Der var så gyseligt inde i Byen - H.C. Andersen og den store Stad

af Paul Hartvigson, 31.3. 2019

”Der er så dejligt ude på landet” i H C. Andersens Eventyr, med andedam, skræppeblade, herregårde og det lille hus der ligger ”hist hvor vejen slår en bugt”.

H.C. Andersen var alligevel bybo. Hjembyen Odense var Kongerigets andenstørste by dengang, selv om den fynske natur rakte ind over alt, i købstaden som åen bugter sig igennem. I over 50 år var København base og omdrejningspunkt for digterens liv. Hans mange rejser bragte ham til store stæder som Paris, Rom, London og Konstantinopel.

H.C. Andersen er bybo, men ikke rigtig bymenneske, og en vis uro ved byens uforudsigelige verden skinner igennem i hans værk.

Andersen ankommer

Mandagmorgen den sjette September 1819 saae jeg fra Frederiksberg Banke første Gang Kjøbenhavn; derude steg jeg af med min lille Bylt og gik igjennem Haven, den lange Allee og Forstaden ind i Byen.

Udsigten fra Frederiksberg Slot ind mod København er fra 1820, året efter Andersens ankomst.

Det er nemt at forestille sig turen gennem den kongelige have og alleen, og det anderledes travle stykke forstad, hvor Vesterbrogade løber i dag. Man kan godt forestille sig bondemanden fra Hvad Fatter Gør er Altid det Rigtige foretage sine uheldige byttehandler her, i det leben der var med uofficielle prangeri uden for byens porte. Jo nærmere byen kommer, des større er bondemandens ydmygelse. Og man kan forestille sig den kro, hvor han sætter sig ind med sin sæk med rådne æbler til sidst.

”Mange fremmede var her i stuen, hestehandlere, studehandlere og to englændere, og de er så rige, at deres lommer revner af guldpenge; væddemål gør de, nu skal du høre!”

Et eventyrligt held vender bondemandens skæbne, uden han når helt til markeds.

Den første dag i København gik Andersen urørt gennem mylderet, som han ikke forstår, og som ikke gælder ham.

Aftenen før jeg kom var just udbrudt den saakaldte »Jødefeide«, der da strakte sig gjennem flere af Europas Lande; hele Byen var i Bevægelse, stor Menneskestimmel paa Gaderne; dog al den Larm og Tummel overraskede mig ikke, den svarede just til det Røre, jeg havde tænkt mig, der altid maatte være i Kjøbenhavn, min Verdens Stad.

”Jødefeiden” var et angreb fra nogle københavnere på byens jøder, med afsæt i den økonomiske krise, som jøderne ingen indflydelse havde haft på. Det kom fem år efter de danske jøder havde fået nærmest lige rettigheder, så den integration gik frem og tilbage. Historien om Jødefejden vender vi tilbage til i Efteråret 2019. Også om H.C. Andersen og hans mange jødiske venner.

Soldater beskytter en gammel jøde ved Nikolaj Kirke. Frederik VI endte med at slå hårdt ned på jødeforfølgelserne i København, da de havde stået på i næsten et halvt år. (… gyseligt at see hvor den Ene puffede og stødte den Anden, hvor de nippedes og nappedes… fra Vanddråben, se længere nede.)

Det var mødet med en uforskammet billethøker ved det Kongelig Teater, der fik den håbefulde unge Hans Christian til at flygte i panik. Her ved porten til hans længsler blev bylivet for påtrængende for den unge nytilkommer.

Øjne så store som Rundetårn

”Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! Én, to!”

Fyrtøjet var det første eventyr i den første samling af H.C. Andersens eventyr fra 1835. Soldaten kommer til den store by. Han har fået guldet af hundene, hvor den største har øjne så store som Rundetårn, og der er andre referencer, der smager af København. Soldaten forlyster sig og ”går på Komedie og i Kongens Have”. Han formøbler sine penge, og opdager fyrtøjets sande magt, får kysset prinsessen. Og da han bliver fanget, bliver han sat i kachotten. Og det er her han råber ud og får en forbipasserende skomagerdreng.

Her er et vindue til C.F. Hansens Arresthus i Slutterigade. På mine byvandringer påstår jeg rask væk, at det var lige dét sted, som inspirerede H.C. Andersen. Og når han er passeret gennem Slutterigade har fanger kigget ud på ham gennem underetagens tremmer. Men det kunne lige så godt være arresten i Fåborg, Varde eller Ebeltoft, som læserne tænkte på, når de sad med historien.

Og selvfølgelig kan H.C. Andersen ikke kalde det København, når soldaten foranstalter en politisk omvæltning, og får ikke bare prinsessen og det halve kongerige, for H.C. Andersen så på den egenrådige landsfader Frederik VI med ærefrygt, og kom tæt på de senere konger, Christian VIII og Frederik VII.

En politisk ukorrekt og sexistisk soldat. Han halshugger heksen (sin kvindelige arbejdsgiver), bare fordi hun er en heks.

Han bortfører prinsessen og kysser hende mens hun sover.

”Soldaten måtte kysse hende, han kunne ikke lade være, for det var en rigtig soldat”.
Det er jo et #metoo moment lige dér.

Og hvad der kunne være hans sidste ønske før han skal henrettes: Han beder om at ryge! Det er jo ikke et godt eksempel i dag!

Idyl i byen

H.C. Andersens eventyr kan udspille sig i hvilken som helst by. Den standhaftige tinsoldat kommer fra haven og i rendestenen, snemanden lever sit korte liv i en gård i en by, og Kay og Gerda fra Snedronningen lever lige over for hinanden i et par huse i en smal gyde. Og læserne kunne forestille sig optoget i Kejserens Nye Klæder og Klods Hans på deres hjemmebane.

Det er alt for meget - siger Hyrdinden i eventyret - Det kan jeg ikke holde ud. Verden er alt for stor!

Dette er H.C. Andersen underspillet. Han ser detaljen, det genkendelige, og skal ikke have placeret Christiansborg eller Sankt Petri spir i billedet, når han skriver. Det er netop ikke stilen i hans eventyr.

H.C. Andersens selvbiografi Mit Livs Eventyr byder ikke på mange tidsbilleder af København. Han når at oprulle et omfattende galleri af kendte kunstnere i København, og som sådan er bogen en fantastisk nøgle til hovedstaden i den periode vi kalder Guldalderen.

Et sted er der dog et rørende billede af familiens Collins bolig, der blev et andet hjem for digteren, en gammel gård ved den fornemme Bredgade, med palæer som naboer.

Da Kjøbenhavns Østerport stod for Enden af Østergade, og det nuværende Kongens Nytorv var aaben Mark, laae der henimod St. Anna Kapel, et Landsted, hvor den spanske Minister boede om Sommeren; det var dette Huus, der siden længe, til for faa Aar siden, laae skjævt og kantet, en Bindingsværks Bygning i den anseelige Gade; en gammeldags Træ-Altan førte op til Indgangen i første Stokværk; det indre, snevre Gaardsrum havde sit kluntede Trægalleri under det fremspringende Tag, men ud til Gaden selv bredte et gammelt Lindetræ sine Grene hen over Gaarden mod den spidse Gavl. Dette Huus skulde blive mig et forældreligt Hjem, og hvo dvæler ikke gjerne ved at skildre Hjemmet? Nu pranger her en ny, pyntelig Gaard.

Han udbreder temaet i fortællingen ”Det Gamle Hus”.

Den Collinske gård ca. 1850, dog uden grønne træer, som H.C. Andersen har med i beskrivelsen.

Man kan også kigge i Vejviseren, hvis man skal have styr på København i 1800-tallet. Her kan man se hvem som er hvem, hvor de bor (blandt andet H.C. Andersen), og ikke mindst hvor fornemme de er, i vores artikel om Vejviseren fra 1845

København genkendt og gyselig

H.C. Andersens første roman har en meget københavnsk titel Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 29. Fodreise er skrevet i en fabulerende og kunstfærdig stil. Den foregår på det bestemteste i København, hvor Børsen, Druknehuset, Langebro, Vor Frelser Kirke og Amagerport optræder. Alligevel er stederne udstyr i en tankeleg, som byggeklodser hos et barn eller kulisser i tankernes teater.

En sjældent eventyr, der foregår i København er Lykkens Galoscher. Fortællingen er nærmest en fantastisk og filosofisk novelle. Etatsråd Pram søger forgæves at komme fra Østergade hjem til Christianshavn, men er endt i Kong Hans' tid på grund af det magiske fodtøj. Og når fortællingen skal rejse i tid, er det mest overbevisende at det foregår fra et konkret sted. Senere episoder i fortællingen udspiller sig på Frederiks Hospital og det landlige Frederiksberg, men byen beskrives ikke så nøje. Det er en rodet, fortumlet og traumatiserende oplevelse, der venter dem der trækker i Lykkens Galocher. De ryger i pløret, farer til månen, kommer til at sidde fast i et gitter eller når til dødens rand. Det er en byhistorie med farlige forbyttelser.

Byens mylder og kaos er også til stede i den korte historie Vanddråben (1848), hvor to trolde kigger ind i en dråbe mosevand gennem et forstørrelsesglas, og mikroberne kommer til at ligne beboerne i en stor by.

”Og Trolden, som intet Navn havde, saae igjennem Forstørrelsesglasset. Det saae virkeligt ud, som en heel By, hvor alle Mennesker løbe om uden Klæder! Det var gyseligt, men endnu mere gyseligt at see hvor den Ene puffede og stødte den Anden, hvor de nippedes og nappedes, bed hinanden og trak hinanden frem. Hvad der var nederst skulde øverst og hvad der var øverst skulde nederst!”

Det er det skræmmende, skubbende byliv med den indbyggede grusomhed, som han beskriver. Og måske også hans egen frygt for hånlige ord og kritikere, som han afslører.

H.C. Andersens lærer udi naturvidenskaben var H.C. Ørsted. Billedet fra Frue Plads 1860 ånder ophøjet fred, og ikke det kriblende kaos af alle mod alle, som kan aflæses i eventyret Vanddråben.

Hovedpersoner kommer til en hovedstad

H.C. Andersen var stolt af sine romaner, som han regnede for mere end sine eventyr. De er skrevet for voksne, og det er del af tiden, at de klart skal beskrive verden. Romanernes hovedpersoner er fattige unge mennesker, der søger en vej i livet. Og her er byen et drømmenes mål, der kan udfordre helten. Således gør den unge Christian i at sejle som skibsdreng ind i København i Kun en Spillemand fra 1837.

Nu beskinnede Solen de mange halvfærdige Skibe paa Værfterne, Arbeidsfolkene bleve synlige, og Skibet gled ind i den brede Strøm mellem Holmen og Kjøbenhavn; da dykkede Bygninger, Taarne og Broer frem, man seilede lige op af en Gade det var Nyhavn. Høie Huse hævede sig paa begge Sider, saa mange Etager havde intet Huus i Svendborg. Store og smaa Skibe laae ved Siden af hinanden i den brede Kanal, og fra hvert vaiede brogede Flag, thi der var et Bryllup der i Havnen, og saa flages der. Det var en Pragt, som om Kongen skulde komme. I de smalle Gader, paa hver Side af Kanalen bruste Karreeter og Vogne forbi Folk raabte og skreg. Herrer og Damer, pyntede, som Herskaber, gik forbi uden at hilse hinanden.

H.C. Andersen boede selv i Nyhavn 20, da han skrev romanen, så det var livet, der omgang ham selv, som han beskriver. Det er som om han kan opleve storbyens liv med sin unge hovedperson som et par briller.

Christian oplever byens kontraster i følgeskab med et par matroser der slæber den naive dreng på bordellet Steffen-Karreet. Det kunne være i den skumle Peder Madsens Gang eller en af de usle gader omkring Nikolaj Kirke.

De gik over den store Plads. Her sad en Malmkonge til Hest, og uden om fire sorte Kæmpeskikkelser. Bygningerne, han saae, syntes Slotte, og i Gaden de betraadte straalede Boutikerne den ene prægtigere end den anden. Her var en Trængsel som til et Marked; Vognene foer forbi, langt stærkere end til Raadstueballet i Svendborg. Nu kom de ind i smaa Gader, men Husene vare ligesaa høje, og deilige fornemme Damer, stadselige som til Bal, sad ved de aabne Vinduer og hilsede saa høfligt og venligt, ligesom om de kjendte Folk. Ved Gadehjørnet paa den kolde smudsige Trappesteen sad en ung dødbleg Kone i Pjalter, en lille halvnøgen Dreng laae grædende med Hovedet i hendes Skjød, et guult sygt Barn diede det udhungrede Bryst; hun lagde Hovedet tilbage og bandede, syntes hverken at have Sands for det større eller mindre Barn.*

Den berygtede Peder Madsens Gang åbnede lige op i den fine Østergade, og var en sted med social nød, druk og prostitution, her i P.C. Klæstrups streg. Området blev saneret og det fine Ny Østerbade blev opførst i stedet i 1890'erne.

H.C. Andersen skildrer situationen med en uskyld der både er helt gennemsigtig og som man kan tro på. Byen helt tæt på og i fokus er et farligt og forræderisk sted, og der foregår mere, end man måske har helt lyst til at forstå.

Hvad enten man er en tapper soldat med et magisk fyrtøj, eller en ængsteligt anlagt digter, der har en stor drengs hjerte.

En ekstra ankomst

Fra Romanen "De to Baronesser" 1848. En anden ung person kommer ind fra landet, og byen viser sig fra sin mørke side.

Der er til enhver Aarstid noget Trykkende ved at komme fra Landet ind i en Fæstning, som Kjøbenhavn er, at kjøre for første Gang igjennem snevre, mørke Befæstningsværker, over smalle Broer ind ad en lang tunnelartet Port under Volden, ind i de snevre Gader med høie Huse paa begge Sider; og det gjorde Elisabeth nu ved Efteraarstid, i Regn og Rusk, paa aaben Vogn, lige i Mørkningen, om Aftenen paa en Flyttedag.

Læs mere af H.C. Andersens beskrivelse af Flyttedag i København, hvor en anden uskyldig hovedperson ankommer til den overvældende og farlige storby.

Ture og artikler

Oversigtsside over byvandringer om H.C. Andersen
Hvem er hvem i Guldalderen: Vejviseren fra 1845

Kilder

H.C. Andersen "Mit Livs Eventyr" og andre værker, blandt andet gengivet på denne hjemmeside:
HC Andersen information under Visit Odense. Hjemmeside lavet med grundighed og begejstring.
H.C. Andersencenteret på Syddansk Universitet. Hjemmeside.
Flemming Luundgreen-Nielsen "København: dødsfjende-hjertenkær" i antologien "København læst og påskrevet" (1997).
Johan de Mylius: "H.C. Andersen: Mit Danmark" (2001).

Nyhedsbrevet Vejviseren


Nyeste indlæg

Åbne ture til hele efterået 2019
Leveret fredag d. 9. august
Mord og fornøjelser ved Runddelen
Leveret onsdag d. 5. juni
Frederiksberg og Vesterbro - To Byer
Leveret onsdag d. 15. maj
Olsenbandekrydsord
Leveret tirsdag d. 23. april
Flyttedag i 1800-tallet
Leveret torsdag d. 21. marts

Nyhedsbreve

Ældre indlæg

Quizzer

Aktuelle ture

Turen om Vesterbros skyggesider fortæller om kvarterets svære årtier mellem 1960'erne og 1970'erne. Men vi støder også på forhistorien og nutiden i kvarterets afkroge.

Turen om Vesterbros Grønne Hemmeligheder handler om det grønne og bæredygtige Vesterbro, med fokus på hvordan livet former sig der, hvor der en gang var skumle baggårde.

Læs mere…

Leveret lørdag d. 10. oktober Mærkater: