eller den stilige Allotria, der gav sit navn videre til et velkendt BZ-kollektiv.

Både Dan Turéll og Arne Stjerneholm havde et tidligere kendskab til den del af kvarteret. Arne var klubpædagog i 1970’erne i den Sorte Firkant, og har også her nogle historier at fortælle.

Mord ved Runddelen strejfer kun kanten af den Sorte Firkant, men Dan Turéll erindrer i 1977 kvarteret i sin værste tilstand i Rhapsodi gennem byens gader.

Som jeg går gennem Blågårdsgade
tænker jeg på de talløse ekspeditioner efter stof
dengang det her var stof-kvarteret
alle pusherne i døråbningerne
med sagerne i skoene eller skjult bag mørnede trappetrin
alle de halvrådne lejligheder der pludselig blev stendynger
slumstormende folk der var væk fra dag til anden
uden et ord til farvel
disse stabler af gamle aviser i baggården og opgangene
som skabt til at sætte ild i
en pyromans paradis
og luften af junk, petroleum og frikadeller -

I dag oser Blågårdsgade af livskvalitet, og der er hygge på pladsen langt de fleste dage, når der ikke er oprør og tåregas i luften. Nørrebro har stadig en stemning af lidt af hvert, og nogle flere historier at lokke frem.


Læs fx 1001 historier på Nørrebro, der udgår onsdag 19.6. 2019 fra Blågårds Plads.

Og om Nørrebroværter, som man kan kontakte for at se bydelen fra den lokale vinkel.

Kilder

Mord ved Runddelen, Dan Turell (1983)
Mord ved Runddlen Tegneserie, forlaget DesAHJn (2019)
Nørrebro Før og Nu (Facebookgruppe)

Nyhedsbrevet Vejviseren


Nyeste indlæg

København i Verden - Juleture kompasset rundt
Leveret søndag d. 17. november
Guldalderen på byvandring i 2019
Leveret onsdag d. 21. august
Åbne ture til hele efterået 2019
Leveret fredag d. 9. august
Mord og fornøjelser ved Runddelen
Leveret onsdag d. 5. juni

Nyhedsbreve

Ældre indlæg

Quizzer

Aktuelle ture

Byen lever for fuld udblæsning, hvor Nørrebro møder Nordvest. Det er et område med udfordringer til øjet – og det er her byen udvikler sig. Her er globale impulser på gadeplan – og særpræget udstyr fra hele verden, hvor Superkilen strækker sig. Mød udfordringen og tag pulsen på København af i dag og af i morgen.

Læs mere …

Leveret onsdag d. 12. marts Mærkater: