Fuglekvarteret – fra det ukendte København

På hjørnet af Ørnevej og Lærkevej lå et materialkompagni op i 50'erne, hvor klunsere fra hele København kom og afleverede flasker, træ, gamle søm, papir og tagpap, på ladcykler osv.

Tag på en tur på de midst kendte veje i Fuglekvarteret i Nordvest, fra urban rodekasse til retlinet rækkehuskvarter.

Siden efteråret 2014 har Byvandring.nu været engageret i et lokalhistorisk projekt i Fuglekvarteret i København NV. Projektarbejde giver aktivitet i årets mørke halvdel, og får os ud på steder, som vi ikke kommer normalt. I dette tilfælde fik vi støtte fra Områdeløft Fuglekvarteret.

Kvarteret byder op med navne som Vibevej, Mågevej, Glentevej, Ørnevej, Svanevej, Rørsangervej, Stærevej osv. Det er ikke det mest kendte kvarter i byen. Det hjælper heller ikke, at der er et Fuglekvarter på Frederiksberg også, med Duevej, Solsortevej, Fuglebakken osv. Der er den gode forklaring, at begge kvarterer ligger op ad Nordre Fasanvej, der fandtes længe før der var bymæssig bebyggelse og nogen anledning til at finde på vejnavne, der smager af natur.

Nordvests Fuglekvarter ligger op til Nørrebro Stationsområdet. Som vi har beskrevet i en anden artikel, så var dette et grænseland op til 1901, med meget spredt bebyggelse.

Der lå nogle huse langs Fasanvej og Svanevej, men ellers var det en latrinlosseplads i området. Det kom fra København og blev afleveret i et udenbys sogn. Så på kortet fra 1897 er der ikke mange veje i området.
Det blev anderledes efter 1901, hvor der straks blev planlagt veje til det kommende Ørnevejskvarter. Kortet fra samme år ser ret udbygget ud – men det er blot udtryk for en plan. Men det var en plan der viste sig at holde.

Første del af Fuglekvarteret er altså et område med blandet bolig og industri fra starten af 1900-tallet. Når det er blandet er det også fordi boligbyggeriet til dels stod der allerede. Blandt de kandte virksomheder derude var Nørregade Bolcher. Det forladte fabriksområde blev fredeligt overtaget af værkstedsfolk og aktivister, og blev kendt som bolchefabrikken. Nu kan man ikke længere besøge de lave bygninger ved Glentevej, da her er opført ret dyre ungdomsboliger.

Stempel på firmakonvolut fra 1930. Der var gerne lidt forvirring i den del af kvarteret, om hvorvidt man hørte til Nørrebro eller Nordvest, som ikke var et rodfæstet begreb dengang. I dag hedder hele bydelen dog Bispebjerg, men i 1930 var den betegnelse reserveret byen oppe på bjerget.

Ørnevejskvarteret har en sjov blanding af småindustri, uelegante kontorbygninger, ukurante boligejendomme og friskoler - muslimske og andre. Det grænser op til Novozymes fabrik, der dog for det meste ligger på Frederiksberg. I den Nørrebro-nære del af kvarteret er der urbant og lidt ukendt. Så det kvarter skal du have under støvlen, hvis du vil påstå at være den mindste smule storbysmart.

Den nybyggede Iman Ali moske på Hejrevej er en af kvarterets markante bygninger.

Den grønne side

Tag Vibevej eller Ørnevej ud til den anden del af kvarteret. Rørsangervej, Nattergalevej, Skovduestien, Mejsevænget. Her er du inde i et landskab af lange veje med tre-etagers rækkehuse, anlagt fra 1916 og frem til 1940’erne. Her er grønt, stille og roligt og en smule anonymt. Så tilpas anonymt, at man kan lade op, hvis man bor her med fast arbejde. Man kan finde en bager, en Netto, et par kiosker, Mogekroen og et møntvaskeri spredt i gaderne - og Ansgar kirke. Men de mere oprivende dele af byen ikke langt væk.

Det Gule Palæ på Vestergårdsvej var den første boligforening i kvarteret, tilbage fra 1916, da man virkelig befandt sig på Vestergårds marker.

Det VAR langt væk fra København, da kvarteret blev anlagt. Nok var det fine boliger for folk, der var undsluppet slummen på Christianshavn eller Borger-/ Adelgadekvarteret. Men det lå langt ude med spovognen, og langt op i tiden var her ikke fjernvarme. Opvarmning var med petroleum – som mange steder i København. Og varmt vand og komfur var via gasapparat. Man kom 25 øre i apparatet i køkkenet og så var der altså til brusebad og kogte kartofler, indtil det sagde klik og ”så var der ikke mere for den 25-øre”.

I 1990’erne var der en del byfornyelse i ”Femkanten” som man dengang kaldte kvarteret, og dermed er det et fungerende boligkvarter med Grøndalsvænge Skole i midten. Dog er der stadig mange små lejligheder, der tiltrække studerende mere end lønmodtagere. Men de studerende skal da have nogen steder at bo i København, så lad os håbe at der ikke bliver pillet for mget ved det.

Vibevej og Mågevej skærer sig gennem kvarteret fra Genforeningspladsen til Frederikssundsvej. Helt oppe ved Stærevej ligger der almennyttige boliger op til Hulgårdsvej. Ved hjørnet mod Hulgårds Plads er Stjerneparken oprettet, med en attraktiv indretning af hvad der var et kedeligt parkområde. Hulgårds Plads – tæt på den store trafik – er også et fænomen, hvor byen kan rumme end del af dem der ynder at drikke øl udendørs.

Stjerneparken er et af flere eksempler på, at man kan transformere en nederen græs-og-mudderpark til noget folk gider opholde sig i.

Ved hjørnet af Hulgårds Plads er vi på kanten af Bellahøj i den ene retning, Bispebjerg, når man følger Tomsgårdsvej, og Brønshøj i midten og op ad bakke.

Nyhedsbrevet Vejviseren


Nyeste indlæg

Byens Bevarelse kom ikke af sig selv
Leveret tirsdag d. 22. august
Valentines Day 2017 vindere
Leveret tirsdag d. 14. marts

Nyhedsbreve

Ældre indlæg

Quizzer

Aktuelle ture

Gå på opdagelse i landsbyen, der ligger gemt midt i storbyen. Her oplever du det gamle Valby, fra Tingstedet og Nordisk Film til villaerne ved Søndermarken, og alle de historier der ligger der imellem.

Læs mere …

Leveret s�ndag d. 30. april Mærkater: