Kvindernes gennembrud?

I 2010’erne er Københavns statuer flere gange vågnet op på Kvindernes Kampdag 8.-3., smykket med lyserøde tyllskørter. Der har ligget en natlig guerillaaktion bag, for at sætte fokus på ubalancen mellem mænd og kvinder blandt de berømtheder der er portrætteret.

Se billeder på fototjenesten Flickr
Billedet øverst til højre er hentet fra facebooksiden for aktionen hvor man kan læse tankerne bag den.

Så hvorfor er der så få kvindestatuer?

Vi kan finde en forklaring ved at gå tilbage til statuernes storhedstid, fra 1870 til 1920. Gå en tur i Ørstedsparken på det gamle voldterræn. Her er by-nips i form af bronzestatuer. Nymfer, satyrer, antikke krigere, en døende galler. Brygger Jacobsen forærede mange af disse til byen, ligesom flodguderne ved Søtorvet, og Gefion og Den Lille Havfrue på Langelinie. Der er både kvinde- og mandefigurer derude. Men ikke når det gælder portrætstatuer.

I byen ses konger til hest og standbilleder af kendte kunstnere som H.C. Andersen, Oehlenschläger og Holberg. Historiske helte har prominente pladser. Niels Juel i Holmens Kanal, Christian IV ved Nyboder, og Biskop Absalon til hest ved Højbro Plads. Man vil lede forgæves efter statuer af tidens markante kvinder som Grevinde Danner. I det hele taget er kun tre damer portrætteret derude.

Hvem var de værdige kvinder?

• Caroline Amalie (1896). Enkedronning efter Christian VIII, og højt respekteret for sit godgørende arbejde. Hun er opstillet i Rosenhaven i Kongens Have.
• Prinsesse Marie. Opstillet 1912 på Langeliniepromenaden. Læs mere om den festlige prinsesse der gik sine egne veje.
• Nathalie Zahle. (1915) Stifter af lærerseminarium for kvinder, i Ørstedsparken.

De to sidste er ikke engang rigtige statuer. Der er tale om portrætbuster på søjle, med et par figurer for foden. Det er en sørgende kvinde og dreng ved Prinsesse Maries fod. Lærerinde og skolepige ved Zahlemonumentet.

Det har givet virket upassende at opstille egentlige statuer af kvinder. Dem der findes i park og have – ikke ved gade og vej i den travle by. Til gengæld kunne man sagtens bruge kvindefiguren som symbol eller behagelig udsmykning. Og mænd forlystede sig gerne med sangerinder, tjenestepiger og prostituerede.

Men samtidig var der åbenbart grænser for, hvad man dengang ville udsætte en rigtig dame for. København smed korsettet efter 1850’erne som voldene faldt, men der skulle gå flere generationer før kvinderne fik deres gennembrud. Statuerne mangler stadig.

I dag spørger mange – hvorfor er der ikke en statue af Karen Blixen? Af Nina Bang? Af Tove Ditlevsen? Det fortæller Jens Peter Munk, der er Københavns kommunes ansvarlige for statuer. Men sådan et initiativ skal udgå fra borgerne, siger han.

Vi må se om skørterne vender tilbage denne 8. Marts 2013.

Københavns kommunes database over statuer:
Prinsesse Marie - en kvinde der blev mindet
Tur om det Det Moderne Gennembrud