Forårsprogram 2015

Byvandring.nu præsenterer forårsprogrammet frem til 1.5, med ugentlige vandringer hver lørdag middag. Midt I april kommer et program for maj og juni med flere ture om ugen. Men før vi lægger det program vil vi gerne høre fra vore gæster (se forneden i artiklen).

Programmet

  • 14.-15.-3. Smagsprøvevandringer på Vesterbro i forbindelse med Historiske Dage i Øksnehallen
  • 21.-3. Historiske Højdepunkter i København (Rådhuspladsen til Nyhavn)
  • 28.-3. Oprør og Oaser på Nørrebro (Start fra Skt. Hans Torv)
  • 31.-3. (Tirsdag) Arkæologisk vandring med Arkæolog Anne Preisler( Start på Højbro)
  • 4.-4. HC Andersens København, med cand mag. Winnie Ebert. Start fra Højbro Plads
  • 4.-4. og frem Smagsprøvevandringer ved Kødbyens Markedsdage
  • 11.-4. Historiske Højdepunkter i København (Rådhuspladsen til Nyhavn)
  • 18.-4. Christianshavn til Holmen. Historiker Jørn Benderfeldt. (Start Christianshavns Torv)
  • 25.-5. Tove Ditlevsens Vesterbro med Paul Hartvigson (start Rådhuspladsen)

Hvis ikke andet er nævnt er det lørdagsture, der løber kl. 12.00-14.00 Når der er mange fortilmeldte, vil vi være flere guider

Læs mere om turene under Åbne Ture

Historiske Dage 14./15.-3.

Vi præsenterer programmet og går i dialog med publikum på historiemessen i Øksnehallen på Vesterbro. Her tilbyder byvandring.nu korte ”Smagsprøvevandringer” på ca. 30 minutter. De afgår hver halve time fra kl. 12.00 til kl. 16.00 foran Øksnehallen (kl. 12.00, 12.30, 13.00 osv.). Der vil være skiftende emner for turen, og det præcise program for 14./15.-3. bliver publiceret på hjemmesiden d. 9.-2.

Læs mere om messen Historiske Dage her.

Flere smagsprøver på Vesterbro Fra 4.4 åbnes der op for Kødbyens Markedsdage. Byvandring.nu har indgået en aftale med arrangørerne, og udbyder korte guidede ture fra Markedsdagene. Læs også mere om dette i næste nummer af Vejviseren, der udkommer lige før Påskeferien.

Nye ture på programmet

Historiske Højdepunkter er en ny titel hos Byvandring.nu. Det er en standardtur om det gamle Københavns historie, hvor man kommer om både serværdigheder og forkaringer om hvordan byen hang sammen i fortiden. Vores Indre By vandring Tårnenes Stad blevet ændret til turen På opdagelse i Tårnenes Stad med mere vægt på roligt tempo og hygge.

Vi har tre andre nye ture på programmet. Der er to jubilæumsture i forbindelse med HC Andersens 210 års fødselsdag og ved 75 året for den tyske besættelse af Danmark 9. April. Sammen med Arkæologivandringen (tirsdag 31.-3.) bliver de fremover dele af vores faste program. Turene bliver lagt på hjemmesiden og udgivet med næste nummer af Vejviseren, der udsendes sidst i Marts måned.

Endelig kan man komme på Nørrebro, der er hjemmebane for flere af vore guider, ud på ?Holmen, og i Tove Ditlevsens fodspor på Vesterbro.

Samspil med gæsterne

I den næste tid vil vi forsøge at få føling med, hvilke ture vore læsere gerne vil have. Lige nu foregår dette på Facebooksiden, men vi vil ikke lokke nogen på Facebook bare for vores skyld. Derfor gør vi det muligt at give sin mening til kende på vores egen hjemmeside.